Forfatter: Tor Bagger

I de seneste år er der kommet spillefilm om kendte musikere som Elton John og Queen, men inden længe finder en opsigtsvækkende døgnflue også vej til lærredet, når historien om rapperen Vanilla Ice bliver filmatiseret. På rekordtid blev han superstjerne på grund af hittet ”Ice Ice Baby”, men gassen gik hurtigt af ballonen, og den hvide rapper endte med at blive betragtet som en lidt komisk figur i hiphop-kredse. Filmen kommer til at hedde ”To the Extreme” ligesom Vanilla Ices debutalbum fra 1990. Dengang kunne man i covernoterne til albummet læse, at ”Ice Ice Baby” var skrevet af Vanilla Ice, Earthquake og M. Smooth, og der blev sendt en tak til andre rap-kendisser som MC Hammer, Ice-T og Public Enemy. Til gengæld blev Queen og David Bowie, som ti år tidligere sammen havde skabt ”Under Pressure” med det karakteristiske bas- og klaver-riff, som ”Ice Ice Baby” var baseret på, blev ikke nævnt med et ord.

Sidst i juli afslørede skuespilleren Dave Franco i et interview med Insider, at han har fået rollen som Vanilla Ice og har talt med den nu 52-årige rapper om de hæsblæsende år i 1990’erne.

I sidste uge gik komponisten, entertaineren og forretningsmanden Bent Fabricius-Bjerre bort, og siden da er der sagt og skrevet meget om både hans virke og hans eftermæle. Bent Fabricius-Bjerre satte også selv ord på det, blandt i bogen ”Tanker ved tangenterne” i 2006. Meget symptomatisk brugte han dengang i en alder af 81 år formuleringen ”når jeg bliver gammel” om nogle af hans planer og håb for fremtiden, og helt generelt så han altid fremad for ikke at gå i stå:

”De fleste er lidt bange for at blive ældre. Både dem på tyve, tredive, fyrre, halvtreds og opefter. Undtagen dem, der resignerer og ser tilbage på deres liv i stedet for fremad. Men for mig at se lever de ikke rigtigt”, skrev Bent Fabricius-Bjerre. Dengang i 2006 forholdt han sig i bogens afsluttende linjer også til det eftermæle, vi andre nu taler sammen om efter hans død:

”Jeg er ikke tilfreds med det, jeg har nået, men er glad for det, jeg har lavet. Dynamikken stopper ved tilfredshed. Jeg har ikke behov for at ville andet end det, jeg syntes, jeg kan, og skal man endelig tale om en form for tilfredshed, kunne det være ved tanken om, at nogle af mine melodier forhåbentlig vil blive spillet ud over min egen tid – så lever jeg ligesom lidt længere”.

Hej Tor
Det er ikke let at søge sig frem til en gammel sang, når man ikke har en titel eller tekst, men måske kan du hjælpe mig alligevel. Det er en hurtig, instrumental rock/pigtråds melodi, sikkert fra starten af 60érne. Den er kendetegnet ved at den let genkendelige ”melodi” bliver spillet på orgel, ikke guitar. Jeg er ret sikker på, at den også har været brug som kendingsmelodi i radioprogrammer før i tiden, muligvis i ”Den gamle hitjournal”, som jeg lyttede til i Radio Viborgs ”barndom”. Hvad siger du?
Venlig hilsen
Kenneth, Aars

Hej Kenneth
Det er formentlig – og forhåbentlig – ”Red River Rock”, du går og nynner for dig selv. Den amerikanske instrumentalgruppe Johnny and the Hurricanes indspillede flere folkemelodier og gamle sange i ny rock’n’roll-stil, og i 1959 udgav de ”Red River Rock”. Den er baseret på en sang, som kan spores tilbage til 1800-tallet med forskellige titler og tekster, og som nogle steder er kendt som ”Red River Valley”. Med til historien om Johnny and the Hurricanes hører i øvrigt også, at de i 1962 optrådte på Star-Club i Hamborg med et dengang ukendt band ved navn The Beatles som opvarmning.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

At sætte musikere fra Rolling Stones og Led Zeppelin sammen skaber lidt af en supergruppe, så når der dukker en fælles indspilning op fra de to gruppers storhedstid, er der grund til at spidse ører. I oktober 1974 gik The Rolling Stones i studiet for at arbejde med nye idéer, og en dag passerede de musikerne fra Led Zeppelin, som havde haft booket det samme studie til deres indspilninger. Led Zeppelins guitarist Jimmy Page blev hængende, og pludselig var musikerne i gang i fællesskab. Jimmy Page byggede videre på en skitse fra Rolling Stones, og resultatet blev en sang med titlen ”Scarlet”, som også er navnet på Pages dengang treårige datter. Rolling Stones-guitaristen Keith Richards har sagt, at det egentlig ikke var planen at indspille ”Scarlet” som et rigtigt nummer ved denne lejlighed:

”Det var dybest set til en demo, et forsøg på bare at få en fornemmelse af den, du ved – men den fungerede godt, og med sådan en holdopstilling, så måtte vi da hellere bruge den”.

Men trods den vellykkede jam-session og det imponerende sammenrend af musikere, som i øvrigt også talte Traffic- og Blind Faith-bassisten Rick Grech, så blev ”Scarlet” ikke udgivet. De mest entusiastiske Rolling Stones-fans har kendt til nummerets eksistens, men de har ikke haft mulighed for at høre det sagnomspundne Stones/Zeppelin-samarbejde – i hvert fald ikke indtil for få dage siden. For i sidste uge blev ”Scarlet” hevet frem fra arkiverne og gjort tilgængeligt på alverdens streamingtjenester. Anledningen er, at ”Scarlet” kommer med som et blandt flere bonustracks på genudgivelsen af Rolling Stones’ 1973-album ”Goats Head Soup” i september.

Hej Tor
Jeg var i lørdags på torvet i Sæby. Der var en musikant der spillede for os. En af dem han spillede var en sørg/munter vise, hvis tema/indhold var: En jaloux ægtemand der stak sin kone med kniv, indså det var galt, fandt et reb og hang sig selv. Alt sluttede “lykkeligt/retfærdigt”. Det endte med at konen overlevede, men manden døde. Thi: Kniven var made in Hong Kong – men rebet var et Randers Reb. Har googlet alt hva jeg kan – uden held.
Vh Tage Pedersen, Nibe

Hej Tage
Kniven var fra Hongkong, og rebet var fra Randers – men sangen var fra Vendsyssel. Det er nemlig De Gyldne Løvers “Dansk arbejde”, du har hørt i Sæby. Den morbide lovprisning af godt, dansk håndværk findes på flere af gruppens udgivelser, blandt andet livepladen “Alt optaget” fra 1982.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En sangtekst fra 1970 om et maleri fra 1889 er landet i et auktionshus her i 2020. Musikeren Don McLean arbejdede på sange til det, der i 1971 blev hans gennembrudsalbum ”American Pie”, da han i en bog fik øje på et billede af Vincent van Goghs maleri ”Stjernenatten”. Van Gogh malede ”Stjernenatten”, mens han var indlagt på sindssygehospitalet Saint-Rémy,og Don McLean fik den idé, at han med udgangspunkt i maleriet kunne skrive en sang om kunstneren og hans skæbne. Resultatet blev ”Vincent”, der også kendes som ”Starry, Starry Night”, og hans håndskrevne tekst fra de dage i efteråret 1970 er nu sat til salg hos auktionshuset Moments In Time, hvor den forventes at kunne indbringe, hvad der svarer til knapt ti millioner kroner. Auktionshusets ejer har til Reuters sagt, at han håber, at de otte ark med Don McLeans hastigt nedfældede tekstnoter bliver købt af Van Gogh Museum i Amsterdam.

Det er mere end tyve år siden, Tina Turner sidst udgav et nyt album, og det er over ti år siden, hun optrådte offentligt for sidste gang. Alligevel er den 80-årige sangerinde med på en af den seneste uges mest opsigtsvækkende udgivelser. Den norske DJ og producer Kygo, som i de seneste år har haft masser af hits verden over, er selv vokset op til lyden af Tina Turners store hits, og han har fået den aldrende superstjernes velsignelse til at arbejde videre med hendes vel nok største hit, ”What’s Love Got To Do With It”. Efter bruddet med ægtemanden Ike Turner midt i 1970’erne og en del år med svigtende held på hitlisterne var Turner blevet tilbudt ”What’s Love Got To Do With It”, som hun i virkeligheden ikke brød sig om, men hendes manager fik hende overtalt, og sammen med albummet ”Private Dancer” gav den hende et massivt comeback i 1984. Nu er sangen i sig selv klar til at gøre comeback på hitlisterne i Kygo og Tina Turners nyfortolkning.

Corona-krisen har gjort mange ting besværlige, men der er også ting, der pludselig har kunnet lade sig gøre, som ellers forekom urealistiske – for eksempel er der på en amerikansk hitliste dukket en Barry Manilow-sang fra 1989 op. Manilow udgav for mere end 30 år siden et album, som indeholdt nummeret ”When the Good Times Come Again”, og selvom han har spillet den til en del af sine koncerter, har den aldrig været i nærheden af hits som ”Mandy” og ”Copacabana”. Teksten handler om at gå gennem svære tider med håbet om at møde sine kære igen, når tingene atter lysner, og den passede pludselig til en periode med nedlukning og isolation. En Barry Manilow-fan lagde i foråret sangen og teksten på Youtube, og da Manilow selv blev opmærksom på sangens tidssvarende budskab, delte han videoen på Facebook, mens hans pladeselskab ifølge mediet Billboard fik sendt den gamle sang ud til amerikanske radiostationer. Og det har sendt den håbefulde sang ind på Adult Contemporary-hitlisten for “voksen pop”.