Forfatter: Tor Bagger

Onsdag samles folk fra især
venstrefløjen og fagbevægelserne til den årlige markering af arbejdernes
internationale kampdag, og særligt to sange har historisk en særlig plads 1.
maj: Oskar Hansens danske ”Når jeg ser et rødt flag smælde” fra 1923 og den
verdensomspændende kampsang ”Internationale”.

I 1888 fik amatørkomponisten
Pierre Degeyter stukket en Eugène Pottier-digtsamling i hånden med opfordring
til at skrive en melodi til sangkoret Arbejdernes Lyre, hvor man syntes, man
manglede en god revolutionssang. Ifølge et radioforedrag fra 1963, som
marxisme.dk gennemgår, forelskede Degeyter sig sammen aften i et bestemt digt af
Pottier og i løbet af natten komponerede han det, der skulle blive kendt som
”Internationale”. Han tog sig dog den frihed at redigere en smule i digtet,
hvilket blev afgørende for den nye revolutionssangs gennemslagskraft: De fire
linjer før digtets første egentlige vers sørgede han for at gentage som en
slags omkvæd efter alle vers. Det er de linjer, som i den danske oversættelse
lyder: ”Vågn til kamp af jer dvale til den allersidste dyst, og internationale
slår bro fra kyst til kyst”. Pierre Degeyter blev i 1932 fulgt til graven af
50.000 arbejdere i Paris, og da kisten blev båret fra hans hjem, var det til
tonerne af ”Internationale”.

Hej
Tor

For
en del år siden efterhånden var der en rejsereklame (altså et rejsebureau) med
en slags soul eller disco version af Elton Johns nummer ”Your song”. Jeg har
prøvet at finde den med Barry White eller Marvin Gaye, som jeg tænkte var de
mest logiske til denne. Men måske er den aldrig udgivet rigtigt, kun i
reklamen?

Mvh
Birgit

Hej
Birgit

Jeg
forstår godt associationen til især Barry White, men det var Billy Paul, der
stod bag genindspilningen af ”Your Song”. Billy Paul er især kendt for
soulballaden ”Me and Mrs. Jones”, og ”Your Song” var faktisk B-side til singlen
med dette store hit fra 1972. Hvordan den pludselig kom op til overfladen og
fandt vej til en Star Tours-reklamefilm ca. 30 år senere, er et helt andet
spørgsmål, som jeg selv kan gå og gruble over.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Bob
Dylan er først og fremmest sanger og sangskriver, men han er også blandt andet
forfatter, billedkunstner og snart destilleri-indehaver. Musikmediet Billboard
skriver, at musikikonet er involveret i planerne om et nyt whiskey-destilleri i
den amerikanske by Nashville. Projektet hedder Heaven’s Door Spirits, og navnet
er naturligvis hentet fra en af Bob Dylans mest kendte sange, ”Knockin’ On
Heaven’s Door”.

Nummeret er indspillet et utal af gange siden lanceringen i
1973, men oprindeligt stammer den fra westernfilmen ”Pat Garrett and Billy the
Kid”, som Bob Dylan også selv havde en mindre rolle i. Teksten passer til en
scene med sherif Pat Garrett, som ramt af skud føler livet ebbe ud: ”Mama, take
this badge off of me, I can’t use it anymore, it’s gettin’ dark, too dark to
see, I feel I’m knockin’ on heaven’s door”.

Planerne for det nye Heaven’s Door
Spirits er, at en 160 år gammel kirkebygning skal rumme et whiskey-destilleri,
et whiskey-bibliotek, en restaurant og et spillested, og man vil også kunne se
malerier og skulpturer af Bob Dylan, når stedet efter planen åbner i efteråret
2020.

De
mange skelsættende musikudgivelser og -begivenheder sidst i 1960’erne giver i
disse år anledning til tilsvarende mange 50 års-jubilæer. Selvom udgivelsen af
debutalbummet med bandet Chicago Transit Authority den 28. april 1969 måske
ikke er en milepæl, der ringer en klokke hos ret mange, arbejdede bandet, der
havde opkaldt sig efter det store trafikselskab i deres amerikanske hjemby, sig
støt og sikkert frem til en stærk position i de følgende år. Det debuterende
dobbeltalbum i 1969 affødte ikke nogle af de sange, som huskes bedst i dag, men
allerede ved deres anden pladeudgivelse havde de justeret bandnavnet til det
lidt mere mundrette Chicago, og senere fulgte hits som “Saturday In the
Park”, “If You Leave Me Now”, “Baby, What a Big
Surprise” og “Hard to Say I’m Sorry”. Trods udskiftning på nogle
af pladserne i det store orkester eksisterer Chicago stadig 50 år senere og
tager ud på turné igen i næste uge.

Hej
Tor

Det
er ikke fordi jeg skal bruge den til noget, men det generer mig altid, når der
er noget jeg næsten kan huske, og så alligevel ikke kan få det på plads i
hovedet. Så nu beder jeg om din hjælp. Kan du huske, at Casper Christensen
udgav en plade/single som en del af noget ungdoms-tv (jeg er ret sikker på, at
vi er tilbage før Tandbørsten, Mandrillen osv.)? Hvad hed den?

Mvh.
Sune

Hej
Sune

Ja,
den kan jeg godt huske, og jeg kunne ligefrem se single-omslaget for mit indre
øje, da jeg læste dit spørgsmål. Jeg har dog noget sværere ved at huske,
hvordan nummeret lød, og det er ikke lykkedes mig at finde den på Youtube eller
lignende. ”Det harme fald”, som den hed, blev udgivet i 1992 og var en udløber
af Casper Christensens ugentlige medvirken i ungdomsprogrammet ”Transit”, hvor
han blandt andet tog imod seeropkald på Den Harme Linje og havde en fast
gimmick med at falde omkuld i specielle omgivelser (det er i hvert fald sådan
jeg husker det). Jeg håber, det har givet en smule ro i sindet.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hvis
man i de kommende dage gør kirkegang til en del af påskeferieplanerne, er der
en god sandsynlighed for, at man vil løbe på ”Påskeblomst, hvad vil du her”,
som med tiden er blevet en af de mest benyttede påskesalmer. Men selvom den
oprindeligt er over 200 år gammel, er den først kommet med i salmebogen i 1953,
og det endda efter nogle ændringer, der flyttede fokus fra salmens ophavsmand
N. F. S. Grundtvig til at handle mere om historien om Jesu genopstandelse.

For
i sin originale form er ”Paaske-Liljen”, som digtet hed ved udgivelsen i 1817,
i høj grad selvbiografisk. Ifølge både Videncenter for Sang og en salmegennemgang
i Kristeligt Dagblad blev en påskelilje dengang anset som noget ”bondsk” og som
en ukrudtsblomst a la mælkebøtten, og hvis man kaldte nogen for en påskelilje
var det nærmest et skældsord, i hvert fald i dele af det københavnske åndsliv,
som Grundtvig i den periode følte sig uvelkommen i efter en omstridt
bogudgivelse nogle år før. Den ”bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt
og skær”, der synges om i første vers er i høj grad den udstødte Grundtvig
selv, og det selvbiografiske aspekt var medvirkende til, at salmen ikke uden
videre gled ind i datidens gudstjenester, heller ikke efter komponisten Carl
Nielsen skrev sin nu så kendte melodi i 1910.

Men på et tidspunkt blev der
ryddet op i de mange oprindelige vers, og nogle få ord blev ændret, så det
samlede billede af påskens budskaber om håb og genopstandelse stod langt
klarere, og i 1930’erne begyndte ”Påskeblomst, hvad vil du her” derfor at finde
vej til valgmenigheder og frikirker. I den reviderede salmebog fra 1953 blev
der endelig plads til Grundtvigs påskedigt, og det bliver der også i kirker
over hele landet om få dage.

Hej
Tor

Jeg
ved ikke om du er gammel nok, men vi er nogle, der altid fulgte med i
Sportslørdag og så engelsk fodbold (1980érne). Der var en fed kendingsmelodi,
jeg gerne vil finde igen. Ved du hvad den hed?

Mvh.
Lennart

Hej
Lennart

Jo,
jeg har skam også været med på holdet, der trofast tændte for ”Sportslørdag”,
dengang Tommy Troelsen, Svend Gehrs og Claus Borre var kongerne af dansk
sports-tv. Der var forskellige kendingsmelodier gennem årene, men det er mit
indtryk, at mange regner “Reach Out” med George Duke som ”den
rigtige” kendingsmelodi. I perioder er der også brugt introsange som blandt
andet Mezzofortes “Garden Party”, Earth Wind & Fires “In The
Stone”, Phil Collins’ “Something Happened On the Way to Heaven”
og George Dukes “Overture”. Så kan du selv gå på jagt efter den, du
betragter som det mest rigtige stykke ”Sportslørdag”-musik.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Navnet
Jens Rosendal ringer måske ikke en klokke hos alle, men Rosendal er den
nulevende danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, og hans
elskede sange og salmer er omdrejningspunktet i en ny bog om den 86-årige
digter. Bogen bærer samme titel som hans mest kendte sang, ”Du kom med alt det,
der var dig”, som over flere årtier har vokset sig til at være en af de mest
afholdte fællessange.

Jens
Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og da han var 50
år gammel, var han både gift og far til tre, så det stod ikke skrevet nogen
steder, at han skulle forelske sig hovedkulds i en meget yngre mand. Men som
lærer på Løgumkloster Højskole mødte han i 1981 den blot 19-årige Ulrik, og det
var til Ulrik, han skrev sin forelskelsessang. Fordi den var så personlig, blev
den på det tidspunkt lagt i skrivebordsskuffen, og først da han nogle år senere
lavede en teateropsætning af eventyret om Klods-Hans med en gruppe
højskoleelever, fik andre ”Du kom med alt det, der var dig” at høre. Den
passede nemlig til slutscenen i stykket, hvor prinsessen beslutter, at hun vil
gifte sig med Klods-Hans.

Lige som det tog ham mange år at springe ud som
homoseksuel, tog det også mange år for denne sang at blive udbredt. ”Jeg mere
kravlede end sprang. Det samme kan man faktisk sige om ’Forelskelsessang’. Den
er også kravlet frem, helt uden lancering. Den begyndte med at blive sunget på
nogle efterskoler og højskoler, og så har den bredt sig ud over det hele. Nu
bruges den alle steder og ved alle lejligheder, både i kristne og ikke-kristne
sammenhænge”, fortæller Jens Rosendal i den nye bog af Anne Knudsen og Steen
Valgreen-Voigt, som udkom i sidste uge. Jens Rosendal var kærester med Ulrik i
knapt tyve år, før Ulrik pludselig døde af et hjertestop, blot 39 år gammel, og
efterfølgende skrev Rosendal endnu en sang til ham, ”Kærlighedssang ved et
tab”. De to sange hører sammen, og kan synges på hinandens melodier. Og som
Jens Rosendal pointerer i den nye bog, så er budskabet i de to sange det samme,
selvom anledningerne var vidt forskellige: At livet, det er livet værd.