Hej Tor
En gang i slutningen af 90érne (senest 2000 ved jeg) var jeg med en veninde til mini koncert på en café i Aalborg. Jeg ved ikke om den hed Stygge Krumpen dengang, men det var samme lokaler. Det var med en kvindelig sangerinde, hun blev spillet af og til i radioen dengang, og jeg kan stadig tage med selv i at nynne den søde linje ”Jeg vil ha’ en at gå og tygge på”. Men mere husker jeg ikke, heller ikke hendes navn. Kan du hjælpe mig videre?
Louise K.
Hej Louise
Laura Illeborgs tour-planer fra de år kan jeg ikke i hovedet, men jeg er helt sikker på, at det er hende, du har hørt. Linjen ”Måske er det godt at have nogen at gå og tygge på” er fra sangen ”En at tygge på” fra CD’en ”Sværger og lover”. Den udkom i 1998, så det passer også fint med din caféhukommelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger