Forfatter: Tor Bagger

Klaus
Kjellerup blev en af de bærende figurer i Tøsedrengene og Danser med Drenge. Produceren
Michael Bruun kom til at arbejde med tv-2, medvirke i Ray Dee Ohh og indspille fodboldklassikeren
”Re-Sepp-Ten”. Og Aske Bentzon blev en populær musiker og fast figur i ”Bamses
Billedbog” i tv. Men i 1977 var de alle involveret i et projekt, som endte med
at ligge 42 år i en flyttekasse. Bandet Pakhus 1 spillede fusionsmusik, og i
1977 gik medlemmerne Klaus Kjellerup, Aage Hagen, Frank Jensen, Henrik Schaltz
og Fredrik Søegaard i studiet sammen med den unge, lovende producerspire
Michael Bruun og en stribe gæstemusikere som Aske Bentzon for at indspille
Pakhus 1’s debutalbum. Alt gik efter planen, men undervejs i processen blev
pladeselskabets folk mere forelskede i pop- og reggae-gruppen Tøsedrengene, som
Aage Hagen og Klaus Kjellerup havde været med til at starte op ved siden af, og
indspilningerne med Pakhus 1 blev derfor aldrig udgivet.

Men det bliver der
rådet bod på nu, for efter båndene tidligere i år dukkede op hjemme hos guitaristen
Fredrik Søegaard, har de fem musikere besluttet, at materialet skal ud på
diverse streamingtjenester. Så fra på fredag kan man høre ekkoet af de unge
musikeres hårde arbejde på udgivelsen ”Paysano – The Lost Studio Tapes 1977”.

Hej Tor

Jeg har lige en en
lille svær opgave til dig. I 1969 skrev min kusine Gerda Madsen, Vildmosen, en
melodi som Vendsyssel Tidendes redakstionssekretær Bruno Hansen skrev tekst
til. Den blev vinder i en konkurrence som blev udskrevet i forbindelse med
Limfjordstunnellens indvielse. Den blev sunget af Bjørn Tideman. Jeg havde
forventet at den var blevet fremført i Lokaltv eller i Nordjyllands radio i
forbindelse med den netop afholdte 50 års jubilæum. Men nej. Så har jeg været
på nettet for at lede efter den, men uden resultat. Det er som om den er sunket
i jorden. Jeg er interesseret i såvel plade som eventuelle noder. Kan du
hjælpe?

Venlig hilsen
Helge Wittrup, fhv. erhvervschef i Sæby

Hej Helge

Den er svær at opdrive, men helt sunket i jorden er
den heldigvis ikke. Sangen hed “I Danmarks ny tunnel” og var rigtigt
nok skrevet af Gerda Madsen og Bruno Hansen – men selveste Volmer-Sørensen står
faktisk også optegnet som værende blandt ophavsmændene. På B-siden af Bjørn
Tidmand-singlen, der blev udgivet dengang i 1969, fandtes “Ned under
jorden”, der blev nr. 2 i tunnelsang-konkurrencen. Den gamle single købes brugt på nettet, f.eks. her eller her, eller den kan
bestilles hjem til dit lokale bibliotek. God tur under Limfjorden!

Med venlig hilsen

Tor Bagger

I morgen onsdag er det valgdag til Folketinget, det er Fars
Dag i butikkerne, og det er grundlovsdag med alle de traditioner, det medfører.
Ved møder og grundlovsstævner landet over vil der blive sunget ”Jeg
elsker de grønne lunde”, for selvom grundlovsdag ikke nævnes med et eneste ord
i sangen, er sangen siden sin tilblivelse for knapt halvandet hundrede år siden
blevet forbundet med grundlovsdag. Johannes Helms skrev da også teksten til
”Jeg elsker de grønne lunde” i forbindelse med en grundlovsfest ved Eremitagen
nord for København i 1873. Dengang blev den sunget på melodien til ”I alle de
riger og lande”, inden komponisten Albert Møller nogle år senere skrev den
melodi, der bruges i dag. Men ikke kun ved grundlovsfester har Johannes Helms’
ord fået en blivende betydning.

Johannes Helms var nemlig ikke kun digter og
lærer, men også tidligere soldat, og han havde som soldat i Sønderjylland
deltaget i treårskrigen (1. Slesvigske Krig) midt i 1800-tallet, og teksten til
”Jeg elsker de grønne lunde” blev udgivet i samlingen ”Soldaterliv i krig og
fred”. Den gamle soldats nationalfølelse skinnede igennem i hans tekster, og et
uddrag af ”Jeg elsker de grønne lunde” kan ses på i hvert fald 25 af landets
mindestene efter genforeningen i 1920 og befrielsen i 1945. Blandt andet
genforeningsstenen i Dybvad i Vendsyssel og befrielsesstenen i Ejerslev på Mors
bærer Helms’ afsluttende linjer fra hans grundlovssang: ”End er der en Gud for
oven, der råder for Danmarks sag”.

Hej
Tor

I
Melodi Grand Prix forleden var der et israelsk band i en af pauserne, der
optrådte med en meget smuk sang. Der var en blind pige, en mand med downs
syndrom o.m.a. Men det var sangen jeg rigtigt bed mærke i. Hvor finder jeg den?

Kh
Helene

Hej
Helene

Bandet,
der optrådte i en af pauserne i semifinalen forrige torsdag, hedder Shalva
Band, og nummeret, de optrådte med, var ”A Million Dreams”. Sangen er ikke deres
egen, men stammer oprindeligt fra musicalfilmen ”The Greatest Showman” og
findes også i en version med sangerinden P!nk.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Sidste
år henrykkede filmen ”Bohemian Rhapsody” om bandet Queen både biografgængere og
anmeldere, og nu er det historien om Elton John, der skal fortælles på det
store lærred. I morgen er der dansk premiere på filmen ”Rocket Man”, der har
hentet sin titel fra Elton Johns store hit fra 1972 – men den sang hentede også
sin titel fra andre værker. Elton Johns faste makker Bernie Taupin skrev
teksten ikke blot med inspiration fra datidens begejstring for rumfart og
månelandinger, men også med en gammel science fiction-novelle som oplæg. For
allerede i 1951 udgav forfatteren Ray Bradbury, der senere skulle blive kendt
for sci-fi-mesterværket ”Fahrenheit 451”, en novellesamling med blandt andet
historien ”The Rocket Man” om en astronaut, som er splittet mellem sit arbejde
i rummet og livet med kone og barn derhjemme. Når han er på rumfart, længes han
efter sin familie, og når han er hjemme på Jorden, drages han af at rejse ud
igen. Den novelle inspirerede bandet Pearls Before Swine til at udgive sangen
”Rocket Man”, og den sang gav så Bernie Taupin idéen til hans egen ”Rocket
Man”-tekst om astronauten, der gør klar til at rejse ud på en ensom færd mod
Mars.

Senere
blev ”Rocket Man” sat ind i en helt anden sammenhæng, da USA’s præsident Donald
Trump begyndte at bruge betegnelsen som øgenavn for Nordkoreas leder Kim
Jong-un: ”Raketmanden er på en selvmordmission”, sagde Trump ved FN’s generalforsamling
i 2017 med henvisning til Nordkoreas raketprøveaffyringer i tiden forinden.
Bernie Taupin var ikke vild med, at hans og Elton Johns hæderkronede sang
pludselig skulle bruges politisk på den måde, har han fortalt i et interview:
”Konteksten generede mig. Tanken om, at 3. verdenskrig kunne bryde ud på grund
af brugen af min sang, var foruroligende”, fortalte han til avisen Wall Street
Journal sidste år, hvor han dog også erklærede sig villig til at tage æren for
det, hvis ”Rocket Man”-øgenavnet skulle ende med at sikre freden.

Den nye film ”Rocket Man” handler om Elton Johns unge år og er – naturligvis –
fyldt med gamle sange, der fremføres af hovedrolleindehaveren Taron Egerton.
Med på soundtracket er også en helt ny sang, ”(I’m Gonna) Love Me Again” som
duet mellem Taron Egerton og Elton John selv.

Hej Tor

Jeg leder efter en sang som jeg hørte i 60’erne (eller måske 70’erne). Jeg har ledt alle vegne, så nu er du mit sidste håb. Omkvædet lyder: ”take me to the land of love”. Teksten: “Bus come up and I don’t have a pence, But my little girl is waiting there. Driver can you help me, pleace can you help me, take me to the land of love, take me to the land of love” (forkortet, red.).

Venlig hilsen

Inge Lise

Hej Inge Lise

Der er et vist forventningspres i at være det sidste håb, men jeg kan heldigvis godt hjælpe dig. Sangen, der passer til det meste af den tekst, du husker, hedder “Land of Love”. Det var den svenske gruppe Slam Creepers, der i 1969 udgav “Land of Love” som en af deres sidste singler, inden bandet gik i opløsning, og frontmanden Björn Skifs fortsatte karrieren på en egen hånd og med stor succes. Du kan genhøre “Land of Love” på Youtube.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Justeringer af lyd- og billedkvalitet og specialudgivelser af de gamle film på video og DVD er ikke længere nok, når Disney-koncernen skal pudse arvesølvet. Nu bliver udvalgte tegnefilm indspillet med rigtige skuespillere, som man for nylig har set det med både ”Skønheden og Udyret” og ”Dumbo”, og i denne uge er der premiere på den såkaldte live action-udgave af ”Aladdin”.

Der er ændret lidt i det oprindelige manuskript, men historien og figurerne er i stor stil de samme som i 1992, og det gamle soundtrack er også blevet taget under behandling. Blandt andet er det Oscar-vindende kærlighedstema ”A Whole New World”, som på dansk hed ”Et helt nyt liv”, blevet genindspillet. I 1992 blev sangen et stort hit med Peabo Bryson og Regina Belle, og nu er den blevet indspillet i en – naturligvis – mere moderne version med Zayn, kendt fra blandt andet One Direction, og det nye stjerneskud Zhavia Ward. Den nye version af ”Aladdin” er i de danske biografer fra på torsdag.

I denne uge udkommer en dansk roman, som hedder det samme som en sang, som hedder det samme som et gammelt digt. Da polarforskeren Knud Rasmussen døde i 1933, skrev en af datidens store forfattere og lyrikere, Tom Kristensen, et digt, der blev bragt i Politiken. ”Det er Knud, som er død” kom for eftertiden til at stå som et vigtigt mindeord over Knud Rasmussen og som et af Tom Kristensens mest kendte digte. Knapt 80 år senere modtog den unge musiker Niels Brandt et postkort, hvorpå en ven havde skrevet digtet, og postkortet satte gang i tankerne:
– Så stod det bare der og gloede på mig nede i øvelokalet, og så kom musikken helt af sig selv. Der kom bare musik ud af de ord, fortalte Niels Brandt i forbindelse med Spot Festival for nogle år siden.

Rockversionen af det gamle digt blev gennembrudshittet for hans band The Minds of 99 i 2012, og nu får ”Det er Knud, som er død” endnu en plads i dansk kulturliv. Forfatteren Robert Zola Christensen udgiver nemlig på fredag sin nye roman med præcis samme titel. Bogen er ifølge forlaget ”en kommentar til tidens kønsdebat og en historie om rigtige mænd af en vis alder og deres problemer med at holde sammen på det hele”.