Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Alex Nyborg Madsens søndagssang

Hej Tor

For en del år siden havde Alex Nyborg
Madsen (om søndagen tror jeg) en udsendelse, hvor han hver gang spillede en
bestemt melodi, men forskellig fra gang til gang. Den var bare god, men hvad
hedder den? Kan du mon hjælpe?

Hilsen Alis Hovaldt

Hej Alis

Jeg har forhørt mig hos Alex Nyborg
Madsen selv, og han fortæller, at det var den gamle folkesang ”Shenandoah”. Han
havde fået et lytterønske, og da han opdagede, hvor mange indspilninger, der
findes af denne sang, fik han idéen til at vende tilbage til samme melodi hver
søndag. “Shenandoah”,
der nogle steder også er kendt som “Oh Shenandoah” eller “Across the Wide Missouri”,
stammer formentlig fra starten af 1800-tallet og er indspillet af blandt andre Glen Campbell, Bob Dylan, Bruce Springsteen og Harry Belafonte.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *