Forfatter: Tor Bagger

Det er 25 år
siden, den originale tegnefilm tog verden med storm, og siden da er der kommet filmfortsættelser,
musical og spinoff-serier af ”Løvernes konge”. I sidste uge tog Disney-fænomenet
endnu et vigtigt skridt, da der var biografpremiere på en film med ”rigtige”
dyr udsat for computeranimation. Historien er dog grundlæggende den samme som i
den oprindelige film, og alle Elton John og Tim Rices populære sange fra 1994
er også blevet frisket op, blandt andre ”Can You Feel the Love Tonight”, ”The
Circle of Life” og den altid muntre ”Hakuna Matata”. På en tidligere DVD-udgivelse
fortæller holdet bag filmen, at de under en safaritur i Kenya under arbejdet
med ”Løvernes konge” lærte udtrykket hakuna matata af en lokal turguide. På det
afrikanske sprog swahili betyder hakuna matata ”ingen bekymringer”, og den
livsindstilling passede godt til surikaten Timon og vortesvinet Pumba, der ser
lysere på tilværelsen i den ellers dramatiske filmfortælling. Både ”Hakuna
Matata” og ”Circle of Life” var blandt de fem sange, der året efter var
nomineret til en Oscar for bedste originale filmsang, men det blev en tredje
sang fra ”Løvernes konge”, der løb med prisen det år: ”Can You Feel the Love
Tonight”.

”Løvernes
konge” åbnede nye døre for Elton John, som i årene derefter var involveret i
flere film- og musicalprojekter, men at han overhovedet skulle ombord på den
store Disney-produktion var ikke selvskrevet. Tekstforfatteren Tim Rice havde i
første omgang udset sig Abba-komponisterne Benny Andersson og Bjørn Ulvaeus som
sine foretrukne samarbejdspartnere til ”Løvernes konge”, men de var på det
tidspunkt optaget af arbejdet med deres egen musical ”Kristina från Duvemåla”
og som alternativ ville Tim Rice spørge Elton John. En stjerne af Elton Johns
kaliber havde aldrig tidligere været involveret i en tegnefilm, og i
Disney-koncernen regnede man derfor ikke med, at han ville sige ja, men Elton
John tog imod invitationen. Det gjorde han også, da arbejdet med den nye
indspilning af ”Løvernes konge” gik i gang, og derfor kan man på soundtracket
ikke alene høre nye versioner af de gamle filmsange, men også helt nye numre
med blandt andre Elton John og Beyonce.

Hej
Tor

Vi
skal nok tilbage til omkring 1980-1985 for den sang jeg prøver at finde.
Kvindelig sanger, reggae, og ”Curly curly” i omkrævet. Kan ikke finde den nogen
steder.

Mvh.
Simon

Hej
Simon

Du
er tæt på. Jeg er nemlig ret sikker på, at du leder efter Sophia Georges hit
fra 1985, ”Girlie Girlie”. Hendes jamaicanske dialekt gør det let at høre
”Girlie Girlie” som ”Curly Curly”. Omkvædet lyder ”Young man, you too girlie
girlie, you just a flash it round the worldie” og handler om at have lidt for
meget kvindetække. Og en lille detalje: Hvis du følger med i amerikansk
football, er du måske stødt på New England Patriots-spilleren Patrick Chung,
som faktisk er søn af sangerinden bag ”Girlie Girlie”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

For et halvt århundrede siden sad det meste af verden med tilbageholdt åndedræt, indtil et menneske natten til den 21. juli 1969 dansk tid for første gang satte sin fod på Månen. Den amerikanske astronaut Neil Armstrong trådte ud af Apollo 11-missionens landingsfartøj The Eagle og proklamerede, at dette var ”et lille skridt for et menneske, et kæmpespring for menneskeheden”. Den første bemandede månelanding påvirkede hele samtiden og gav naturligvis også inspiration til sange, der i mere eller mindre tydelig grad handlede om menneskets erobring af rummet. En af de bedst kendte er David Bowies sang om astronauten Major Tom, ”Space Oddity”, som blev udgivet ni dage, før Apollo 11 blev opsendt, og som derfor blev nært forbundet til hele projektet. Elton Johns astronautsang ”Rocket Man” hører til i samme kategori, men det var en lidt ældre sang, der blev NASA-holdets egen månelandingsmelodi.

Med sig på turen ud i rummet havde astronauterne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins blandt andet et kassettebånd med måne-relateret musik som ”Moonlight Serenade”, ”Going Back to Houston” og ikke mindst ”Fly Me To the Moon”, som blev den første sang afspillet på Månen. ”Fly Me To the Moon” er fra 1954 og blev udgivet som ”In Other Words” af cabaretsangerinden Felicia Sanders. Flere andre kunstnere tog sangen op, inden Frank Sinatra og Count Basies orkester med Quincy Jones som dirigent i 1964 lancerede det, der i dag er kendt som den definitive version af ”Fly Me To the Moon”. Og det var denne udgave, astronauterne lyttede til undervejs på turen fra Jorden til Månen, og da Buzz Aldrin tog den med ud af landingsfartøjet i en lille båndoptager, gjorde han den til den første sang på Månen. Sangen blev også på Jorden forbundet med den store menneskelige og tekniske bedrift, amerikanerne gennemførte i 1969, og da Neil Armstrong i 2012 gik bort, fremførte jazzsangerinden Diana Krall ved en mindeceremoni ”Fly Me To the Moon” til ære for den mand, som for 50 år siden blev det første menneske på Månen.

Hej Tor
Det er flere år siden jeg sidst har været inde og se AaB spille, men kom til at tænke på det forleden. Jeg hørte “Langebro” med Gasolin og først der gik det op for mig at det nummer, der altid blev spillet (måske stadig?) når holdet kom på banen minder utrolig meget om “Langebro”. Bare i en slags technoversion. Tager jeg helt fejl?
Mvh Thomas

Hej Thomas
Nej, den er skam god nok. Sagen er den, at de begge er baseret på folkesangen “Geordie”, der kan spores helt tilbage til det 17. århundrede. Den findes på flere forskellige sprog, og i 1962 indspillede sangerinden Joan Baez den engelsksprogede, som i øvrigt begynder med ordene “As I walked out over London bridge one misty morning early” – ikke fjernt fra Gasolins “Da jeg gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen”. Dance-versionen af “Geordie”, som har været fast inventar ved AaB’s hjemmekampe, er fra 2004 og med den italienske DJ Gabry Ponte.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor

Det gamle radioprogram ”Sommerferiebussen”
havde en kendingsmelodi med en sjov trumpetmelodi, som jeg er kommet til at tænke
på i denne tid. Kender du den?

Mvh. Elin

Hej Elin

Det var Los Mejicos-udgaven af ”Magic
Trumpet”, der blev brugt i ”Sommerferiebussen” i mange år. Du kan på Youtube genhøre nummeret, som i øvrigt findes i mange versioner,
nogle steder med titlen ”Happy Trumpeter”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Det var ikke bare en stor musiker, men
nærmest en genre-fadder, der gik bort i weekenden, da brasilianske João
Gilberto døde i en alder af 88 år. Gilberto var fra 1950’erne en af de primære
kræfter bag den særlige brasilianske blanding af samba og jazz, som kom til at
gå under betegnelsen bossanova. Gilberto gjorde også genrens bedst kendte sang,
”The Girl From Ipanema”, verdenskendt, men det var hans gode ven Antonio Carlos
Jobim, der skrev sangen sammen med tekstforfatteren Vinícius de Moraes. På en
bar i Rio de Janeiro betragtede de ofte den 17-årige Helo Pinheiro gå forbi, og
hendes udstråling inspirerede Jobim og Moraes til ”Garota de Ipanema”, som
sangen hedder i den originale portugisiske version.

”The Girl From Ipanema”
blev et stort hit, da João Gilberto og Stan Getz indspillede den i 1963 med
Gilbertos hustru Astrud Gilberto som sangerinde, og interessen for sangen kom
til at ændre hele området omkring Ipanema-stranden, blandt andet på grund af
turistinteressen for Ipanema i kølvandet på bossanova-succesen. Selv gaden,
hvor de to sangskrivere sad og beundrede den unge skønhed, er i dag omdøbt til
Rua Vinícius de Moraes.

Torsdag spiller John
Fogerty fra Creedence Clearwater Revival i Royal Arena i København som en del
af turnéen ”My 50 Year Trip”, hvilket egentlig er et misvisende navn, for det
er 60 år siden, han dannede sit først band, og det er 52 år siden, Creedence
Clearwater Revival debuterede – men det er rigtigt nok 50 år siden, bandet for
alvor tog verden med storm med hele tre populære LP’er i 1969. John Fogerty spillede
i mange år med sin bror Tom og et par ungdomsvenner, først som The Blue Velvets
og senere under navnet Golliwogs.

Efter en pause med blandt andet værnepligt
fandt de sammen igen og skulle have et nyt navn. Tom Fogerty havde gennem en
ven hørt om en fyr med det specielle navn Credence Nuball, som han mente kunne
bruges til noget. John kom med ordet Clearwater med henvisning til en
ølreklame, der fremhævede det rene vand på bryggeriet, og så tilføjede de
Revival for at skabe gejst omkring bandets gendannelse. I bogen ”An American
Son” fortæller John Fogerty, at de skulle udveksle idéer til et nyt bandnavn med
pladeselskabsmanden Saul Zaentz, og at de i nervøsitet opfordrede ham til at
afsløre sine forslag først. Zaentz insisterede dog på, at musikerne selv indledte
med deres bedste bud, og da de sagde ”Creedence Clearwater Revival”, svarede
han: ”Jeg har lige revet min liste i stykker”.

Bandet fik således det
mærkværdigt sammensatte navn Creedence Clearwater Revival, og i de følgende år
fik de stor succes med John Fogertys sange så som ”Proud Mary”, ”Have You Ever
Seen the Rain”, ”Down On the Corner” og ”Bad Moon Rising”.

Hej
Tor

Jeg
så for nylig, at du ledte en læser på vej med en gammel vise, og da vi nok
opererer i samme ”aldersklasse” med mit spørgsmål, prøver jeg også lykken: Der
findes en gammel dansk sang om en mand, der kommer hjem til Danmark og vil købe
det meste af København. Måske hedder den noget med ”Very well” (men det er ikke
ligetil at søge på ”Very well”). Ved du, hvad det er jeg tænker på?

Mvh
Erik

Hej
Erik

Det
må helt bestemt være historien om Peter Svendsen fra Istedgade, der vender hjem
fra USA som mr. Swanson. Sangen hedder nemlig ”Very, very welcome hjem, Mr.
Swanson”. Der findes flere indspilninger af ”Very, very welcome hjem, Mr. Swanson”,
men så vidt jeg kan se, er den oprindelige fra 1939 med skuespilleren Ole Monty
– i hvert fald den oprindelige danske udgave. For egentlig er det en
oversættelse af en svensk sang med Lasse Dahlquist, der også skrevet melodien
til ”Very, very welcome hem, Mr. Swanson”

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger