Forfatter: Tor Bagger

I
sidste uge kom titlen på et af rockhistoriens mest kendte LP’er op at vende
masser af gange – men af en årsag, der i sig selv ikke havde noget som helst
med musik at gøre. Natten til torsdag dansk tid landede den kinesiske rumsonde
Chang’e-4 som det første menneskeskabte objekt nogensinde på Månens bagside.
Bagsiden kaldes ofte ”den mørke side af Månen” på trods af, at den sådan set
får lige som meget lys som forsiden, men her fra Jorden ser vi aldrig bagsiden.

Det har gennem tiden ført til masser af kreative bud på, hvad den mørke side af
Månen mon gemmer på, og i begyndelsen af 1970’erne tog bandet Pink Floyd også
udtrykket til sig. I 1972 begyndte de at arbejde på en plade med titlen ”Dark
Side of the Moon”, som godt nok var ment som en metafor for mentale problemer,
men undervejs blev arbejdstitlen ændret til ”Eclipse”, fordi bandet Medicine
Head udsendte en LP med præcis samme titel. Da det viste sig, at Medicine
Head-albummet blev lidt af et flop, vendte Pink Floyd-medlemmerne tilbage til
deres oprindelige plan og udgav i 1973 ”Dark Side of the Moon” med det ikoniske
omslag med en lysstråle, der brydes i et prisme.

Hej
Tor

Jeg
forsøger at finde en Shubidua sang som man ikke hører så tit og så vidt jeg kan
se, er den ikke på nogen af deres ”almindelige” plader. Den handler om Anders
And. Siger det dig noget?

Mvh
Sebastian

Hej
Sebastian

Når
du fremlægger det på den måde, formoder jeg, at du hverken tænker på ”Rap jul”
eller ”Adonis And” – som også knapt nok handler om Anders And. Så jeg har en
idé om, at det ikke er en Shu-bi-dua-sang, du har i tankerne, men en anden
udgivelse, som shubbernes forsanger Michael Bundesen synger på. I 1990 udkom en
singleplade med de to numre ”Andemix” og ”Tak for det, Anders And” som en
hyldest til Anders And, og jeg forestiller mig, at det er sidstnævnte, du leder
efter. Sangen er bygget over ”Sonny Boy”, der oprindeligt er fra 1928, dvs.
ældre end Anders And-figuren selv

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hvis
man nogensinde har stået på et dansegulv til tonerne af discohittet ”Y.M.C.A.”,
er der er vis sandsynlighed for, at man også har flagret rundt med armene for at
danne de fire bogstaver i luften. Denne let genkendelige dans fejrer i denne uge
sin 40 års-fødselsdag, men det var faktisk ikke gruppen Village People, der
selv lancerede bogstav-koreografien.

”Y.M.C.A.” blev udgivet i efteråret 1978
og var derfor allerede et pænt hit, da de fem udklædte fyre i Village People
den 6. januar 1979 gik på amerikansk tv i det populære musikprogram ”American
Bandstand”. Fyrene klappede og dansede på scenen, som de havde gjort i
musikvideoen til ”Y.M.C.A.”, men det festlige publikum kastede sig ud i at
forme bogstaverne Y, M, C og A under hvert omkvæd. Om det var en impulsiv idé,
der spredte sig hurtigt, eller om tv-holdet havde instrueret publikum på
forhånd, fortaber sig i historiens tåger, men da tv-værten Dick Clark i et
lille interview efter deres optræden spurgte, om Village People måske kunne
indarbejde koreografien i deres eget sceneshow, svarede forsanger Victor
Willis: ”Det tror jeg, vi er nødt til at gøre”.

Få
dage før årsskiftet døde den danske multikunstner Børge Ring. Hans navn siger måske
nok ikke de fleste ret meget, men Børge Ring var blandt andet ophavsmand til en
lille melodi, som mange stadig kan fløjte, selvom den er over 30 år gammel.
Ring var både jazzmusiker, komponist, animator og filminstruktør, og det var netop
i kombinationen af musik og tegnefilm, han i 1986 satte et varigt spor. Som en
af de dengang mest erfarne danske tegnefilmstegnere – endda med en Oscar i
bagagen som den allerførste dansker – var han med på holdet, der skabte tegnefilmen
”Valhalla” om livet blandt de nordiske guder.

En af filmens små genistreger er scenen,
hvor menneskebørnene Tjalfe og Røskva sammen med jætteungen Quark bygger en træhule,
og det var Børge Ring, der stod for både denne passage i filmen og for den
sejlivede fløjtesang, der fulgte med: ”I en hytte af bark, Tjalfe, Røskva og
Quark…”.

Til efteråret er der premiere på en filmatisering af tegnefilmen med
rigtige mennesker i alle roller, men om Quark og de andre igen skal fløjte
Børge Rings lille mesterværk, er der ikke på forhånd nogen meldinger om.

Børge
Ring blev 97 år gammel.

At
indtage førstepladsen på den engelske singlehitliste er ikke kun et udtryk for,
at man har skabt en meget populær sang – det er også en måde at skrive sig ind
i popmusikkens historiebøger. For præcis 40 år siden var det en julesang, der
indtog førstepladsen på listen i form af ”Mary’s Boy Child” med Boney M, og det
var endda ikke første gang, denne sang fejrede jul på toppen af hitlisten, for
den originale version med Harry Belafonte var nr. 1 i julen 1957. Historien om
”Mary’s Boy Child” tog sin begyndelse, da komponisten Jester Hairston skrev en
sang til en vens fødselsdagsfest, og selvom teksten aldrig kom videre ud til resten
af verden, så overlevede selve melodien. Da han blev bedt om at levere en
julesang til et kor i Los Angeles, genbrugte han nemlig melodien og tilføjede
blot teksten om Jesu fødsel. Den unge Harry Belafonte hørte korets fremførelse
af ”Mary’s Boy Child”, og resten er historie.

Dette
års indehaver af den prestigefyldte førsteplads på den engelske hitliste får næppe
en lige så stærk placering i musikhistorien, men opmærksomhed har den i hvert
fald fået. Det er den meget populære blogger LadBaby, der har indspillet
80’er-hittet ”We Built This City” med en omskrevet tekst, der handler om …
pølsehorn! I den originale version lyder omkvædet ”We built this
city on rock’n’roll”, og det er blevet til ”We built this city on sausage rolls”.
En
formildende omstændighed omkring den fjollede førsteplads er, at indtægterne
fra sangen går til den velgørende organisation The Trussel Trust, der bekæmper
fattigdom og sult i Storbritannien.

Da
streamingtjenesten YouSee Musik lige før juleaften opgjorde hvilke julesange,
deres brugere havde lyttet mest til i år, var det ikke gamle travere som ”White
Christmas”, ”Last Christmas” eller ”Jul’ det cool”, der var øverst på
ønskesedlen. Det var derimod ”Lille store verden”, som Rasmus Seebach i 2015
skrev til julekalenderen ”Juleønsket”, og som gjorde, at mange kunne nynne med
på omkvædet ” Det’ det, der er med december, der får mig til at tro på, der kan
være håb selv for mennesker”.

Dengang var det en bestillingsopgave, men en
meget velkommen en af slagsen. Seebach havde nemlig længe drømt om at lave en
julesang og havde i forvejen flere idéer liggende, da han blev kontaktet af
tv-folket, så han kunne gå i gang med arbejdet med det samme. Hans primære
problem var derfor at begrænse sig:
– Jeg fik nedtur over kun at skulle lave en.
Derfor snakkede vi med produktionsselskabet og sagde, at vi rigtig gerne ville
lave to, og det kunne heldigvis lade sig gøre, fortalte Rasmus Seebach til
tv2.dk, da ”Juleønsket” skulle have premiere.

Udover ”Lille store verden” skrev
han derfor også ”Der’ noget i december”, og den er såmænd også med blandt de ti
mest streamede julesange hos YouSee i år, ligesom blandt andet ”Jul i Angora”,
”Tinka” og ”All I Want For Christmas Is You”.

Hej
Tor

Min
mand søger den sang hvor noget af teksten er: ”den lille sigøjner der står på
min vej, den lille sigøjnerdreng ham elsker jeg”. Har på en plade med Peter
Sørensen og Susse World et kort stykke af denne sang. Nu har jeg søgt på nettet
og hver gang kommer sangen ”jeg er sigøjner”. Og det er ikke den vi søger. Kan
du hjælpe os, hvad sangen ren faktisk hedder og hvor den kommer fra og hvem der
har indspillet den og gerne på dansk. Vi har fundet på nettet med Vicco Torriani
fra 1953 der hedder den Du Schwarzer Zigeuner, den må da findes på dansk.

Med
venlig hilsen Ole og Elisabeth Jensen

Kære Elisabeth og Ole

Selvfølgelig findes den på dansk – særligt når I husker den
på dansk. Melodien er skrevet af den bøhmiske/tjekkiske komponist Karel Vacek,
og den originale “Du schwarzer Zigeuner” stammer fra 1931, men
allerede i 1933 fandtes “Den lille Zigøjner” i node- og tekstform
herhjemme. Den ældste danske indspilning, jeg umiddelbart har kunnet finde, er
Gustav Winklers fra 1952 (nu stavet “Den lille sigøjner”), men også
bl.a. Katy Bødtger og Syngepigen Tove har indspillet den. Jeg har ikke kunnet
finde Gustav Wincklers indspilning på Youtube eller lignende, men hvis I har
adgang til en online-musiktjeneste som Spotify eller Apple Music, skulle den
være til at opstøve på en af de mange Winckler-opsamlinger, der findes.

Den danske tekst kan I i øvrigt finde her.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

På
mandag er det ikke blot juleaften. Det er også 200 års-dagen for verdens nok mest
berømte julesalme. Herhjemme kender vi den som ”Glade jul, dejlige jul”, men
forlægget er ”Stille Nacht, heilige Nacht”. Historien om salmen, der er oversat
til ca. 140 sprog, begynder i 1816, hvor den nyuddannede præst Joseph Mohr
skrev den første tekst til ”Stille Nacht, heilige Nacht”. I en periode var Mohr
en populær hjælpepræst i byen Oberndorf, hvor han var med til at nedtone latin
til fordel for tysk i gudstjenesterne, så folk pludselig forstod det talte ord,
og han var en dygtig guitarist, som også spillede i kirken. Efter uenigheder
med ærkebiskoppen om disse fornyelser blev byens præst sat fra bestillingen, og
Joseph Mohr ragede uklar med byens nye, mere konservative præst Georg Heinrich
Nöstler, som endda spredte rygter om Mohrs fortid for at få hans ellers så
trofaste sognebørn til at vende sig mod ham.

Her kunne historien om Joseph Mohr
være sluttet med nedtur og evig glemsel, men op til julen i 1818 brød
kirkeorglet i Oberndorf sammen, og fader Nöstler ville ikke kunne gennemføre
sin julemesse som planlagt. Ifølge Silent Night Museum så Nöstler ingen anden
udvej end at tage imod et tilbud fra Joseph Mohr og organisten Franz Xaver
Gruber om at lade dem stå for en alternativ julegudstjeneste. Mohr fik Gruber til
at komponere en melodi til den julesalme, han havde skrevet to år tidligere, og
juleaften i 1818 blev ”Stille Nacht, heilige Nacht” fremført offentligt for
allerførste gang – på tysk og akkompagneret af guitar, hvilket var helt
usædvanligt efter datidens normer. I de følgende år vandt salmen udbredelse i
resten af det østrigske kejserrige og bredte sig lidt efter lidt til andre
lande.

I 1850 skrev Hans Agerbek den danske tekst ”Uforsagt, vær på vagt” til
Grubers melodi, men det var B.S. Ingemanns tekst fra samme år, der skrev sig
ind i de danske julehjerter: ”Glade jul, dejlige jul”.