Forfatter: Tor Bagger

På onsdag står nogle af Londons erfarne musicalstjerner på scenen til den første af tolv dages ABBA-feber i Horsens. Den internationale musicalsucces Mamma Mia er på besøg, så en stor gruppe danskere kan slutte sig til flokken af ca. 30 millioner mennesker, der på verdensplan har set forestillingen, der er bygget op over nogle af ABBAs mest kendte sange.

Titelmelodien er fra 1975 og havde ABBA-manageren Stig Anderson som en slags fødselshjælper. Han foreslog af og til udtryk og titler, som Björn og Benny kunne bruge i deres sangskrivning, og det var netop ham, der hyppigt brugte det italienske udtryk ”Mamma mia”, når han blev overrasket. Hans overraskelse blev til en sang, et hit, en musical og i den kommende tid en række festlige aftener i Forum Horsens.

Torsdag den 14. februar er det tid for den årlige ”kærestedag”, som danskerne de seneste år for alvor har taget til sig. Valentins Dag betyder søde hilsener, ekstraindtægter hos blomsterhandleren og masser af kærlighedssange. Én af de helt obligatoriske er klassikeren My Funny Valentine, som oprindeligt stammer fra musicalen Babes in Arms fra 1937, men som for alvor blev kendt i 50’erne, da Chet Baker nærmest gjorde den til sin egen. Det var egentlig hans bassist, der faldt over sangen i en nodebog og tænkte, at det kunne være en fin ballade for bandet at spille. Chet Baker blev så fascineret af melodien og teksten, at han hen over de følgende årtier indspillede My Funny Valentine adskillige gange, sådan som det kan høres på Chet Baker Tribute.

Det bliver en kendt mafioso, der skal stå bag den kommende film om Marvin Gaye. James Gandolfini er kendt for sin rolle som Tony Soprano i tv-serien The Sopranos, og når historien om Marvin Gaye finder vej til filmlærredet, vil Gandolfini både figurere som filmproducer og i rollen som soulsangerens manager. Biografien i biograferne får navn efter Gayes sidste store hit Sexual Healing, som han skrev sammen med en forfatter, der var kendt for sine musikerbiografier.

David Ritz har over for Songwriters Universe påpeget, at hans erfaringer som biografiforfatter hjalp ham: ”Mens jeg skrev teksten, forsøgte jeg at indfange Marvins stemme og stil som sanger. Han sagde: Den tekst lyder som mig. Teksten syntes at passe ind i hans filosofiske overvejelser og hans personlige, følelsesmæssige behov, så han kunne synge om dem fuldt ud ærligt”. Ifølge Zap2it.com starter optagelserne til filmen Sexual Healing midt i april.

Hejsa!
Jeg kender en der mangler et nummer, der er lavet af Gangs, men sunget af en kvinde nemlig nummeret ”Du er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever”. Kan du hjælpe mig her? Please, vi er desperate, hun fylder 60 og vågnede op til det nummer da hun fik en bypass.
Med venlig hilsen
Søren Jepsen

Hej Søren
Jeg kender til to genindspilninger af Den dejligste morgen. Den ene er med Peter Belli fra pladen “Når timerne bli’r små”, men det er vel næppe den, du tænker på, når du nævner en kvindelig sangerinde. Den anden stammer fra pladen “Jeg synes jeg kan mærke mit hjerte et sted” med musik fra cabareten af samme navn, bygget op om kendte sange fra bl.a. Gnags og tv-2. Mon ikke det er her, I skal finde den livsbekræftende sang? Pladen kan bestilles hjem via bl.a. bibliotek.dk.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Har fået noget af en opgave fra min kære svigerfar, der spiller harmonika på hobbyplan. Skulle lige oversætte “Amazing Grace” for ham?! Er jo ikke det store musiske talent, så tænkte om du kunne hjælpe mig med det?
Med venlig hilsen
Pia Brøndsted

Hej Pia
I stedet for at skulle agere oversætter og amatørpoet, vil jeg hellere gøre dig opmærksom på, at der faktisk findes en dansk version af teksten. Dansktopduoen Frank & Merete udgav Amazing Grace med dansk tekst i 1975. Teksten findes i nodebogen “15 Super hits, fra Hit – Paraden, hæfte 2”, som kan bestilles hjem via dit lokale bibliotek.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
I 70’erne huserede en genial gruppe ved navn Sparks. Deres største hit var nok “This town ain’t big enough for the boyh of us” fra 74. Men – de havde også et andet hit som jeg ikke kan huske hvad hedder. Det eneste jeg har på det er at anden linie – vistnok i omkvædet – slutter med “midnightsun”. Hvad var det for et nummer?
venlig hilsen
Dorrit Smedsgård

Hej Dorrit
Først og fremmest vil jeg nævne, at The Sparks også har været aktive op gennem 80’erne og 90’erne og skam stadig huserer – og så sent som i 2006 udsendte de albummet Hello Young Lovers. Hvad angår dit meget begrænsede spor i jagten på “midnight sun”-sangen, har jeg ikke et klart svar til dig, da der ikke er en klokke, der ringer, hverken i mig eller i mine forskellige søgninger. Jeg tillader mig dog at komme med et par alternative bud, for hvis det vitterligt er en Sparks-sang kan det måske være en af disse to:

I nummeret “I Predict” fra 1982 synger de “They’re gonna stop having the sun – so you better get tan now”, og i sangen Tryouts For The Human Race fra 1979 indgår linjen “Tryouts for the human race, from twilight time ’til dawn”, hvilket måske kan smage lidt af “midnight sun”, uden dog at være det. Er der en klokke, der ringer hos dig nu? Du kan høre en bid af begge sange her. Jeg håber, dette bringer dig tættere på et svar.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Søg ”pigen og dådyret”! Ved ikke hvem den er med. Jeg venter spændt.
Hilsen Helle

Hej Helle
“Pigen og dådyret” blev indsunget af Grethe Klitgaard i 1956 som en dansk udgave af den svenske “Flickan och rådieret”. Det var i øvrigt Gustav Winckler, der under pseudonymet Kim Holter skrev den danske tekst til sangen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Natten til tirsdag sender NASA en anderledes hilsen ud til alle rumvæsener, der skulle have lyst til at lytte med. Rumfartsorganisationen har 50-års-jubilæum, deres system til kommunikation med rumsonder fylder 45 år, og samtidig får de markeret 40-års-dagen for The Beatles’ indspilning af Across the Universe. Det er nemlig denne sang, der ifølge Ing.dk skal udsendes over antennenetværket Deep Space Network med kurs mod Nordstjernen.

Måske vil en rummand et sted undre sig over, hvad linjen “Jai Guru Deva Om” i sangen betyder – ganske som mange mennesker har gjort siden 1970. Ordene er en hyldest til gruppen indiske læremester, yogien Maharishi Mahesh, der også var kendt som Guru Dev. John Lennon ville gerne bruge hans navn i en sang, så ordene, NASA nu har sendt ud i rummet, betyder ”Jeg takker Guru Dev”. Men måske er rumvæsener så svære at imponere over jordisk kunst, at de hellere synger med på linjen ”Nothing’s gonna change my world”…