Forfatter: Tor Bagger

I sidste uge mistede musikken en af sine største stjerner, da en sangerinde med musikalske aktiviteter gennem syv årtier forlod denne verden. Tina Turner blev 83 år gammel, og hun vil blive husket for ikke blot en kraftfuld stemme og udvalgte hits, men også for et af musikhistoriens mest overrumplende comebacks og for at rejse sig som succesfuld solokunstner efter bruddet med sin voldelige ægtemand og musikalske partner, Ike Turner. Hun begyndte i hans band i slutningen af 1950’erne, og i årene derefter optrådte de som Ike & Tina Turner, indtil både ægteskabet og samarbejdet gik i stykker i 1976. Tina Turners tid som rockstjerne så ud til at være slut, men otte år senere sprængte hun alle rammer og blev en superstjerne i egen ret med hits som ”Private Dancer” og ”What’s Love Got To Do With It”.

Hendes store signatursang udkom dog først i 1989, da hun samlede en stærk sang med manglende succes op. Kollegaen Bonnie Tyler havde udgivet sangen ”The Best” uden rigtigt at nå nogen vegne med den, men Tina Turner hørte potentialet i ”The Best”. Hun havde dog også klare holdninger til sangens styrker og svagheder, så hun bad Mike Chapman og Holly Knight, der havde skrevet ”The Best”, sløjfe en guitarsolo til fordel for et C-stykke, hvilket blev til den nu så velkendte passage med ”Each time you leave me, I start losing control”. Tina Turner formåede at gøre ”The Best” til et gigantisk hit, og i de mange år, der fulgte, kom sangen også til at referere til Tina Turner selv: På mange områder var hun simply the best.  

Hej Tor
Jeg synger ofte “Jeg ved en lærkerede” som godnatsang for min datter, men af og til får jeg lyst til at synge den på en jazzet melodi, der passer til teksten. Jeg mindes at have hørt en indspilning af den, men i hvert fald falder det mig helt naturligt (også) at bruge denne hurtigere melodi. Mon det siger dig noget?
Chr.

Hej Chr.
Selve melodien, der er i spil i denne sammenhæng, er Horace Silvers komposition “The Preacher” fra 1955. Herhjemme blev melodien især kendt i 1959 som “Jazzbacillen” med den svenske sangerinde Siw Malmkvist, der indspillede den på både svensk og dansk, og der skal ikke mange justeringer til, før man kan synge teksten til “Jeg ved en lærkerede” hen over melodien. Jeg er ikke klar over, om det var De Nattergale, der fik idéen til at kombinere teksten fra den gamle børnesang med den muntre jazzmelodi, men de havde den i hvert fald med på deres første plade “Hva’ har vi da gjort… siden vi ska’ ha’et så godt”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hver en højtid har sine egne sange, og den nært forestående pinse er ingen undtagelse. Udvalget af pinsesange er mindre end i julemåneden eller for den sags skyld til påske eller høsttid, men både i kirkelig og folkelig sammenhæng er pinsen blevet besunget med salmer om Helligånden og sange om forårsvarme. Blandt de mest kendte er Thomas Kingos salme “Nu nærmer sig vor pinsefest” og Grundtvigs “Kærligheds og sandheds ånd” samt den muntre ”Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn”. Men der findes også en velkendt pinsesalme, som i år har 170- eller 180-års-jubilæum, alt efter hvordan man regner.

I 1839 blev N.F.S. Grundtvig præst i Vartov Kirke i København, hvor han havde sit virke helt frem til sin død i 1872. I sine mange år i embedet leverede han dog ikke kun de forventelige prædikener og kirkelige handlinger – han bidrog også selv med nye salmer til sine egne gudstjenester. Som man kan læse på folkekirken.dk, var det dengang ikke tilladt at afvige fra den autoriserede salmebog, så Grundtvig fik trykt salmer i løsbladsform, som blev delt ud i smug under hans gudstjenester. I 1843 skrev han første udgave af en ny pinsesalme, men det var først i 1853, at teksten blev udgivet helt officielt i ”Fest-Psalmer”, der var et salmebogstillæg til kirkeårets højtider. Ved den lejlighed ændrede han ifølge folkekirken.dk lidt i den oprindelige tekst fra 1843, og en af de justeringer, han foretog, var at tilføje den indledende linje, der nu er kendt som salmens titel: ”I al sin glans nu stråler solen” efterfulgt af linjerne ”livslyset over nådestolen, nu kom vor pinselilje-tid”. Melodien af Henrik Rung, som bruges i dag, kom dog først til i 1859.

I denne tid afholdes den store filmfestival i Cannes, som hvert år præsenterer både nyskabende filmkunst og de kommende måneders store kommercielle film. Et af de længe ventede højdepunkterne foregår i morgen, når der er verdenspremiere på den femte film i serien om Indiana Jones. Selvom hverken instruktør Steven Spielberg eller producer George Lucas er direkte involveret i ”Indiana Jones and the Dial of Destiny”, så er der andre kendte kræfter bag filmen. Den nu 80-årige Harrison Ford spiller – naturligvis – endnu en gang hovedrollen som den eventyrlystne arkæolog, og musikken er som altid skrevet af John Williams. Den nu 91-årige Oscar-vinder betragtes som en af filmhistoriens allerstørste komponister og har skrevet musikken til blandt andet ”Harry Potter”, ”Star Wars”, ”Jurassic Park”, ”Alene hjemme”, ”Saving Private Ryan” og ikke mindst det velkendte tema til Indiana Jones-filmene. Instruktør James Mangold blev meget begejstret, da den aldrende mesterkomponist sagde ja til endnu engang at bidrage en smule til den succesfulde filmserie, og undervejs greb planerne om sig, har Mangold forklaret til Cinemablend: ”I starten var det bare meningen, at han skulle skrive nogle temaer og så hyre nogle folk til at hjælpe med at arrangere dem gennem filmen. Men så så han filmen, og så begyndte han at skrive temaer, og så stoppede han ikke, før han havde skrevet over to timers musik – i hånden”. John Williams havde egentlig annonceret, at han var på vej på pension, og derfor var hans arbejde med ”Indiana Jones and the Dial of Destiny” lidt af en overraskelse, men efterfølgende har han trukket i land og annonceret, at han har tænkt sig at blive hængende lidt endnu, og at der stadig er mindst ti år tilbage i ham. Så selvom den femte Indiana Jones-film efter planen bliver den sidste, kan der meget vel være flere filmperler på vej fra komponisten bag den legendariske temamelodi.

Hej Tor
Vi så Eurovision Grand Prix i går (lørdag, red.) og kom til at snakke om en skør sang, England havde med for nogle år siden. Det var to brødre/tvillinger med højt hår, der hoppede rundt på scenen. Jeg har søgt hurtigt efter den, men kommer rigtigt nogen vegne med det.
Mvh. Kasper og Maibritt

Hej Kasper og Maibritt
Hvis I ikke finder noget i jeres søgninger, skyldes det måske, at det ikke var englænderne, men Irland, der havde duoen Jedward med i 2011. De enæggede tvillingebrødre John og Edward blev populære gennem den britiske udgave af ”X Factor”, men det var hjemlandet Irland, de repræsenterede i Eurovision Song Contest med sangen ”Lipstick”. Sangen var i øvrigt skrevet af blandt andre danskerne Lars Halvor Jensen og Martin Larsson, og den fik en ottendeplads i 2011.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Den store Eurovision-uge blev i aftes skudt i gang i Liverpool. Egentlig skulle Ukraine have været vært for årets internationale Melodi Grand Prix efter sejren sidste år, men allerede dengang stod det klart for de fleste, at det ville være særdeles usikkert at satse på, at det krigsramte land blot et år senere ville være sikkert nok til at tage imod sangere, publikummer og presse fra hele Europa. Derfor trådte Storbritannien til som vært for Eurovision Song Contest 2023, som afholdes i denne uge med semifinaler tirsdag og torsdag samt finale lørdag. Samtidig er det ti år siden, at Danmark sidst vandt den store konkurrence, da Emmelie de Forest i maj 2013 sejrede med ”Only Teardrops”. Sangkonkurrencens bidrag kan opstå på vidt forskellig vis, men en del af dem er skrevet med tanke direkte på landenes lokale Grand Prix eller ligefrem Eurovision, og det gjaldt også ”Only Teardrops”, der blev skabt med henblik på netop Melodi Grand Prix. Det afslørede komponisten Lise Cabble i et interview med koda.dk, dagen før den skulle vise sig at vinde. Cabble havde tidligere haft vindersangene ”Fra Mols til Skagen” og ”New Tomorrow” med i Eurovison-finalen i henholdsvis 1995 og 2011, men sangskriveren Julie Fabrin håbede, at de sammen kunne skabe mere Grand Prix-magi: ”Hver gang jeg mødte Julia, sagde hun: Hvornår skal vi skive en rigtig Grand Prix-slasker?”, fortalte Lise Cabble i foråret 2013. I køkkenet hjemme hos kollegaen Thomas Stengaard opstod de første idéer til en ny sang, som de tre arbejdede videre på, indtil ”Only Teardrops” var klar til at erobre verden med den unge sangerinde Emmelie de Forest fra Mariager.

Der bliver næppe tale om en ny dansk triumf i år. Danmarks bidrag ”Breaking My Heart” med Reiley deltager i torsdagens semifinale og ligger ifølge bookmakerne på vippen til enten at ryge ud eller kun med nød og næppe klare sig videre til finalen. Til gengæld er Norge, Finland og i særdeleshed Sverige blandt favoritterne til at vinde årets internationale Melodi Grand Prix i Liverpool lørdag aften.

Hej Tor
Fra min barndom (80erne) kan jeg huske en ”sang” med køer, der muh’e/brøler. Ved ikke, hvad den hedder. Kender du den?
Mvh Iben

Hej Iben
Det kan næsten kun være Matterhorn Project, du tænker på. Gruppen bestod af to musikere, der blandt andet lavede radiojingler og filmmusik. De havde anskaffet sig en meget dyr synthesizer med en sampler, der kunne optage og bearbejde alverdens lyde, så de reklamerede med, at de nu kunne få selv køer til at synge. En af deres kunder var interesseret i, hvordan det rent faktisk ville lyde, så musikerne gik i gang, og resultatet blev det besynderlige ko-hit ”Muh!” i 1985.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej!
I avsnitt 4 af Matador spiller Elisabeth Friis en sörgelig melodi på pianot. Hvad heder melodin? Og hvem har skrivet den? På forhånd tak for svar.
Frede i Göteborg

Hej Frede
Elisabeth Friis sidder ved klaveret under basaren på Postgården i Matador-episoden “Skyggetanten” (se 8:40 inde). Stykket, hun spiller, er fra Beethovens klaversonate nr. 19 i G-mol. I Matador-scenen høres anden sats, som går i G-dur i modsætning til den første sats, som er i G-mol. Du kan høre hele sonaten her. Men hun dukker også også sidst i episoden, hvor hun i Varnæs-hjemmet spiller et stykke, der går igen i flere afsnit, som en slags ledemotiv for frk. Friis, blandt andet allerede i episode 1. Det er 2. sats fra Mozarts klaverkoncert nr. 23.
Med venlig hilsen
Tor Bagger