Forfatter: Tor Bagger

Jordskredsvalget, den danske indtræden i EF og loven om fri abort var nogle af de hjemlige begivenheder, som 1973 er husket for i eftertiden, og internationalt kan man pege på militærjuntaens magtovertagelse i Chile og åbningen af Operahuset i Sydney. På musikscenen er der også flere markante begivenheder, som i år kan fejre 50-års-jubilæum, blandt andet udgivelsen af Queens debutplade samt Elvis Presleys ”Aloha From Hawaii”-koncert, som blev live-transmitteret via satellit til store dele af verden. Men rockgenrens nok vigtigste udgivelse i 1973 kom den 24. marts, da gruppen Pink Floyd udsendte mesterværket ”Dark Side of the Moon”. Bandet havde arbejde på det store projekt i et par år, og de havde også optrådt med det live under titlen ”Dark Side of the Moon: A Piece for Assorted Lunatics”, som refererede til det overordnede tema om ting, der kan gøre folk skøre. Den i dag så velkendte titel var dog tæt på at blive ændret, fordi bandet Medicine Head i 1972 udgav albummet ”The Dark Side of the Moon”, og Pink Floyd-medlemmerne så sig nødsaget til at arbejde videre med deres projekt under den alternative titel ”Eclipse”. Men som Pink Floyd-guitarist David Gilmour forklarer i bogen ”Echoes”, kom den planlagte titel i spil igen, da Medicine Head-pladen ikke blev den store succes: ”Den solgte ikke særligt godt, så hva’ pokker. Jeg var modstander af Eclipse, og vi var en smule irriterede, fordi vi allerede havde planlagt titlen, før Medicine Head udkom. Ikke irriterede på dem, men fordi vi ville bruge den titel”.   Og sådan blev det. På fredag er det 50 år siden, resten af verden blev introduceret til numre som ”Money”, ”Time” og ”The Great Gig In the Sky” på albummet med det ikoniske coverbillede af en lysstråle, der brydes i et prisme. Det er måske ikke det lettest fordøjelige rockalbum nogensinde, men ”Dark Side of the Moon” endte med at blive en af de bedst sælgende plader nogensinde, kun overgået af Michael Jacksons ”Thriller”, AC/DC’s ”Back in Black” og soundtracket til Whitney Houston-filmen ”The Bodyguard”.  

Hej Tor
Jeg har set DR programmerne ”Støjbergs stemmer” som jeg synes var vældig gode. Der er et klip med fest på valgaftenen, hvor Inger Støjberg kommer ind til festen. Hvad er musikken, der spiller?
Kh. Heidi

Hej Heidi
Musikken, der blev spillet ved Danmarksdemokraternes valgfest lige på det tidspunkt (32:30 inde i afsnit 2), var ”Hun kommer tilbage” med gruppen Jung. Det var et af de store hits fra Jungs debutplade i 2020, og mon ikke ”Hun kommer tilbage” var valgt med tanke på Støjbergs tilbagevenden efter at være blevet kendt uværdig til at sidde i Folketinget i forlængelse af rigsretsdommen?
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Der findes nogle få sange, som for hele generationer sætter sig fast i barndomsminderne og aldrig forsvinder igen. Der er ikke mange af dem, når man tænker på hvor meget musik, der går nærmest direkte i glemmebogen, men de findes – og en af dem har rund fødselsdag i morgen. Den 16. marts 1963 udgav de amerikanske folkemusikere Peter, Paul & Mary nemlig singlen ”Puff the Magic Dragon”, der med Per Borgstens danske tekst er blevet sunget igen og igen gennem årtier: ”Puff, hvor kan man finde drager som dig, du ligger på en klippeø og venter kun på mig”. Sangen handler om barndommens uskyld og de fantasiverdener, der på et tidspunkt forsvinder, men nærmest fra begyndelsen har sangen om Puff også været beskyldt for at handle om noget helt andet. Allerede året efter Peter, Paul & Mary udgav deres succesfulde single, skrev bladet Newsweek en artikel om popsange med underforståede henvisninger til stoffer, og her var ”Puff the Magic Dragon” iblandt. Der var adskillige skjulte budskaber i teksten, lød anklagen: Navnet ”Puff” skulle henvise til at tage et hiv af en joint. Dragens ven hedder i den engelske tekst Jackie Paper, som skulle være et navn for rullepapir til joints. ”Dragon” kunne høres som en omskrivning af ”drag in”, altså inhalere. Og den dis (”autumn mist”), som dragen boltrer sig i, refererede naturligvis til hashtåger.

Peter Yarrow, der skrev sangen sammen med en studiekammerat, har dog flere gange pure afvist hash-parallellerne i den sørgmodige børnesang. Han har blandt andet forklaret, at da den blev skrevet, fem år før den udkom, anede han ikke, hvad pot var. Men gætterierne og anklagerne mod hans elskelige drage har hængt ved lige siden udgivelsen for 60 år siden.

Hej Tor
Nu blander jeg mig også lige i koret! Jeg har nogle gange set, at du har hjulpet læsere ang. musik fra reklamer, og jeg har selv ledt efter den meget fine ”balladeudgave” af ”Just can’t get enough” med Depeche Mode (som helt klart ikke er med Depeche Mode i reklamen). Den bliver spillet i en reklame for den elbil, der hedder Polestar. Ved du noget?
Mvh. Jønne

Hej Jønne
Det er desværre en af de stykker musik, der er lavet specifikt til en reklame og derfor ikke findes i fuld version andre steder. Stemmen tilhører den svenske sangerinde Sarah Klang, som har udgivet en del musik de seneste år – men reklameudgaven af Depeche Modes hit fra 1981 er altså ikke en del af det. Du er derfor nødt til at nøjes med de få sekunder, der bruges i tv-reklamen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Jeg har et spørgsmål vedr. sangen “Du er så smuk med havet som baggrund”. I linien “Uden dig vil mit skib stå på bagbund”. Hvad betyder bagbund? Efter min mening skulle der stå bar bund, men det er måske helt forkert?
Venlig hilsen
Inger Berg Andersen

Hej Inger
Når jeg lytter efter, er jeg ret sikker på, at der synges “uden dig vil mit skib stå på bar bund”, hvilket også vil give bedre mening (stadig en besynderlig formulering, men dog bedre end det uforståelige “bagbund”). Men jeg kan godt se, at uanset hvor man søger på nettet, dukker teksten op med “bagbund”. Sagen er dog den, at mange sangtekster på nettet ikke er oprettet af kunstnere eller pladeselskaber, men af almindelige brugere. De forskellige sangtekstbaser kopierer hinandens tekster for at have et stort udvalg tilgængeligt, så hvis en tekst først er oprettet med forkerte ord ét sted, spreder fejlen sig let hele vejen rundt. 

“Du er så smuk med havet som baggrund” stammer fra filmen “Flyvende farmor” og synges af Peter Belli og Dario Campeotto. Det er filmskaberne Wikke & Rasmussen, der selv har skrevet teksten, mens musikken er af Poul Halberg.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Der er spændende nyt på vej til U2’s fans, for det sejlivede irske rockband er klar med en samling gamle sange på en helt ny måde. Der er ikke tale om kendte numre på et opsamlingsalbum eller en liveplade, men om bandets nyfortolkninger af egne sange. Musiksitet gaffa.dk har tidligere berettet om, at guitaristen The Edge har skrevet ud til fans af bandet, at projektet blandt andet handler om, at meget af musikken er fra deres helt unge dage, og at disse sange betyder noget helt andet for musikerne, end de gjorde dengang. ”Essensen af disse sange findes stadig i os, men hvordan skal vi genskabe forbindelsen til den essens, når vi har bevæget os videre herfra og vokset så meget siden?” skrev The Edge.

Svaret kan man høre, når ”Songs of Surrender” udkommer i næste uge. Titlen spiller sammen med bogen ”Surrender: 40 Songs, One Story”, som forsangeren Bono udgav i efteråret, men det er ikke Bono, der svinger taktstokken alene på det specielle album. ”Songs of Surrender” kommer nemlig i fire dele, hvor hvert af U2-medlemmerne har udvalgt ti sange til genfortolkning. Guitaristen The Edge har eksempelvis valgt blandt andet ”One” og ”Pride (In the Name of Love)”, trommeslager Larry Mullen har valgt blandt andet “Who’s Gonna Ride Your Wild Horses” og “Stuck in a Moment You Can’t Get Out Of”, og bassist Adam Clayton har udpeget blandt andet “The Fly” og “I Still Haven’t Found What I’m Looking For”. På Bonos egen fjerdedel af det nye album vil man kunne høre blandt andet “With or Without You” og “Sunday Bloody Sunday”.

I efteråret var der international premiere på en meget rost dokumentarfilm om sangerinden Sinead O’Connor, som nu også kan ses herhjemme. Filmen fortæller historien om den unge irske musiker, som blev et kendt navn i begyndelsen af 1990’erne, men som også blev en af sin generations mest kontroversielle skikkelser. Der var allerede tidligt i hendes karriere debat om hendes politiske aktivisme og antikommercielle udtalelser, og hendes fremtoning med store støvler og karseklippet hår vakte stor opsigt. Håret klippede hun af, efter en pladeselskabschef havde foreslået hende at skrue op for de feminine sider. Det helt store ramaskrig kom dog først i 1992, da hun under en optræden i et amerikansk tv-show rev et billede af paven i stykker ledsaget af ordene ”Fight the real enemy” (Bekæmp den egentlige fjende, red.).  

Filmen hedder ”Sinead O’Connor: Nothing Compares” med klar henvisning til sangen, der blev hendes store gennembrud i 1990, ”Nothing Compares 2 U”. Det var Sinead O’Connor, der gjorde ”Nothing Compares 2 U” til et hit, men hun var ikke den første kunstner, der indspillede den store ballade. Den blev skrevet i 1984 af Prince, som gennem hele sin karriere skrev mange flere sange, end han selv kunne nå at færdigproducere og udgive, og ”Nothing Compares 2 U” var en af dem, han forærede væk. Bandet The Family havde kontrakt på Princes pladeselskab, og de udgav den på et album i 1985, men den blev ikke udsendt som single og gjorde ikke meget væsen af sig i offentligheden. Langt de fleste fik derfor først øjnene op for ”Nothing Compares 2 U”, da Sinead O’Connor fortolkede den i 1990 og nærmest gjorde sangen til sin egen. Prince vendte dog tilbage til det værk, han frivilligt gav fra sig, så fansene kunne høre en liveversion af den på en opsamlingsplade i 1993, og efter hans død er også hans oprindelige demoversion fra 1984 blevet frigivet.

Man kan spørge sig selv, hvorfor Prince forærede en sang så stærk som ”Nothing Compares 2 U” væk, men hans studietekniker Susan Rogers gav et bud på et svar for nogle år siden. ”Det er ikke en plaget ’Hjælp mig, baby’-sang. Det er ’Du er væk, og jeg savner dig’, hvilket formentlig er grunden til, at han var tryg ved at give sangen til The Family. Han udgav sit materiale med udgangspunkt i, hvad han ønskede, folk skulle vide om han, og han ønskede ikke, at den skulle repræsentere ham”, sagde Susan Rogers til The Guardian i 2018. Hun afslørede også, at Prince ikke brød sig om Sinead O’Connors version af sangen, men at det ikke handlede om O’Connor i sig selv. Han brød sig bare ikke om, at andre indspillede hans sange, hvis ikke han havde bedt dem om det.

Filmen ”Sinead O’Connor: Nothing Compares” kan for tiden ses på DRTV.

Hej Tor
Jeg så tilfældigt en tv-reklame for Kelloggs morgenmad for nogle dage siden og syntes, musiknummeret dertil var rigtig godt. Jeg vil rigtig gerne høre det i hele sin længde og har derfor ledt efter den på YouTube, hvor jeg har fundet reklamen (Publicité Kellogg’s – Janvier 2023), men så kan jeg ikke komme videre! Nu håber jeg på din hjælp til opklaring af, hvem der synger, og hvad nummeret hedder. På forhånd tak for hjælpen.
Kamma

Hej Kamma
Hvordan marketingafdelinger og reklamebureauer udvælger musik til deres kampagner, er ikke helt let at gennemskue, men hvad det er, de har valgt, kan jeg godt forklare i dette tilfælde. Sangen i den nye Kellogg’s-reklame er Etta James-sangen “Something’s Got a Hold On Me” fra 1962. Det indledende stykke fra sangen har i de seneste år været særligt kendt, da det blev samplet til den svenske DJ Aviciis hit “Levels” i 2011.
Med venlig hilsen
Tor Bagger