En af de store figurer i kampen for de sortes rettigheder i Sydafrika og for menneskerettigheder i det hele taget gik bort i søndags. Desmond Tutu, som i 1980’erne og 1990’erne var ærkebiskop, var med til at koordinere forskellige former for ikke-voldelig modstand mod det sydafrikanske apartheid-styre, der favoriserede det hvide mindretal på bekostning af den sorte befolkningsgruppe. Efter Nelson Mandela blev løsladt fra fængslet og blev valgt til præsident i Sydafrika, blev Desmond Tutu formand for landets sandheds- og forsoningskommission, og således blev han både en af de afgørende personer i den sydafrikanske frihedskamp og et globalt forbillede for behovet for tilgivelse og samarbejde. Nelson Mandela er af mange årsager den mest fremtrædende figur i historien om apartheid-systemets fald, men også Tutu har fået en plads i såvel historiebøgerne som populærkulturen. For eksempel indgår han i et af de store hits fra 1988, ”Gimme Hope Jo’anna”, som var britiske Eddy Grants meget festlige protestsang. Navnet ”Jo’anna” henviste til Johannesburg, som er Sydafrikas største by uden dog at være hverken hovedstad eller regeringsby. Det var ikke svært at regne ud, at ”Gimme Hope Jo’anna” var rettet mod det undertrykkende styre i Sydafrika og bakkede op om de fredelige modstandskræfter i landet, blandt andet i det sidste vers, der inkluderede ærkebiskop Desmond Tutu uden at nævne ham ved navn: ”Even the preacher who works for Jesus, the Archbishop who’s a peaceful man, together say that the freedom fighters will overcome the very strong”. Sangen blev forbudt i Sydafrika, da den udkom i 1988, men florerede alligevel bredt i befolkningen, og den blev også brugt som politisk slagsang i 1994 ved det første valg efter afskaffelsen af apartheid. Musikeren Eddy Grant, der også er kendt for sange som ”Electric Avenue” og ”I Don’t Wanna Dance”, fremhævede i et interview med engelske Metro tidligere i år ”Gimme Hope Jo’anna” som den sang, han er mest stolt af: ”Hvor end i verden, den bliver spillet, kan folk ikke blot genkendte teksten, musikken og rytmen, men også sangens betydning. Nelson Mandela var i fængsel, og sangen blev selvsagt bandlyst af den sydafrikanske regering. Jeg er glad for at være sluppet med livet i behold efter den sang”.
Også rockgruppen U2 havde Desmond Tutu med i sangen ”Silver and Gold” på deres berømte livealbum ”Rattle and Hum” i 1988, hvor forsangeren Bono i en passage undervejs i sangen taler til sit publikum og forklarer, at den handler om en sydafrikaner, som er på nippet til at gribe til våben mod sine undertrykkere og har mistet troen på de vestlige fredsmæglere, der ikke bakker op om biskop Tutu og hans opfordring til økonomiske sanktioner mod Sydafrika.
Desmond Tutu blev 90 år gammel. Han bliver begravet i Cape Town lørdag d. 1. januar.
