Forfatter: Tor Bagger

Hej Tor
Jeg sidder og skriver på en lokalrevy, hvor en joke er, at vi i år har lavet revyen om til en “sportsbegivenhed” for at undgå fremtidige nedlukninger. Ouverturen skal være en kort sammensætning af noget “sportsagtigt” musik, måske referencer til jingler fra gamle sportsprogrammer. Ét af mine minder fra barndommen var den der lyd af min far, der sad og så fodbold om søndagen. Men jeg kan ikke huske om der var en jingle?
Mvh. Morten

Hej Morten
Hvis vi skal ud i ”sportsmusik”, der er letgenkendelig i hvert fald for folk over 40, er det nemt at pege på en af de kendingsmelodier, som DR’s ”Sportslørdag” brugte i 1980’erne. De mest kendte er “Reach Out” med George Duke og “Garden Party” med Mezzoforte – og lidt senere også “Yéké Yéké” med Mory Kante. Held og lykke med revyen!
Med venlig hilsen
Tor Bagger

For snart tyve år siden blev der med sange som ”Leave the Light On” og ”Learning to Live” og samarbejder med danske musikere skabt et særligt bånd mellem den amerikanske sangerinde Beth Hart og det danske publikum. Beth Hart er stadig aktiv og udgav forleden et album udelukkende med Led Zeppelin-sange, hvilket har krævet både nogle års tilløb og en god portion vrede. Under optagelserne til hendes forrige album sang Beth Hart i en pause i studiet Led Zeppelin-klassikeren ”Whole Lotta Love”, og hendes producer foreslog hende at lave en hel plade med Led Zeppelin-fortolkninger. Efter sigende afslog Beth Hart med den begrundelse, at hun havde brug for at være i et helt særligt humør for at kunne synge deres sange: ”Man er nødt til at være gal i skralden for at ramme dem rigtigt”. Corona-pandemien gjorde hende dog så sur, at hun gik ombord i projektet, og i sidste uge landede albummet ”A Tribute to Led Zeppelin”.

Åbningsnummeret er naturligvis ”Whole Lotta Love”, som hos Led Zeppelin faktisk også byggede videre på en anden sang, da den udkom i 1969. En del af teksten og i et vist omfang også energien har nemlig klar inspiration fra et nummer med blues-mesteren Muddy Waters, ”You Need Love” fra 1962. Muddy Waters sang ”I ain’t fooling, you need schooling, baby you know you need cooling, Woman, way down inside, woman you need love, you’ve got to have some love”. Hos Led Zeppelin blev det til “You need cooling, baby I’m not fooling, I’m gonna send ya back to schooling. Way down inside, honey you need it, I’m gonna give you my love”. Den slags kan man selvfølgelig ikke slippe gratis af sted med, så Led Zeppelin indgik et forlig med komponisten Willie Dixon, og pengene fra den aftale kanaliserede han ind i et projekt, der købte musikinstrumenter til skoler. Mens Led Zeppelin kun lånte delvist fra Muddy Waters-sangen, så har Beth Hart overtaget hele ”Whole Lotta Love”, og generelt lægger hendes fortolkninger sig tæt op ad den originale stemning. Udover ”Whole Lotta Love” indeholder ”A Tribute to Led Zeppelin” også klassikere som “Stairway to Heaven”, “Kashmir” og “Black Dog”. 

Den amerikanske psykolog og psykoterapeut Arthur Janov havde i 1960’erne næppe forestillet sig, at hans terapeutiske arbejde og hans begreber ville sætte spor i rock- og popmusik langt ind i det følgende århundrede, men ikke desto mindre udkommer der i denne uge endnu et album fra et par musikere, der trækker på Janovs tanker og teorier. Arthur Janov var manden bag den såkaldte primalterapi, der mener, at mennesket helt fra barndomsårene lever hæmmet i en neurotisk følelsesverden, men at man kan frigøres fra sit fødselstraume gennem terapi. Bogen ”Primalskriget – Primalterapi: Kuren mod neurose” udkom i 1970, og dengang var Janov selv ansvarlig for at skabe forbindelsen til pop- og rockkulturen. Han sendte nemlig et eksemplar til John Lennon, der blev så interesseret i den nye terapiform, at han og hans kone Yoko Ono gik i primalterapi på Arthur Janovs institut i Los Angeles. Forløbet smittede af på LP’en ”John Lennon/Plastic Ono Band” med ”Mother” som en af de mest berømte sange, og det er ikke svært at læse hele sangen – fra indledningen ”Mother, you had me but I never had you” til slutningen ”Mama don’t go, daddy come home” – ind i John Lennons interesse for primalterapien og arbejdet med fødselstraumer.

Et årti senere dukkede et engelsk band op, som også lånte fra Arthur Janovs virke. Roland Orzabal og Curt Smith havde tidligere spillet sammen, da de dannede deres eget band History of Headaches, men navnet blev hurtigt ændret med inspiration fra Janovs primalterapi, hvor man blandt andet konfronterer sin inderste frygt ved at råbe og skrige. Curt Smith havde i Janovs bog ”Prisoners of Pain” læst om, hvordan man kunne udskifte frygt med tårer, og begrebet ”tears for fears” klingede så godt for ham, at det nyetablerede band skiftede navn. Mange har også peget på, at et af de første store hits for Tears For Fears kan referere til primalterapien, eftersom de på sangen ”Shout” fra 1984 synger ”Shout, shout, let it all out”.

Efter en succesfuld periode med hits som “Everybody Wants to Rule the World” og “Sowing the Seeds of Love” gik Roland Orzabal og Curt Smith fra hinanden, men omkring årtusindskiftet fandt de atter sammen og udgav et nyt album i 2004. Atten år senere er Tears For Fears igen klar med nyt materiale, og på fredag udsender de albummet ”The Tipping Point”.

Hej Tor
En duet eller ligefrem duel mellem en saxofon og en guitar. Siger det dig noget? Nok fra firserne eller halvfemser.
R.L.

Hej R.L.
Det er formentlig “Lily Was Here”, du tænker på. Manden med guitaren er David A. Stewart fra Eurythmics, og saxofonisten er hollandske Candy Dulfer, som tidligere havde arbejdet med både Madonna og Prince. “Lily Was Here” er fra 1989.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I dag er der 50-års jubilæum for udgivelsen af en LP, der stadig står som et markant værk et halvt århundrede senere – og det blev udgivet af en musiker, der i den seneste tid har bevist, at han fortsat formår at tiltrække sig opmærksomhed. Neil Young havde allerede været med i grupperne Buffalo Springfield og Crosby Stills Nash & Young såvel, og han havde udgivet en række plader i eget navn, da han den 14. februar 1972 udgav den store salgssucces ”Harvest”. Den mest kendte sang på pladen, ”Heart of Gold” kom i kassen på den første indspilningsdag. Neil Young var i Nashville for at medvirke i et tv-program en fredag aften, og selvom det kunne være en udfordring at få studiemusikere til at møde ind på en lørdag, fik han dagen efter showet skrabet en gruppe folk sammen, som skulle være med til at indspille en håndfuld af hans nye sange. For at give plads til musikernes intuition og professionelle erfaring fik de på forhånd kun de allermest nødvendige instruktioner, og historien fortæller blandt andet, at steelguitaristen Ben Keith ikke vidste, hvem Neil Young var, men at han på denne dag blot blev sat i gang i studiet. Han nåede at indspille fem sange med Young, blandt andet ”Heart of Gold”, før de blev rigtigt introduceret til hinanden. Neil Young har gennem årene høstet mange former for anerkendelse, men ”Heart of Gold” er hans eneste førsteplads på den amerikanske singlehitliste. Den massive succes huede dog ikke Neil Young, og i covernoterne til et opsamlingsalbum senere skrev han nogle år, at ”Denne sang placerede mig lige på ’the middle of the road’. Turen der blev hurtigt kedsommelig, så jeg satte kurs mod grøften. Det er en mere besværlig rute, men der mødte jeg nogle mere interessante mennesker”. I bogen ”Neil Young – Heart of Gold” er han endda citeret for at have sagt i 1972, at ”jeg håber bare, at der ikke er en single på mit næste album”. På den måde har Neil Young altid været klar til at gået mod strømmen og han har ikke valgt de nemme løsninger, der lefler for masserne. Det ses også i de seneste ugers debat, hvor Young er endt med at trække al sin musik ud af den store streamingtjeneste Spotify i utilfredshed med, at Spotify også lægger hus til den populære amerikanske podcastvært Joe Rogans programmer, som er blevet kritiseret for at sprede misinformation om coronavirus og –vacciner.

Hej Tor
Kan du huske dengang der var masser af ”megamix”, Jive Bunny, Max-Mix og den slags? Der kom også sådan et med sange fra Junglebogen (Disney). Kan man finde den nu?
Mvh. ”Polle”

Hej Polle
Det var The UK Mixmasters, som i 1991 stod bag ”Bare Necessities Megamix” med sange fra ”Junglebogen”. Man kan diskutere, om det skulle kaldes et megamix, når det reelt kun var to sange, der indgik i ”Bare Necessities Megamix”, nemlig ”Bare Necessities” og ”I Wanna Be Like You”. I øvrigt var Simon Cowwell, som senere blev kendt som hårdhudet X Factor-dommer, involveret i denne udgivelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Selvom en gallamiddag var blevet aflyst, og der ikke var noget officielt program på selve dagen lørdag, så blev kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag fejret ugen igennem. Blandt andet tog kronprinsessen første spadestik til Zoologisk Have i Københavns kommende anlæg for australske dyr, hun var med, da et nyt portrætmaleri blev afsløret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, og søndag aften deltog kronprinsparret og deres børn ved et direkte fødselsdagsshow på TV 2. På selve fødselsdagen lørdag sendte DR1 portrætudsendelsen ”Mary 50 år – Man kan kun være sig selv”, hvor kronprinsessen også blev overrasket med en sang, som de seneste dage har spredt sig på sociale medier. Efter at være blevet interviewet af journalist Johannes Langkilde fulgte kronprinsessen ham til en nærliggende sal, hvor DR Pigekoret med dirigent Phillip Faber stod klar til at synge ”Du er som sådan en rose”.  En tydeligt rørt kronprinsesse tog imod den overraskende gave og takkede for sangen, som for de fleste seere nok også var et nyt bekendtskab. Teksten er hentet fra Henrik Nordbrandts digt ”Sådan en”, og det var Phillip Faber selv, der satte musik til det for nogle år siden. Han har ved en tidligere lejlighed fortalt til dr.dk, at han skrev den til et bryllup: ”Det var en af mine gode venner, der ringede dagen inden sit bryllup og spurgte, om jeg ikke lige kunne skrive en melodi til Henrik Nordbrandts digt ’Sådan en’, som han holder meget af. Først tænkte jeg, at det var da en umulig opgave, men jeg skrev den på et kvarter. Jeg tog den med til koret og syntes faktisk, at den lød så fin, at vi valgte at tage den med”.

På fødselsdagen fik kronprinsessen også en musikalsk hilsen fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps, som til vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads kl. 12 havde udvalgt et særligt repertoire. Musikkorpset spillede ”Happy Birthday” og ”Kronprins Frederiks Honnørmarch” samt naturligvis ”Kronprinsesse Marys Honnørmarch”. Marchen blev komponeret i 2014 af David M. A. P. Palmquist, som sidenhen er blevet dirigent for Livgardens Musikkorps, men kronprinsessen deltog også selv med idéer til værket. ”Kronprinsesse Marys Honnørmarch” rummer således både elementer fra den kendte australske folkesang ”Walzing Mathilda” og fra salmen ”Eternal Father, strong to save”, som både blev sunget ved hendes mors begravelse i 1997 og ved kronprinsparrets vielse i 2004.

Hej Tor
Jeg elsker Barndommens Gade med Anne Linnet. Jeg kan huske at hun for mange år siden sang den i duet med en mandlig sanger i et TV show, men husker ikke hvem. Kan du hjælpe?
Mvh Katrine

Hej Katrine
Hvis vi tænker på den samme optræden, er det Tue West og Anne Linnets duet ved Zulu Awards i 2004. Jeg har ikke kunnet finde den på Youtube eller lignende, og den er heller ikke udgivet nogen steder. Tue West havde i en periode spillet “Barndommens gade” ved sine koncerter, og tog den også med på DVD’en “Sommeren gik – Live”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger