Forfatter: Tor Bagger

At
begivenhederne sidst i 1960’erne fik stor betydning for især populærkulturen i
mange år fremover, bliver man i øjeblikket mindet om, når det ene 50
års-jubilæum efter det andet skal markeres. På lørdag er turen kommet til et af
de helt store tv-fænomener, ”Monty Python’s Flying Circus”. Den 5. oktober 1969
løb første afsnit af det revolutionerende og nærmest absurde BBC-sketchshow
over skærmen i Storbritannien, og tv-underholdning var for altid forandret.
Dermed er det også 50 år siden, et ellers hæderkronet stykke musik blev kapret
og sat ind i en helt ny sammenhæng, for programmernes temamusik blev så afgjort
ikke skrevet til Monty Python-gruppen. Den muntre march-musik i starten og
slutningen af ”Monty Python’s Flying Circus” stammer fra 1893 og er en
amerikansk militærmarch kaldet ”The Liberty Bell”. Ingen af medlemmerne i
komikergruppen kendte på forhånd komponisten John Philip Sousas march, men da
de af BBC’s folk blev præsenteret for flere mulige intromelodier, var de
hurtigt enige om, at det var ”The Liberty Bell”, de havde brug for til deres
nye show. At værket kunne bruges uden udgifter til rettighedshavere har sikkert
også trukket op i regnestykket.

Terry
Jones forklarede i et interview med The Telegraph for ti år siden, at grunden,
til at de faldt for denne march, nok var, at den på én gang er både munter og
pompøs – og fordi den nærmest bare ventede på, at man skulle lave sjov med den
og ”afmontere” den. Så det gjorde de. ”The Liberty Bell” havde ellers været
brugt jævnligt i højtidelige sammenhænge i Storbritannien, blandt andet ved
kongefamilien i Buckingham Palace, men det ændrede sig, efter folk pludselig
kun kunne forbinde den med gakket og anarkistisk tv-humor. I USA, hvor Monty
Python ellers også har været meget populære, er sagen dog en anden. Her bruges
den 126 år gamle militærmarch fortsat ved vigtige anledninger, blandt andet ved
fem af de seneste syv præsidentindsættelser inklusive George W. Bush, Barack
Obama og Donald Trump.

Hallo
Tor

Kim
Larsen blev for flere år siden af en journalist spurgt, om hvad han kunne tænke
sig, at der skulle stå på hans gravsten, når nu den tid kommer. Kim svarede:
“Tak for i aften”. Fik han nogensinde opfyldt dette smukke og
velovervejede ønske???

Bent
Bisgaard, Aalborg

Hej
Bent

Det
ville jeg gerne kunne give dig et svar på – men det kan jeg ikke. Det er nemlig
en hemmelighed, hvor Kim Larsen er begravet, og derfor er det heller ikke til
at sige, om der et sted i landet skulle gemme sig en sten med de passende ord
”Tak for i aften”. I begyndelsen af året gennemgik Se & Hør rygter, som
både inkluderede kirkegården i Kerteminde ved siden af Kim Larsens bror Tore,
hans mors gravsted i Odense, og at hans aske skulle være blevet spredt i
Kerteminde Bugt. Men det er og bliver gætværk, for tilsyneladende kender kun
familien til Kim Larsens sidste hvilested.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Søndag
aften fik en god del af de danske tv-seere lov til at høre nogle af Medinas
mest kendte sange i helt uvante udgaver i ugens afsnit af TV 2-programmet
”Toppen af poppen”. Mange sad nok og ventede på, om gennembrudshittet ”Kun for
mig” fra 2008 ville komme under behandling, og hvordan den i så fald ville lyde
– og de fik stillet sulten med en mørk og melankolsk fortolkning fra sangerinden
Kwamie Liv. Medina fortalte undervejs, at mange af hendes sange bliver skrevet
på meget kort tid, og at ”Kun for dig” kun havde taget et kvarter at skrive.
Hvad hun ikke fortalte, var, at nummeret, der blev definerende for hendes store
succes som popstjerne, faktisk blev skabt på et tidspunkt, hvor hele hendes
karriere kunne være sluttet, før den var begyndt.

I
forbindelse med sangens ti års jubilæum fortalte Medina og hendes faste
producere Jeppe Federspiel og Rasmus Stabell nemlig historien om ”Kun for mig”
til Berlingske, og noget af det vigtige i den sammenhæng var, at Medina året
forinden havde udgivet et album, som fik så godt som ingen opmærksomhed fra
omverdenen. De tre var derfor gået i studiet med en plan om at prøve at
genopfinde Medinas lyd og udtryk, og de havde aftalt, at hvis det ikke
lykkedes, ville de indstille deres samarbejde. ”Inden vi gik i studiet, havde
vi en snak om, at nu gjaldt det. Der skulle ske noget. Så vi gik i studiet for
at lave noget nyt. Det var ret magisk – desværre sker det ikke så tit, at man
kan genopfinde en artists lyd, selv om man beslutter sig for det”, fortalte
producer Jeppe Federspiel til Berlingske dengang.

Rasmus
Stabell forklarede i samme periode til gaffa.dk, at han i skuffen havde haft et
udkast til et remix, som aldrig blev udsendt, og at Jeppe Federspiel havde
skrevet et akkordforløb, der bare ventede på en egentlig melodi og en tekst –
og det var her, Medina trådte ind og i lyntempo skrev selve sangen, der blev et
de største danske hits i dette årtusinde.

Hej
Tor

Nu
må det være min tur til at få hjælp fra dig. Kender du et nummer fra firserne,
som er en slags punk (ikke vildt, men derhenad), hvor en kyllinge/høne-lyd er
det gennemgående element? Jeg skal ikke bruge den til noget særligt. Er bare
ved at blive skør af at ”kunne huske den uden rigtigt at kunne den”.

Med
venlig hilsen Christiane

Hej
Christiane

Jeg
kender godt fornemmelsen og vil gerne hjælpe med at få følelsen ud af kroppen.
Nummeret stammer fra 1980 og hedder ”Psycho Chicken”. Det var gruppen The
Fools, der udgav ”Psycho Chicken”, men de baserede den på Talking
Heads-nummeret “Psycho Killer” – som igen var baseret på en anden sang. Den
specielle “fa fa”-sekvens i ”Psycho Killer” er bygget over Otis Redding-nummeret
”Fa-Fa-Fa-Fa-Fa (Sad Song)”, og David Byrne skrev ”Psycho Killer” i et forsøg
på at lave et Alice Cooper-agtigt nummer. Han syntes selv, at resultatet var
lidt fjollet, men det var ingenting i sammenligning med den efterfølgende
parodi ”Psycho Chicken”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hyldest
til Bruce

Det
er en af rockmusikkens giganter, der i næste uge fylder 70 år, og helt som
forventet og fortjent bliver den runde dag også fejret af mange andre en fødselaren
selv. Bruce Springsteen, som det handler om, er blandt andet omdrejningspunkt
for en hyldestkoncert på spillestedet Train i Aarhus i aften og i Amager Bio i
København i morgen, hvor en stribe danske stjerner på hver deres måde fortolker
Springsteens sange og hylder de aftryk, han har sat i verden. Begivenheden
bærer navnet ”Born to Run – en hyldestkoncert for Bruce Springsteen”, men det
er ikke på forhånd offentliggjort, om nogen af de medvirkende rent faktisk skal
fremføre sangen, det hele er opkaldt efter.

Springsteen
havde i begyndelsen af 1970’erne udgivet sine to første LP’er, som langt fra
var blevet så store succeser, som han og ikke mindst pladeselskabet havde sat
næsen op efter. Der lå derfor et vist pres på hans skuldre, da han gik i gang
med materialet til sit tredje album, men meget tidligt fik han idéen til selve
titlen ”Born to Run” en dag, hvor han sad med guitaren på kanten af sin seng.

– “I første omgang troede jeg, det var navnet på en film, eller noget jeg havde
set på en bil på racerbanen. Jeg kunne godt lide udtrykket, fordi det ledte
tankerne hen på et filmisk drama, som jeg mente kunne fungere til den musik,
jeg havde hørt i mit hoved”, fortalte Bruce Springsteen senere om tilblivelsen
af ”Born to Run”.

Han arbejdede i månedsvis med både teksten og indspilningen,
som var mere omfattende og detaljeret end hans tidligere udgivelser, men da
”Born to Run” endelig lå klar i 1975, gav sangen – og hele albummet af samme
navn – ham det store gennembrud, som han havde gået og ventet på. 44 år senere
er ”Born to Run” stadig en af Springsteens mest populære sange, og i aften er
det også navnet på den danske hyldestkoncert til den snart 70-årige ”Boss”.
Blandt gratulanterne på scenen er Steen Jørgensen fra Sort Sol, Carl Emil
Petersen, Poul Krebs og Søs Fenger.

Hej Tor

Jeg
var helt vild med Casper og Mandrilaftalen dengang og følger på Facebook en
gruppe, der deler de gamle sketches (eller hvad man nu skal kalde det).
Forleden genså jeg klippet hvor Casper ender med at skulle i violin-duel med
Fanden selv. For tyve år siden tænkte jeg ikke så meget over musikken i duellen,
det gjorde jeg nu! Ved du hvad det var?

Mvh
Nikolaj

Hej
Nikolaj

Vi
er på samme hold, kan jeg forstå, og jeg kan også godt huske indslaget om en
sjælekontrakt, der viser sig at være en ponykontrakt – men jeg måtte dog lige
genfinde klippet for at få identificeret musikken. Det drejer sig om The
Charlie Daniels Band med “The Devil Went Down To Georgia”, så sangvalget til
denne bizarre dyst med Fandens fiol er ikke helt tilfældigt.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det er svært at sætte en præcis dato på, men alle tiders danske rockband
Gasolin’ tog sin begyndelse i 1969, og 50 års-jubilæet skal naturligvis
markeres. I morgen er der officiel åbning af en decideret museumsudstilling om
Larsen, Beckerlee, Jønsson og Berlev på Ragnarock, som ligger i Roskilde og er
museum for pop, rock og ungdomskultur. Blandt seværdighederne er flere billeder
og genstande, som ikke før har været vist. Skulle man søge mod Roskilde for at
se udstillingen ”Gasolin’ 1969-1978 – Så kom med mig”, er adressen let at
huske: Ragnarock ligger naturligvis på Rabalderstræde.

Han
fylder godt nok først rundt sidst på året, men fejringen af musikeren Sebastian
er allerede i fuld gang og har også kurs mod Nordjylland. Sebastian bliver 70
år den 19. december, og gennem næsten 50 år har han sat masser af markante
aftryk i dansk musik. Kunstnernavnet Sebastian har hængt ved lige så længe,
selvom det slet ikke var hans egen opfindelse. Knud Christensen, som han
egentlig hedder, deltog for nogle år siden i TV 2-programmet ”Toppen af
poppen”, og her fortalte han, hvordan han blev til Sebastian. I hans helt unge
dage, hvor han sang på engelsk, havde et udenlandsk pladeselskab vist interesse
for at udgive hans musik, men de mente ikke, at man i andre lande ville kunne
udtale navnet Knud, så de gav ham en liste over mulige kunstnernavne. Knud
Christensen selv troede dog ikke på, at projektet ville blive til noget, så han
fik aldrig peget på sit foretrukne navn.

– En dag bliver jeg ringet op inde fra
radioen, og da jeg kommer ind, bliver programværten ved med at kalde mig
Sebastian, og pludselig ser jeg et singlecover med et billede på, og så står
der “Sebastian” på coveret, og så var jeg jo fanget, men tænkte, det
varer vel bare et øjeblik, så kan jeg hedde Knud igen, fortalte Sebastian i
”Toppen af poppen”.

Navnet blev hængende, og derfor er det heller ikke Knud,
men Sebastian, der fejres ved hyldestkoncerter i den kommende tid. Danmarks
Underholdningsorkester og en stribe solister fortolker sange af Sebastian, som
også selv er på scenen, og på lørdag kan fødselsdagsshowet opleves i Musikkens
Hus i Aalborg.