På torsdag går
briterne til stemmeurnerne, men hvor parlamentsvalgene tidligere har været en
ret klart opdelt kamp mellem Det Konservative Parti og socialdemokratiske
Labour, så er billedet mere mudret i år. Det skyldes blandt andet, at der i de
seneste år har været fremgang for det EU-kritiske parti UKIP og dets leder
Nigel Farage, og på mandag udkommer en single, der på sin egen sarkastiske måde
”hylder” Farage. Udgivelsen hedder ”The Wit and Wisdom of Nigel Farage” (Nigel
Farages visdom, red.), hvilket måske kan minde om opbakning til UKIP-formanden
– men singlen indeholder intet andet en stilhed. Den tavst satiriske udgivelse
sender samtidig en underforstået hilsen til en LP, som blev udgivet i 1980 med
titlen ”The Wit and Wisdom of Ronald Reagan”, og som ligeledes var helt blank.
Kategorier