Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Oplæsning i Søndagskvisten

Hej
Tor!
En gang i tidernes morgen havde Søndagskvisten et radioteater eller oplæsning
af Skarnbassen flyver i skumringen. Hvad var kendingsmelodien? Og hvornår var
det nu det var? På forhånd tak!
Mvh Vibeke

Hej Vibeke

Det
karakteristiske – og måske lidt modige – valg af intromusik i Søndagskvistens
oplæsning af “Skarnbassen flyver i skumringen” var “O
Superman” af Laurie Anderson. Du kan høre den og se den berømte kunstvideo
hertil på Youtube. Præcis hvornår romanen kunne høres i radioen,
husker jeg ikke, men sangen er fra 1981, og den danske oversættelse af Maria
Gripes svenske bog er fra 1980, så det har formentlig været i begyndelsen af
1980’erne.
Med venlig hilsen

Tor Bagger

2 kommentarer til “Spørgsmål: Oplæsning i Søndagskvisten”

Ja, men hvem var oplæseren af Skarnbassen flyver i Skumringen??? En kendt skuespiller, men hvem? Vh, Karen Bak

Det er korrekt som Tor skriver, jeg husker selv fra lidt yngre dage temaet til “Skarnbassen flyver i skumringen” og har siden hen købt flere plader med Laurie Anderson, de gav mig dengang et musikalsk kick og det gør de stadig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *