Forfatter: Tor Bagger

Hej
Tor

Ved
du hvor jeg kan finde modet til sangen Dyd og moral

Vh
Anita

Hej
Anita

Jeg
har været vidt omkring, men lige nu hælder jeg mod at give dig det ærgerlige
svar, at der ikke er udgivet noder til “Dyd og moral”. Sangen med
Marguerite Viby som Frøken Dyd og Bodil Steen som Fru Moral stammer fra teatret
Det Ny Scalas opsætning af “Orfeus i Underverdenen” i 1955 med danske
tekster af Ewald Epe. Så kunne man selvfølgelig søge mod noderne til Jacques
Offenbachs gamle operette “Orfeus i Underverdenen” (“Orphée aux
enfers”), men den danske forestilling i 1955 var på nogle områder en så
fri fortolkning, at det ikke for alvor giver mening, desværre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der er gået 23 år, siden der sidst udkom et rigtigt album med det danske
popband Gangway, men efter Allan Jensen, Henrik Balling og Torben Johansen
fandt sammen og tog på turné for nogle år siden, er de nu klar til en ny
udgivelse. I 1980’erne og 1990’erne gjorde de sig bemærket med numre som ”The
Mountain Song”, ”Come Back As a Dog” og ikke mindst det store hit ”My Girl and
Me”, som oprindeligt udkom i 1986 og blev forsøgt lanceret internationalt et
par år senere. ”My Girl and Me” handler om et kærestepar, der altid ender i
druk og skænderier, men sangen rummer også nogle tekstlinjer, der har givet
anledning til undren hos mange gennem årene: ”Wine is a mocker, strong drink is
raging, and whomsoever is deceived thereby is not wise. Proverbs, Chapter 20, Part 4: Warnings and
instructions”.

Sangskriver Henrik Balling forklarede engang i musikerbladet KODA/dk,
hvordan de noget specielle formuleringer landede i sangen: “Jeg så en
udsendelse om den svenske duo Hasse og Tage, som fortalte, at de lod sig
inspirere af tilfældige bibelopslag. Jeg manglede noget til mellemspillet, så
jeg prøvede lykken og fandt advarslen mod druk i Ordsprogenes Bog. Det passede
til sangens historie, og jeg refererede også til inspirationen: “Proverbs,
Chapter 20, Part 4: Warnings and Instruction”. Jeg har prøvet det med
bibelopslag siden, men der har det aldrig virket”.

I den danske udgave af Bibelen lyder advarslen i Ordsprogenes Bog ”Vinen er
en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom”, hvilket også
kunne være interessant at høre fremlagt i en popsang. Der er allerede frigivet flere
nye sange fra Gangway, men på fredag udkommer altså hele albummet, der har fået
titlen ”Whatever It Is”.

Hej!

I
et reklameindslag for det koreanske bilfabrikat Hyundai spilles/synges en
melodi der er blevet en ørehænger for mig. Jeg synes, at ordene lyder
italienske og melodien italiensk folkemusik??? Hverken ord eller melodi er i
alt fald ikke af koreansk afstamning. Kan du hjælpe?

Med
venlig hilsen

Svend
Erik Brink, Aalborg

Hej
Svend Erik

Jeg
går ud fra, at du tænker på reklamefilmen for Hyundai Tucson, og jeg forstår
godt de italienske associationer. Men sangen er nu på engelsk og hedder
“Lucky Lucky Lucky Me”. Den er fra 1950 og er med Evelyn Knight and
The Ray Charles Singers – og her skal det for en god ordens skyld nævnes, at
The Ray Charles Singers var en vokalgruppe, der ikke havde noget med den senere
så berømte soulsanger Ray Charles at gøre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Vi
har for nylig passeret jævndøgn, i weekenden skifter vi til sommertid, og meteorologerne
giver os grund til at tro på bedre vejr i de kommende dage efter en usædvanlig
våd marts måned. Eller sagt med på en noget mere poetisk måde: ”Frydeligt med
jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er
omme”. Sådan lyder det i sangen, der i sin oprindelige form på latin er den
ældste kendte forårssang herhjemme.

På grund af sin gregorianske stil er der
nogen, der mener, at selve melodien muligvis helt tilbage fra 1100-tallet, men
i hvert fald kendes den fra slutningen af 1400-tallet, hvor Morten Børup menes
at have skrevet sin ode til foråret. Børup var rektor på Aarhus Katedralskole
og udgav i 1491 bogen ”Carmen Vernale”, der også er en af de titler, som hans
latinske originaludgave af ”Frydeligt med jubelkor” kendes under. Den anden er
”In vernalis temporis”, som betyder ”i foråret”, og som udgør den første linje i
sangen. Det Kongelige Bibliotek fortæller i en gennemgang af den historiske
sang om en bog fra 1500-tallet, hvori Morten Børups sang omtales som ”en dejlig
ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene synge, når de den
første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen”. Og
disciplene, det vil sige eleverne, på Aarhus Katedralskole har siden da gennem
hundredvis af år sunget foråret ind med ”In vernalis temporis”.

Aarhus er endda
så nært knyttet til melodien, at den gennem mange år også har kunnet høres
dagligt fra klokkespillet i tårnet på Aarhus Rådhus. Morten Børups tekst på
latin er oversat til dansk flere gange, blandt andet som ”Frydeligt med
jubelkor” af Frederik Moth og som ”Våren, våren er i brud”, og melodien er også
forsøgt fornyet. Den store komponist Carl Nielsen skrev med en del års
mellemrum hele to melodier til danske oversættelser af ”In vernalis temporis”,
men det er stadig den måske tusind år gamle melodi, der oftest følger Danmarks
ældste forårssang.

Hej
Tor

Du
kender jo nok “Steen med det ekstra ben”. Jeg kom til at tænke på at
den vist ikke er på dansk, men engelsk rigtigt. Hvad hedder den?

Chresten

Hej
Chresten

Per
Juul udgav “Steen med det ekstra ben” i 1971, og når du spørger til
den engelske version, er det den australske komiker og musiker Rolf Harris’
“Jake the Peg”. Men faktisk havde Rolf Harris selv lånt idéen fra den
hollandske komiker Frank Roosen og hans sang “(Ik ben) van der
Steen”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der er lagt op til stor
Melodi Grand Prix-fest, når Aalborg på lørdag tager imod blandt andre Gry, Anette Heick, Silas Holst, Lonnie
Devantier og kapelmester Henrik Krogsgaard, som kommer på besøg med gallashowet
”Disco Tango”. Sammen optræder de med kendte Grand Prix-sange fra både Danmark
og andre lande, og titlen henviser naturligvis til den danske vinder for præcis
40 år siden.

Egentlig skulle Gitte Hænning have fremført ”Disco Tango” dengang
i 1979, men tre uger før showet ringede hun til tv-vært Jørgen de Mylius og
meldte afbud. Mylius tog straks kontakt til sangens bagmand Tommy Seebach og
forklarede ham, at med så kort tid til Melodi Grand Prix var den eneste
realistiske løsning, at Seebach selv gik på scenen. Efter en lang pause lød
svaret: ”Det tør jeg sgu ikke. Mig i en direkte udsendelse med Danmarks øjne
stift stirrende på mig. Jeg skal have mine musikere og mit klaver at klamre mig
til”, forklarede Tommy Seebach ifølge Jørgen de Mylius i bogen ”Tak for al
musikken”. Men Seebach fik lov til at få et flygel på scenen, og så indvilgede
han lidt tøvende.

Resten er Grand Prix-historie, og en del af historien
genoplives lørdag i Aalborghallen.

30-året
for en af Anne Linnets største succeser, albummet ”Jeg er jo lige her” fra 1988, er
blevet markeret med en jubilæumstur, som naturligt nok begyndte sidste år. Fejringen når til vejs ende, når Anne Linnet i
weekenden giver to koncerter på et ganske særligt sted med et betydningsfuldt
formål. Om pladen ”Jeg er jo lige her” har Linnet selv sagt, at den emmer af
uskyld.

”Har du været helt sort følelsesmæssigt og kommer om på den anden side,
så finder du en ro i dig, der gør, at du ved, at du kan klare den. Og hvis man
ved det med sig selv, er man bundfældet, også hvad børn og familie angår. Det
er forskelligt, hvordan man kommer igennem følelsesmæssige kriser. Nogle søger
professionel hjælp udefra, men for mig var det mere tætte venner, der hjalp”,
sagde hun for nogle år siden til Gaffa.

Lørdag og søndag giver hun de sidste
jubilæumskoncerter på Det Kongelige Teaters gamle scene i København, og det er
til støtte for folk, der virkelig kan have brug for professionel hjælp udefra.
Koncerterne er nemlig arrangeret sammen med instituttet mod tortur DIGNITY, og
overskuddet går til DIGNITYs arbejde med at
behandle torturofre og forebygge brugen af tortur rundt om i verden.

Hej
Tor

Nu
skal det handle om mig! Min farfar sang nogle gange ”Anita, I love you”, da jeg
var mindre, og jeg er ret sikker på, det er ”en rigtig sang”. Men jeg kan ikke
finde frem til den, og min farfar er her ikke længere desværre. Så nu forhører
jeg mig hos dig.

Kh
Anita

Hej
Anita

Det
hele løser sig, hvis du ændrer en lille smule i teksten og i stedet synger
”Anita, you’re lovely”. For så kan du finde frem til Fats Waller-sangen ”Anita”
fra 1930’erne – skrevet til hans kone af samme navn. Og hvis ikke din farfar
kendte ”Anita” med Fats Waller, kendte han måske danske Leo Mathiesens version
fra 1941.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger