Forfatter: Tor Bagger

Hej Tor

Jeg har forelsket mig i et musiknummer, som stammer fra krimiserien ”Death in paradise”, sæson 12, afsnit 8. Nummeret hedder ”I wish I had never let you go” med Babette, tror jeg det var. Jeg kan imidlertid ikke finde det på nettet uden, at det er en mand, der synger. For mig er det ikke ”den rigtige version”. Kan du finde ud af mere, og om nummeret er indspillet osv. Håber at du kan hjælpe mig med Babettes sang (forkortet, red.).
På forhånd tak.
Birte Pedersen

Hej Birte
Jeg har fundet serien på TV 2 Play, og det er rigtigt nok en vældigt fin lille melodi. Jeg kan se, at mange andre også har forsøgt at finde en indspilning af den, men uden held. Rulleteksterne fortæller blot, at seriens musik er skrevet af Magnus Fiennes og David Michael Celia, så udover underlægningsmusikken må de også formodes at stå bag “Let You Go” (eller hvad vi nu skal kalde den uudgivne sang). Det er ganske normalt, at tv-serier bruger sange, der er skrevet til formålet, da det blandt andet letter processen med tilladelser og royalties, sammenlignet med hvis man skal anvende en allerede kendt sang med andre rettighedshavere.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Mandag blev Donald Trump genindsat som USA’ præsident, og som altid blev ceremonien ledsaget af mere folkelige arrangementer. Allerede søndag var der sejrsfest med deltagelse af ikke blot den tiltrædende præsident, men også en gruppe, hvis musik han har brugt undervejs i sin valgkamp. Flere gange har man ved vælgermøder kunnet se Donald Trump vrikke på scenen til det gamle discohit ”Y.M.C.A.” med The Village People. For nogle år siden bad Victor Willis, der er en af grundlæggerne af The Village People, Trump-lejren om at holde op med at bruge deres musik, men han er for nylig vendt på en tallerken. Som B.T. har refereret, skrev Willis i december på Facebook, at han hos gruppens fans fornemmede en modstand mod at gribe ind over for Trumps brug af “Y.M.C.A.”, og at Donald Trump virkede oprigtig og så ud til at have glæde af nummeret – og derfor ville han ikke kræve, at kampagnen ændrede deres musikvalg.

Forleden gik Willis og resten af Village People skridtet videre og optrådte til Trumps “forfest” med “Y.M.C.A.”, som ikke kun er kendt for musikken, men også for den medfølgende dans, hvor man former bogstaverne Y, M, C og A med armene over hovedet. Denne koreografi blev udbredt, efter Village People i januar 1979 optrådte i musikprogrammet ”American Bandstand”, mens publikum i tv-studiet lavede bogstaver med armene. Det er i dag uklart, om tv-holdet havde instrueret publikum, eller om det bare var en idé, der spredte sig på tilhørerpladserne under tv-showet, men umiddelbart efter deres optræden sagde Victor Willis i et interview, at de formentlig ville indarbejde bogstavdansen i deres sceneshow.

De fleste vil nok mene, at ”Dejlig er den himmel blå” allerede i den seneste uges tid burde være pakket væk sammen med julepynten, men faktisk er nu på mandag det allermest passende tidspunkt at synge den. For selvom salmen nu om stunder er nært knyttet til juledagene, så er den skrevet til brug ved Helligtrekonger, som falder den 6. januar, og som historisk har markeret afslutningen på julen. Omdrejningspunktet i teksten er heller ikke blot Jesu fødsel i sig selv, men derimod historien om de tre vise mænd, der ledes til stalden i Betlehem. Teksten er af Grundtvig, og ifølge Højskolesangbogen repræsenterer den digterpræstens første bevidste forsøg på at forny den danske salmedigtning, hvilket han først for alvor fik greb om 25 år senere. Den er nemlig oprindeligt skrevet som en børnesang, der genfortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen og fødslen af en ny konge. Særligt i den oprindelige version fra 1810 med hele 19 vers kan man mærke intentionen om at bruge en salme som historiefortælling for børn, blandt andet med linjer som ”Vil I små ej også gerne se den lyse, milde stjerne”. Dette aspekt fremstår knapt så klart i Grundtvigs redigerede udgave med syv vers, som han udgav i ”Fest-Psalmer” mange år senere i 1853.

Melodien til ”Dejlig er den himmel blå”, som vi kender den i dag, er blot én blandt mange. Salmen, der på et tidspunkt hed ”En Barnesang”, har i hvert fald seks forskellige melodier, heriblandt melodier af kendte komponister som C.E.F. Weyse og Thomas Laub. Men den melodi, som i dag bruges af alle, er skrevet af Jacob Gerhard Meidell, som musikalsk ikke er kendt for andet end netop ”Dejlig er den himmel blå”. I mange år var komponisten anonym, og ifølge Det Kongelige Bibliotek skyldtes det formentlig, at Meidell som toldkontrollør var en del af embedsværket og derfor ikke ville eller burde associeres med sangskrivning. Alligevel stod han – sammen med Grundtvig – bag en af de mest elskede salmer, der bruges gennem hele juletiden, men egentlig er skabt til Helligtrekonger d. 6. januar.

Kære Tor
Jeg kan huske Anne Linnets sang “Du er min datter”, men jeg kan ikke finde frem til hvilken af hendes LPér, den er på. Ved du noget, jeg ikke kan finde frem til her?
Med venlig hilsen
Astrid

Kære Astrid
Hvis du har haft problemer med at finde nummeret på en Anne Linnet-plade, skyldes det, at den ikke er fra en af Anne Linnets perioder som solokunstner. “Du er min datter” er nemlig fra tiden, hvor hun optrådte i gruppen Shit & Chalou. Du kan derfor finde nummeret på albummet “Shit & Chalou 2” fra 1977 og på flere af deres opsamlinger.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
P3 spiller en dansk sang i øjeblikket hvor ordet “stoledans” bliver brugt. Hvem er kunstneren?
Torben

Hej Torben
Her i december har det været let at forveksle ”stoledans” med ”støvledance”, men det er bestemt ikke De Nattergale, der har været på P3 på det seneste. Det er derimod det nye udspil fra gruppen Patina, ”Krystalklart Kaos”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Da en spillefilm om popstjernen Robbie Williams blev annonceret, var der nok ikke mange, der ville have gættet på, at hovedrollen skulle spilles af en computeranimeret abe – men sådan er det i den film, som i dag har premiere i de danske biografer. De seneste år har der været masser af såkaldte biopics om musikere, hvor en persons liv eller et bands tilblivelse præsenteres i dramatiseret form. Nogle af de mest kendte er ”Rocketman” om Elton John, ”Bohemian Rhapsody” om Queen, ”Så længe mit hjerte slår” om John Mogensen, og på vej er også film om blandt andre Bob Dylan, Bruce Springsteen, Tommy Seebach og fire film om de fire Beatles-medlemmer. Mængden af musikerfilm skubber formentlig til behovet for at præsentere historierne på en opsigtsvækkende måde, og i den nye Robbie Williams-film ”Better Man” har man således valgt ikke at hyre en skuespiller til at spille hovedrollen, men har placeret en computeranimeret chimpanse mellem de menneskelige skuespillere. Robbie Williams selv lægger fortællerstemme til filmen, og i traileren forklarer han selv valget af en abe: ”Jeg er en af verdens største popstjerner, men jeg altid set mig selv som lidt mindre udviklet”.

Filmen ”Better Man” er opkaldt efter et af numrene på Robbie Williams’ album fra 2000, “Sing When You’re Winning”, som han skrev, mens han på trods af succes, penge og masser af hits var hårdt ramt af ensomhed og depression. I forbindelse med udgivelsen af pladen fortalte han magasinet Q, at han bad til sangskrivningens højere magter om en sang, der kunne hjælpe ham med at få styr på tanker og følelser. ”Jeg sagde til mig selv: ’Jeg beder bare til John Lennon, og hvis han lytter, forærer han mig måske noget’. Se, det kan man betragte som voldsomt arrogant eller helt tosset, men så begyndte jeg at slå nogle akkorder an, som blev til verset, og det hele var skrevet færdigt på en time. Og jeg mener den sang alvorligt. Det er mig, der er ærlig. Jeg er ikke ironisk eller spiller smart, det er bare mig”. Filmen “Better Man” har premiere landet over i dag, og både computerchimpanse og mennesker er instrueret af Michael Gracey, der før har været involveret i musikfilm som “The Greatest Showman” og “Rocketman” samt Pink-dokumentaren “All I Know So Far”.

Et af julens fineste bestillingsarbejder fylder i denne tid 185 år og er stadig blandt de mest elskede julesalmer, også selvom den formentlig ikke var tiltænkt den brede offentlighed. Digteren B. S. Ingemann boede i 1839 ved Sorø Akademi, hvor han ved siden af sin forfattergerning underviste i dansk sprog og litteratur. En times gang derfra boede hans gode ven sognepræst Johannes Ferdinand Fenger, og folkekirken.dk citerer et brev, Ingemann modtag fra Fenger i efteråret 1839: ”Jeg ved nok, De ikke skøtter om bestilt Arbejde, at De ikke vil opsøge Musen, men foretrækker, at hun søger Dem. Alligevel kan jeg ikke bare mig for at bede Dem om en lille Julevise eller Julesang for Børn af samme Slags som Morgensangene. Naar De vidste, hvor meget Børnene gør af Deres Morgensange – vore begynder ofte paa dem i deres smaa Senge længe før Dag – saa tror jeg vist, De vilde faa Lyst til at føje en Julesang til Deres andre Gaver”.

B. S. Ingemann fik således en klar opfordring til at skrive en julesang henvendt til børn, ligesom han i 1837 havde gjort med samlingen ”Morgensange for Børn”, der blandt andet indeholdt ”I Østen stiger Solen op”, ”Morgenstund har Guld i Mund” og ”Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa”. I arkiverne findes endnu et brev, Ingemann modtog fra Fenger en måned senere, hvor sognepræsten blandt andet skriver: ”Julen staar for Døren, og mine Børn øver sig stærkt i Julevisen, som Sofie siger saa nydeligt, at jeg uden at lade hende mærke det ret glæder mig over det. Hanne har endnu kun tilegnet sig enkelte Linier af den, naturligvis især dem om Spurven, Duen og det lille Barn. Rundtomkring fra faar jeg Taksigelser for Deres Vise. Jeg beder Dem som rette Ejermand modtage et helt Læs”.

Selvom sangen, vi i dag kender som ”Julen har bragt velsignet bud”, formentlig bare var tiltænkt Johannes Ferdinand Fenger og hans familie, spredte Fenger den til andre præster og menigheder. Nogle år senere blev Fenger formand for en komite, som havde til opgave at sammensætte en ny version af folkekirkens salmebog, og han sørgede for, at ”Julen har bragt velsignet bud” kom med i den nye salmebog, der lå klar i 1855. Der dog ikke kun begejstring, for ifølge folkekirken.dk mente nogle teologer, at Ingemann romantiserede julefortællingen, udelod den barske side af Jesu liv og død og tegnede et alt for hyggeligt billede af Jesus i en vugge i stedet for en krybbe. Beskrivelserne af den folkelige jul med juletræ og ”Dans, lille barn, på moders skød” hørte heller ikke hjemme i kirken, mente de.

Mere end halvandet hundrede år senere må Ingemanns salme siges at have vundet over kritikerne, for i de kommende dage vil man i både kirker og private stuer kunne synge med på ”Julen har bragt velsignet bud”.

Det er de færreste, der skriver noget, som får lov til at blive stående i flere hundrede år, men de største salmedigtere lever videre gennem deres værker, og et af dem fylder denne jul 200 år. Julenat i 1824 forberedte Grundtvig den prædiken, han skulle holde ved julegudstjenesten næste dag, og i den forbindelse forfattede han den tekst, vi i dag kender som ”Velkommen igen, Guds engle små”. Højskolesangbogens hjemmeside beretter, at man tidligere mente, at salmeteksten var fra 1825, men Grundtvig-forskeren Kaj Thaning har påvist, at den må være digtet julenat 1824 under forberedelserne til juleprædikenen, som salmeteksten er tæt knyttet til. Grundtvig var i denne periode bekymret over den fornuftsprægede udlægning af Bibelen kaldet rationalismen, som for ham var en fornægtelse af den kristne tro. Linjen ”som sig med hjertet rimer” står således i modsætning til de ting, der blot er for forstanden, og bønnen om, at ”julesorgen” må slukkes, handlede for 200 år siden om hans bekymring over kirkens åndelige forfald.

Grundtvig forfattede “Velkommen igen, Guds engle små” på C.E.F. Weyses melodi til “Den signede dag”, og nogle år senere komponerede Weyse en ny melodi til teksten. I dag er det dog A.P. Berggreens melodi fra 1832, der er den mest kendte i denne sammenhæng.