Forfatter: torbagger@hotmail.com

Hej!
Nytårsaften genudsendte DR den flotte mindeudsendelse om Kim Larsen. Men hvor er medlemmerne af Kjukken blevet af? Jeg synes ikke at have set dem nævnt på nogen måde.
Mvh. Gert Rasmussen, Aabybro

Hej Gert
Efter Kim Larsens død gik Kjukken i opløsning, fordi musikerne vurderede, at det ikke gav mening at fortsætte i samme opstilling, når “chefen” var væk. Det betyder dog ikke, at deres tid med Larsens sange er helt slut af den grund, for nogle af bandmedlemmerne fører arven videre på anden vis. Der har været lidt udskiftning på holdet fra den første plade med Kim Larsen og Kjukken i 1995 til Larsens død i 2018, men guitarist og orkesterleder Karsten Skovgaard var med hele vejen. I dag optræder han med Karsten Skovgaard Trio, som spiller både musik af Skovgaard selv og nye fortolkninger af Larsens sange. Bassisten i hans nye trio, Bo Gryholt, var også med i Kjukken i de første år. Jørn Jeppesen var manager for Kim Larsen fra 2001, og i de sidste år var han desuden rytmeguitarist i Kjukken. Han optræder fortsat, dog ikke med Larsens sange, men udelukkende med sin egen musik, og han har udgivet et album i både 2019 og 2020 under navnet Jeppesen.

Hvis du undrer dig over, at Kjukkens medlemmer ikke var med i en mindeudsendelse, kan det skyldes, at tv-tilrettelæggerne foretrækker kendte ansigter, og her stod Kjukken altid i skyggen af deres berømte sanger.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Om få dage bliver Donald Trump atter indsvoret som USA’s præsident, sådan som det altid sker den 20. januar efter et amerikansk præsidentvalg. Der vil være edsaflæggelse, bøn og ikke mindst tonerne af ”Hail to the Chief”, som i mere end 200 år har været forbundet med de amerikanske præsidenter.

”Hail to the Chief” udspringer af det engelske fortællende digt ”Lady of the Lake” fra 1810, som fik melodi i 1812 og var en del af et skuespil. Allerede i 1815 blev melodien første gang brugt til at hylde en amerikansk præsident, og i 1837 blev den spillet ved indsættelsen af præsident Martin van Buren. I årene herefter blev det kutyme at bruge ”Hail to the Chief” ikke blot ved præsidentindsættelser, men også ved præsidentens ankomster helt generelt. Det var dog først i 1954, at ”Hail to the Chief” officielt blev den amerikanske præsidents hyldestmelodi.

Engang i det 20. århundrede blev sangens oprindelige digt om en skotsk høvding udskiftet med en tekst, der rent faktisk passer til det amerikanske præsidentembede. Det er dog meget sjældent, at ”Hail to the Chief” bliver fremført med tekst og ikke blot som en slags instrumental fanfare. Og fra på mandag vil den atter akkompagnere Donald Trump, når han ankommer til diverse arrangementer.

En gammel Kim Larsen-sang er blevet trukket med ind i debatten om krigen i Gaza og den israelske hærs fremfærd i området. Nytårsaften lancerede sangeren Isam B en omskrevet nyfortolkning af Larsens klassiker ”Jutlandia”, som oprindeligt handlede om det danske hospitalsskib, der hjalp sårede under Korea-krigen ”i 1949 eller cirka deromkring”. Nu er ”Jutlandia” blevet til ”Palæstina”, og den indledende linje i den nye version lyder ”Det var i 1948 eller cirka deromkring, at Palæstina blev stjålet”. Den nye tekst og indspilning vil helt sikkert finde både tilhængere og kritikere, blandt andet fordi de letgenkendelige blæsere i Kim Larsens version er blevet udskiftet med det messende slagord ”From the river to the sea, Palestine will be free”. På sin Facebook-side kalder Isam B blandt andet situationen for ikke bare en humanitær krise, men en moralsk og juridisk falliterklæring. “Sangen er mit bidrag til at sætte fokus på de stemmeløse, der lider under en konflikt, som verdenssamfundet har undladt at tage ansvar for”, skriver han.

I 1986 gav Kim Larsen et interview til musikmagasinet MM, som citeres i bogen ”Solisten – historien om Kim Larsen”, og her fortalte han lidt om tilblivelsen af ”Jutlandia”: ”Egentlig ville jeg lave en antikrigssang, men så kom jeg til at tænke over, hvor meget jeg egentlig er imod krig. Og så måtte jeg jo indrømme, at det er jeg ikke under alle omstændigheder. Hvis det havde været under besættelsen, ville jeg givet have været frihedskæmper. Så kan du ikke lave en antikrigssang, tænkte jeg, og kom så til at fundere over, hvem der er the real hero i det her spil. Og mit blivende idol, helt fra jeg var helt lille, er den barmhjertige samaritan. Dem, der kommer ind, når det hele bare er total madness, og alligevel er humanister”, forklarede Larsen. Samtidig kom han i tanke om, at selvom det er mændene, der drager i krig, spiller kvinderne altid en rolle på den ene eller den anden måde, og her begyndte idéen til Jutlandia-hyldesten at tage form:

”Er det en eller anden form for naturvanvid, en eller anden skæv form for jalousi, der gør, at de der Irma-høns får krudtet os op til at gå i krig? Pludselig kunne jeg se spillet: Når drengene drøner ud, så kommer damerne med deres hvide skibe med de røde kors på og sygeplejeruniformerne. Og samtidig sidder Lili Marleen i radioen og synger ”Auf Wiedersehn”. Og så buum, du ved: Til sidst, når drengene har gjort, hvad de skulle, og ligger og er ved at forbløde, så kommer sygeplejersken på 16 og hælder jod på. Det var bare noget omkring kvinder, som kom frem der. Den er ikke tænkt igennem, men der er en glødelampe der”.

”Jutlandia” findes på Kim Larsens album ”Forklædt som voksen”, mens Isam B’s nye ”Palæstina” kan høres på blandt andet Youtube og Isam B’s Facebook-side.

Hej Tor
Jeg så Anne Linnet i ”Min sang” på DR1 og er begyndt at høre nogle af hendes gamle LPer. Jeg synes bare, der er et nummer jeg ikke kan finde. Jeg synes, der skulle være en duet med Thomas Helmig, men husker ikke hvad den hedder (PS: Det er ikke duetten med Nikolaj Steen, jeg tænker på!)
Kurt

Hej Kurt
Hvis du udelukkende arbejder dig gennem Anne Linnets albumudgivelser, kan det i sig selv være forklaringen på, at du ikke er stødt på en duet med Thomas Helmig, for duetterne ”Venner” og ”Ingen anden drøm” udkom kun som single og ikke på et album. De to sange fra 1985 blev indspillet til filmen ”Den kroniske uskyld”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Efter et kvart århundrede er prinsesse Dianas død stadig kilde til sorg, fascination og debat, og i de kommende uger vil bogudgivelser og tv-programmer sætte fokus på hendes omtumlede liv og hendes tragiske død. I næste uge er det nemlig 25 år siden, prinsessen af Wales omkom efter et trafikuheld i Paris, hvor hendes chauffør havde forsøgt at slippe væk fra nærgående paparazzi-fotografer. Den 36-årige Diana var på det tidspunkt blevet skilt fra prins Charles, men hun havde en høj stjerne i befolkningen, og den populære prinsesses død var en begivenhed af sjælden set størrelse. Ved hendes begravelse en uge senere fremførte Elton John en omskrevet version af sin sang ”Candle In the Wind”, der også blev kendt som ”Goodbye England’s Rose”. Sangen blev udgivet på single, og som en af de allerbedst sælgende singler i musikhistorien indtjente den mange millioner pund til den nyindstiftede fond Diana Princess of Wales Memorial Fund.

Men Elton John var tæt på slet ikke at få lov til at optræde ved sin gode venindes begravelse. Det viste dokumenter, som blev frigivet sidste år, og som blandt andre musikmediet Billboard berettede om. Kongefamilien var ikke begejstret for udsigten til en popmusikers optræden i Westminster Abbey, og de frygtede, at det ville blive for sentimentalt. Men provsten i Westminster opfordrede på det kraftigste til at give Elton John lov til at bidrage i kirken som en gestus over for det sørgende folk: “Det er et afgørende tidspunkt i gudstjenesten, og vi vil opfordre til at vise mod. Det er her, hvor det uventede sker, noget fra den moderne verden, som prinsessen repræsenterede”, skrev provsten i et notat til kongehuset. “Jeg vil med al respekt mene, at klassisk musik eller korværker (selv populær klassisk så som Lloyd Webber) er upassende. Et bedre valg vil være med den vedlagte sang af Elton John (kendt af millioner, og prinsessen holdt af hans musik), som vil være stærk”.

I sidste ende lod kongehuset sig overtale, og Elton John fik lov til at fremføre den nye tekst til sangen, der i 1973 havde haft Norma Jean – kendt som Marilyn Monroe – som hovedperson. Elton Johns mangeårige tekstforfatter Bernie Taupin har dog fortalt, at ”Candle In the Wind” i hans tanker aldrig handlede nævneværdigt om Marilyn Monroe, og udtrykket ”candle in the wind” havde han endda lånt fra et citat om afdøde Janis Joplin, der også havde levet sit liv som blafrende stearinlys i blæsten. For ham handlede den mere om berømmelse og kendis-liv i det hele taget, og den kunne lige så godt have været dedikeret til James Dean, Jim Morrison eller Kurt Cobain, der alle døde i alt for ung en alder ligesom Marilyn Monroe – og for 25 år siden også prinsesse Diana.

I sidste uge blev den britiske dronning Elizabeths 70-års-regeringsjubilæum markeret over flere dage med parader, koncerter, hestevæddeløb, folkelige frokostarrangementer og meget andet. Dronningen selv måtte melde afbud til langt de fleste begivenheder, men på trods af det løb hun med en god del af opmærksomheden, da der lørdag aften blev afholdt en stor koncert med tusindvis af tilskuere foran Buckingham Palace og millioner af tv-seere verden over. Forud for koncerten med stjerner som Rod Stewart, Duran Duran og Diana Ross kunne man nemlig følge et forproduceret indslag, hvor dronningen havde bjørnen Paddington kendt fra børnebøger og film til te på slottet. Efter have drukket al teen selv og ødelagt den serverede kage tilbød den venlige teddybjørn dronning Elizabeth en marmeladesandwich fra sin hat, men dronningen afslørede, at hun selv havde en sandwich i sin håndtaske. På pladsen uden for slottet gik musikken i gang med gardere, der slog rytmen fra Queen-hittet ”We Will Rock You” an, og inde i de kongelige gemakker trommede dronningen og bjørnen Paddington med på den let genkendelige rytme med teskeer på tekopperne.

Med assistance fra gardernes musikkorps gik bandet med det passende navn Queen på scenen som de første til lørdagens Platinum Jubilee-koncert. Guitaristen Brian May og trommeslageren Roger Taylor har på forskellig vis arbejdet med at holde Queens musik i live, siden forsanger Freddie Mercury døde, og bassisten John Deacon senere forlod musikscenen. De seneste år har det været i samarbejde med rocksangeren Adam Lambert, der også satte dronningefejringen i gang med ”We Will Rock You”. Med 22.000 fremmødte tilskuere foran Buckingham Palace fik sangen et værdigt publikum, for det har altid været tanken, at publikum skal kunne bidrage til ”We Will Rock You”. I dokumentarfilmen ”Days of Our Lives” fortalte Brian May, at han en aften havde spekuleret over, hvad man ville kunne bede en stor forsamling af mennesker om: ”De er stuvet sammen, men de kan klappe i hænderne og stampe med fødderne, og de kan synge. Om morgenen vågnede jeg og havde idéen til We Will Rock You i mit hoved”.

Siden Freddie Mercurys død er der flere gange udgivet materiale med Queen, som blot lå og ventede i arkiverne, og forud for koncerten for dronningen fortalte Roger Taylor og Brian May til BBC Radio 2, at der er endnu en sang på vej. Optagelsen stammer fra 1988 i forbindelse med arbejdet med albummet ”The Miracle”, og det har krævet en større indsats fra bandets studieteknikere at omsætte den ufærdige optagelse med Freddie Mercury til noget, der var værd at arbejde videre med, men det har Taylor og May vurderet var forsvarligt. Planen er, at den hidtil ukendte sang vil blive udgivet i september.