Forfatter: Tor Bagger

Det er Danmarks vel nok mest elskede tysker, der runder et skarpt hjørne, når tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek fylder 80 år. Sepp Piontek var manden bag dansk landsholdsfodbolds store opblomstring i 1980’erne, og som person var han også så afholdt, at han ligefrem lagde navn til fodboldsangen over dem alle, ”Re-Sepp-Ten” – også kendt som ”Vi er røde, vi er hvide”. Det var musikeren Michael Bruun, der havde kastet sig ud i at lave landsholdets officielle slagsang til VM i 1986, og han var på forhånd klar over, at spillernes og trænerens foldboldtalent var markant større end deres sangtalent. Derfor sørgede han for, at både vers og omkvæd havde en melodi med kun fem toner, så den blev let at synge, men det viste sig alligevel at være lidt af en udfordring at få den indspillet, fortalte Michael Bruun i bladet Koda/DK i 2010. Selvom Frank Arnesen var en bedre sanger end de andre spillere, var det ikke helt rent, og Bruun måtte klippe forskellige optagelser sammen for at få et brugbart resultat, i en tid før tekniske hjælpemidler som autotune kunne hjælpe med at justere de falske toner. Resten af optagelserne med spillere og træner rummede også udfordringer:

– Vi havde kun fået lov til at få spillerne en halv dag, så vi havde travlt. Men der var god stemning i studiet. Sepp Piontek ville gerne dirigere med det hele, men jeg blev ved med at rykke ham længere og længere fra mikrofonerne, fordi han sang falsk. Det syntes spillerne var ret sjovt, fortalte Michael Bruun til Koda/DK.

De mange uerfarne sangere blev flankeret af den dengang ukendte Dodo Gad, som kom med på holdet, fordi Sanne Salomonsens pladeselskab ikke havde givet Sanne lov til at stille op, og fordi Michael Bruun var i gang med at producere debutpladen med Dodo and the Dodos. Den afholdte landstræner og den degraderede korsanger Sepp Piontek fylder 80 år torsdag den 5. marts.

En kendt skuespiller rejser for tiden rundt i landet med en endnu mere kendt sangers elskede numre, og i denne uge går turen til både Vendsyssel og Thyholm. Jesper Lohmann er kendt for sine mange roller på teater, film og tv, men i de seneste år har han også sammen med Stig Rossen, Keld Heick og Jesper Asholt fortolket Four Jacks’ gamle sange. Ligesom Otto Brandenburg i 1958 forlod Four Jacks for at etablere sin succesfulde solokarriere, har Jesper Lohmann også kastet sig ud i et soloprojekt, hvor han fortæller historien om Brandenburg og optræder med ”baggårdspumaens” sange. Forestillingen bærer titlen ”Tilløkke Otto”, hvilket kan ligne en fejl, men i virkeligheden er det en henvisning til, at Otto Brandenburg ikke kun var sanger, men også en udmærket skuespiller, og i 1974 spillede han hovedrollen som den alkoholiserede Herbert i tv-spillet ”Tilløkke Herbert”. På fredag tager Jesper Lohmann Otto Brandenburgs sange med til Knivholt Hovedgaard ved Frederikshavn, og lørdag går turen til Midtpunktet Thyholm.

Hej Tor Bagger
Kan du hjælpe mig med følgende spørgsmål: Jeg var på studietur til Hamburg i sommeren 1963 og 64 og hørte The Beatles på Star Club. På det tidspunkt havde jeg aldrig hørt om gruppen. Kan årstallet evt. fastlås, da det gælder en diskussion af tidspunktet? På forhånd tak.
MH, Torben Nielsen, Aalborg

Hej Torben
Det er da misundelsesværdigt at kunne sige, at man har oplevet The Beatles live – og endda i Hamborg, som var byen, hvor de arbejdede hårdt og fik nogle sceneerfaringer, der kom dem til gode senere i karrieren. De årstal, du oplyser, passer dog ikke med The Beatles’ perioder i Hamborg. Der findes meget udførlige opgørelser over samtlige optrædener, og deres tid på i Hamborg var henholdsvis på The Top Ten Club 27. marts-2. juli 1961 og på Star-Club 13. april-31. maj, 1.-14. november og 18.-31. december 1962. Efter de slog igennem på hitlisterne spillede de i Hamborg igen den 26. juni 1966 i Ernst Merck Halle, men de var ikke i Tyskland i hverken 193 eller 1964, som du nævner. Så spørgsmålet er, om du har set dem allerede i sommeren 1961 på The Top Ten Club frem for Star-Club, eller om du har været på Star-Club i foråret 1962?
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Oprindeligt var det bare en flok Tønder-drenge, der gerne ville spille musik, men i løbet af nogle år blev de Danmarks mest populære rockband og mængede sig med verdensnavne. Bandet hed Malurt, og i år markerer de med en stor turné, at det er 40 år siden, de udsendte deres første album, men allerede året forinden – i 1979 – havde Malurt fået tv-debut i ungdomsprogrammet ”Klokken fem”. Her optrådte de med to sange, som aldrig fandt vej til deres senere plader på trods fine titler som ”Bil og barn” og ”Hvem skød papegøjen”, og programmets vært Tom McEwan sluttede sig endda til bandet og spillede bongotrommer. Med 1980-debuten ”Kold krig” fik bandet fart, og i 1981 eksploderede succesen med albummet ”Vindueskigger” og hittet ”Superlove”. Forsanger Michael Falch sang duet med Bruce Springsteen på ”Hungry Heart” i Forum, og Neil Young roste ”Mød mig i mørket”, da han efter en koncert i Brøndbyhallen havde inviteret den mangeårige Young-fan Michael Falch på besøg. Efter nogle få, men vilde år blev Malurt langtidsparkeret, mens Falch begyndte at folde en solokarriere ud.

Et gendannet Malurt udgav endnu et par album i begyndelsen af 1990’erne, men udover en stribe koncerter i 2005, har bandet været stille, så det var en stor overraskelse, da Falch afsluttede en solokoncert ved at tage Malurt med på scenen til ekstranumre og annoncerede, at de i 2020 ville tage på turné i anledning af 40-års jubilæet for debuten ”Kold krig”. Den turné bringer Malurt til Skråen i Aalborg nu på lørdag, og det hele slutter med et brag i KB Hallen i København den 23. oktober, hvor Malurt giver deres sidste koncert nogensinde – hvis de da gør alvor af truslen om at gå endegyldigt i opløsning.

Filmen får først premiere i april, men alligevel har der i den forgangne uge været massiv omtale af James Bond-filmen ”No Time to Die”. Temasangen til den nye film blev nemlig offentliggjort forleden, og som det altid er med Agent 007-universet, handler det ikke kun om at levere et stykke musik, men om en større tradition, som sangen og kunstneren skriver sig ind i. Tidligere har store navne som Shirley Bassey, Tina Turner, Paul McCartney og Adele været med til at udvikle og videreføre den særlige stemning, der gerne skal være i et James Bond-tema, og denne gang er valget faldet på tidens helt store stjernefrø på popscenen, den kun 18-årige Billie Eilish. Filmens instruktør Cary Fukunuga pegede på Billie Eilish som sit foretrukne bud på en ny 007-fortolker, og den unge sangerinde havde i forvejen sammen med sin faste sangskriverpartner og producer – og storebror – Finneas O’Connell leget med tanken i en periode, så da tilbuddet rent faktisk kom, var de klar. Billie og Finneas har til Apple Music fortalt, at de fik tilsendt en bid af filmmanuskriptet og brugte det som inspiration til sangen, der materialiserede sig hen over tre dage. Normalt benytter de sig ikke af professionelle indspilningsstudier og laver i stedet optagelserne hjemme hos deres mor, men denne gang indsang Billie Eilish ”No Time to Die” liggende i en køje i deres tourbus.

Billie Eilish er nu den yngste musik, der har skrevet og udgivet en Bond-sang, og kombinationen af hendes mørke, afdæmpede popstil og James Bond-musikkens traditionelt storladne melankoli er blevet godt modtaget de fleste steder. Den 2. april er der dansk premiere på filmen, som bliver den sidste med Daniel Craig i rollen som James Bond.

Hej Tor
Jeg ved, den findes, og nu må du hjælpe mig! Det er en sang om at vokse op i alkoholikerhjem og at bryde ud af det. Jeg kan høre Michael Falchs stemme for mig (95 % sikker på det er ham), men uanset hvor mange Falch plader, jeg pløjer mig igennem, finder jeg den ikke. Hvad siger du?
Mvh K.S.

Hej K.S.
Jeg tror, jeg ved, hvor du skal hen, men du må nøjes med simple oplysninger, for det er ikke lykkedes mig at finde nummeret på nettet, streamingtjenester eller lignende. Men i 2006 var Michael Falch en af de kunstnere, der medvirkede på albummet ”Postkort fra livet”, hvor alle sange var baseret på virkelige historier fra P4’s lyttere. Jeg mindes, at Michael Falch medvirkede med en meget voldsom og rørende sang om alkoholisme, og jeg kan søge mig frem til, at hans sang hed ”Håb”, men som nævnt lader den desværre ikke til at være tilgængelig online nogen steder.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Hvad er den originale version af ”Hallelujah”? Jeg ved, at den er skrevet af Leonard Cohen, men hans version er ret kort, og jeg har hørt andre vers, der ikke er med der.
Kh Karen M.

Hej Karen
Jeg har ikke tal på hvor mange kunstnere, der har prøvet kræfter med ”Hallelujah”, men oprindeligt er den fra Leonard Cohens plade “Various Positions” fra 1984. Ved sine koncerter optrådte Cohen dog ofte med alternative og længere udgaver af nummeret, og hos andre kunstnere er de ”ukendte” vers blevet sat sammen på forskellig vis. Hvis du ikke allerede kender den, skal du måske lige lytte til den syv et halvt minut lange version af “Hallelujah” på Leonard Cohens live-plade “Songs From the Road”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Natten til mandag dansk tid blev årets Oscar-statuetter uddelt i Los Angeles, og udover priser til skuespillere, instruktører og andre filmfolk, var der som altid også fokus på musik og sange i film fra det forgangne år. Elton John og hans tekstforfatter Bernie Taupin vandt for den nyskrevne sang ”(I’m Gonna) Love Me Again” fra filmen ”Rocketman”, der handler om Elton Johns unge år, men det var en af de tidligere vindere i samme kategori, der løb med en del af opmærksomheden. I 2003 var det nemlig rapperen Eminem, der vandt i kategorien ”Bedste originale sang” med nummeret ”Lose Yourself” fra filmen ”8 Mile”. Eminem var ikke selv til stede ved Oscar-festen dengang, og derfor optrådte han heller ikke med ”Lose Yourself”, sådan som det ellers er blevet en tradition for de nominerede i denne kategori – men i år stod han pludselig på scenen og fremførte sin gamle vindersang. En af de mest kendte linjer fra ”Lose Yourself” handler om at gribe de muligheder, der opstår, fordi man formentlig ikke chancen igen: “Look, if you had one shot or one opportunity to seize everything you ever wanted”. Efter sin optræden forleden greb Eminem på Twitter selv denne linje og fik den til at handle om, at selvom han ikke optrådte i 2003, havde han fået chancen nu: ”Look, if you had another shot, another opportunity”.