Maj begyndte måske noget mere køligt, end forårshungrende danskere havde håbet på, men derfor kan man godt have de klassiske ønsker til måneden: ”Gør skoven atter grøn og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn”. Sådan lyder det i den nok mest kendte maj-vise, der har selveste Mozart som komponist. Han skrev sin del af sangen i begyndelsen af sit sidste leveår, 1791, men med en melodi, der er en anelse anderledes end den, vi normalt synger mere end 200 år senere.
Som Jens Stig Olsen fra University College Nordjylland for nogle år siden fremlagde i tidsskriftet ”Dansk sang”, hentede Mozart flere af linjerne fra et af hovedtemaerne i sin sidste klaverkoncert. Han havde ikke folkelige forsamlinger eller fællessang i tankerne, for kompositionen var en såkaldt kunstsang, så efter sangen vandt udbredelse, er der betoninger og harmonier, der har ændret sig en smule – blandt andet fordi fællessang langt fra er det samme som at følge tonerne i en klaverkoncert.
På dansk dukkede den op som ”Vaarsang” i 1839, mens den nu så velkendte tekst til ”Kom maj, du søde milde” først blev udbredt senere. I øvrigt bliver Christian Adolph Overbeck i mange danske sangbøger krediteret for teksten, men det er kun den halve sandhed. For Overbeck, der var både digter og borgmester i Lübeck, stod bag den tyske tekst “Komm, lieber Mai, und mache”, mens der er mere uklarhed omkring den danske versionering. Visse steder er en D. Jæger noteret som forfatter til den danske tekst, og det gælder i øvrigt også den norske ”Kom mai, du skjønne milde”.
