Forfatter: Tor Bagger

I år er det 50 år siden, verden første gang hørte ”Jesus Christ Superstar” af komponisten Andrew Lloyd Webber og tekstforfatteren Tim Rice, og det markeres herhjemme med en jubilæumskoncert, som for tiden er på turné rundt i landet. Man kan måske undre sig over, at showet, som søndag kan opleves i Musikkens Hus i Aalborg, er en musicalkoncert og ikke en egentlig musical, men det er faktisk i fin tråd med musikken fra 1970. Dengang havde Tim Rice og Andrew Lloyd Webber fået afslag på afslag fra teatre, der ikke kunne se fidusen i en rockmusical om Jesus og ikke mindst om Judas. Andrew Lloyd Webber har senere fortalt, at det generelle svar, de blev mødt med, var, at ”Det må være jeres spøg – det er den dårligste idé nogensinde”. Derfor valgte de at samle sangene til musicalen på en dobbelt-LP i stedet, og selvom dette ikke var den oprindelige plan, gav pladeprojektet mulighed for at gøre musical-idéen mere rocket og mere ungdommelig, end en sceneopsætning ville have tilladt. Da pladen lidt efter lidt voksede til at blive en stor succes, blev den oprindelige idé om en scene-musical samlet op i 1971, og i 1973 kom også filmversionen af ”Jesus Christ Superstar”.

At gøre Jesus til en musicalfigur skabte naturligvis også opstandelse og anklager om blasfemi i visse kredse, men til skabernes store overraskelse var der opbakning fra Vatikanet. Pavestatens radiostation valgte at spille ”Jesus Christ Superstar”-pladen i sin fulde længde, fordi man betragtede det som ”et værk af væsentlig betydning”. Den pavelige opbakning blev taget et skridt videre, da filmversionen i 1973 lå klar. Filmens instruktør Norman Jewison arrangerede en særlig fremvisning for pave Paul d. 6., og historien fortæller, at paven var meget begejstret, da han gav sin ”anmeldelse” til instruktøren: ”Mr. Jewison, ikke alene værdsætter jeg din smukke rockoperafilm, jeg tror også, den vil trække flere folk til kristendommen, end noget andet har gjort tidligere”.

Det er Danmarks Underholdningsorkester, der for tiden er på turné med sangere som Erann DD, Martin Brygmann og Fallulah samt den nu 74-årige Allan Mortensen, som selv fik sit gennembrud i rollen som Judas i den originale danske opsætning af musicalen i 1972.

Hej Tor
Jeg så for nylig at du skrev om “Father and son” med Cat Stevens, og siden da har jeg flere gange tænkt på “Cats in the cradle” – samme periode, lidt samme tema om far og søn. Men jeg kan også huske engang at have hørt den på dansk, men med hvem?
Kh. Ilse

Hej Ilse
Jeg forstår godt sammenligningen. Cat Stevens’ “Father and Son” er oprindeligt fra 1970, mens Harry Chapins ”Cats In the Cradle” er fra 1974, og selvom problemstillingerne i de to tekster er lidt forskellige, så fungerer de begge som en slags samtaler mellem far og søn. Når det gælder den danske ”Cats In the Cradle”, tænker du formentlig på Eddie Skollers version, som dybest set er en direkte oversættelse af sangen om faren, der aldrig rigtigt tager sig tid til at være sammen med sin søn, og som i sin alderdom opdager, at sønnen er blevet præcis på samme måde og ikke tager sig tid til at være sammen med sin far. På LP’en “Eddie Skoller & Byens Bedste Backin’ Band” fra 1983 hedder den ”Far og søn”, men den findes også på senere udgivelser med titlen ”Ride ride ranke”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I oktober 1940 kom en lille dreng til verden i Liverpool. Familien Lennon kaldte deres søn John, men den senere så berømte musiker fik også mellemnavnet Winston. Fornavnet John var en hyldest til drengens bedstefar, mens mellemnavnet blev hentet et helt andet sted. John Winston Lennon blev nemlig delvist opkaldt efter den britiske premierminister Winston Churchill, som havde været i politik i mange år og havde beklædt flere ministerposter, men som i maj 1940 – blot fem måneder før fødslen af den lille Lennon – var tiltrådt som premierminister. Churchill blev en af de vigtigste skikkelser i moderne britisk historie, og han blev også en personlig helt for John Lennon, der læste flere af Churchills bøger. Winston Churchill spiller også en rolle i en anekdote om John Lennon, men i en noget anden sammenhæng end man normalt associerer helten fra 2. verdenskrig med. Paul McCartney gav for et par år siden i magasinet GQ nogle eksempler på, hvor tætte han og John havde været i ungdomsårene, og her fortalte han, at de engang havde hængt ud hjemme hos John sammen med nogle venner. Det var blevet helt mørkt, og på en eller anden måde var det endt med, at alle mand sad og onanerede i hver sin stol. På skift sagde de navne på attraktive kvinder til gensidig begejstring, indtil Lennon overraskede flokken og forpurrede stemningen ved at sige ”Winston Churchill” for underholdningens skyld.

Mellemnavnet Winston var ikke synligt i årene med The Beatles, men John Lennon brugte det i andre sammenhænge, for eksempel når han medvirkede på andres plader og ville være lidt anonym. Da Elton John i 1974 genindspillede Beatles-sangen ”Lucy In the Sky With Diamonds”, kunne man i covernoterne se, at han havde fået hjælp i studiet af en guitarist og korsanger ved navn Dr. Winston O’Boogie – og det var den samme John Winston, som på fredag kunne have fejret sin 80 års fødselsdag.

Hej.
Der findes endnu en dansk tekst til Brams vuggevise, den starter således: ”Ned i ly, Bag en sky, Går nu solen til hvile, Aftenklokker ringer ned, Overalt er ro og fred, Bed din bøn, Lille søn”. Derefter kan jeg ikke huske mere. I mit barndomshjem i 50`erne havde vi den på grammofonplade, men den er desværre forsvundet. Jeg husker sangeren til at lyde meget som Gustav Winkler eller noget i den retning. Jeg ved det bliver mere end svært, men jeg vil være meget taknemmelig, hvis du kunne finde resten af teksten.
Mvh Kjeld

Hej Kjeld
Tak for din hilsen efter jeg i sidste uge hjalp en læser med at finde Lille Oles “Prøv og drøm noget smukt” fra 1971, baseret på Brahms vuggevise. Jeg var ikke klar over, at der også fandtes en anden version med dansk tekst, men har nu fundet frem til den udgave, du husker fra din barndom. Og det var rent faktisk Gustav Winckler, som i sin tidligste del af karrieren – allerede i 1950 – indsang Hermann Olesens tekst med titlen “Vuggesang”. Du kan genhøre den på Youtube.  
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I midten af 1990’erne var bandet Oasis her, der og alle vegne. Debutpladen ”Definitely Maybe” var en massiv succes i 1994, men allerede året efter udsendte Oasis et album, der skulle blive det næstbedst sælgende i Storbritanniens historie, kun overgået af ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” med The Beatles. På fredag er det 25 år siden, Oasis udgav ”(What’s the Story) Morning Glory” med sange som ”Don’t Look Back In Anger”, ”Some Might Say” og ikke mindst et af årtiets største hits, ”Wonderwall”. Der blev spekuleret en del i, hvordan ordet ”Wonderwall” skulle forstås, og det blev diskuteret om George Harrisons musik til en film af samme navn i 1968 kunne spille en rolle. Med tiden blev der etableret en fortælling om, at Noel Gallagher fra Oasis havde skrevet sangen til sin daværende kæreste – og senere kone og nu eks-kone – Meg Mathews, og at hun som hans ”vidundervæg” var at sammenligne med drengeværelsets plakater af popstjerner og fodboldspillere. Efter parret var gået fra hinanden, afviste Gallagher dog den forklaring: ”Betydningen af den sang blev taget fra mig af medierne, der sprang på den. Og hvordan fortæller man fruen, at den ikke handler om hende, når hun først har læst, at det gør den”, spurgte Gallagher i et BBC-program i 2002. Hans egen forklaring var, at sangen handler om en usynlig ven, der kommer for at redde én fra én selv.

Albumtitlen ”(What’s the Story) Morning Glory” gav også hovedbrud nogle steder, men her var forklaringen mere ligetil. Noel Gallagher havde en veninde, der altid sagde ”What’s the story, morning glory”, når hun indledte en telefonsamtale – med inspiration fra en sang i musicalkomedien ”Bye Bye Birdie” fra 1963, hvor sladderen går over telefonen fra veninde til veninde. I anledning af 25-årsjubilæum genudgives ”(What’s the Story) Morning Glory” både på vinyl, CD og kassettebånd.  

Hej Tor
Jeg ved, at der findes en dansk tekst til Brahms vuggevise, men jeg er i tvivl, om det er en “rigtig” tekst, eller om det bare var en, vi sang på min skole (måske skrevet af en lærer). Ved du noget her?
Med venlig hilsen
Bente

Hej Bente
Det er ikke bare en tekst fra din barndom, men fra manges barndom. Volmer Sørensen skrev teksten, og barnestjernen Lille Ole havde et hit med den på Dansktoppen i 1971. Titlen er egentlig “Prøv og drøm noget smukt”, men mange genkender nok bedre de indledende linjer “Mor og far de er gået, nu er vi to alene”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger