Kategori: Musiknyheder

Man må formode, at der bliver et genhør med De Nattergales halvengelske juleklassikere, når ”The Julekalender” i denne uge tager skridtet fra tv-skærmen til teaterscenen. Torsdag har Herning Ny Teater nemlig danmarkspremiere på en teaterudgave af ”The Julekalender”, som kunne opleves på TV 2 for første gang i 1991. Denne gang er det dog ikke Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk fra trioen De Nattergale, der indtager dobbeltrollerne som nisserne Fritz, Günther og Hansi og som kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand og deres mystiske logerende Benny. Det gør i stedet Christian Damsgaard, Jesper Lohmann og Gordon Kennedy, og det er den erfarne Lars Knutzon, der instruerer det specielle julekalenderdrama. Hvis det for alvor skal blive jul på Herning Ny Teater, må man formode, at publikum også får lov til at opleve sange som ”The Støvle Dance”, ”It’s Hard To Be a Nissemand” og ”Thousands of Vendings”,

For 1990’ernes teenagere vil det måske komme som en ubehagelig påmindelse om tidens gang, men i år er det 30 år siden, rockgruppen Dizzy Mizz Lizzy udsendte deres voldsomt populære debutalbum. Jubilæet bliver markeret med to store koncerter senere på ugen, hvor bandet for første gang i mange år vil spille samtlige numre fra albummet så som ”Love Is a Loser’s Game”, ”Silverflame”, ”Glory”, ”Love Me a Little” og gennembrudshittet ”Waterline”. Som en del af optakten til jubilæumskoncerterne har forsanger og sangskriver Tim Christensen i de seneste uger fortalt små anekdoter om hvert nummer på Dizzy Mizz Lizzys Facebook-side, og her afslører han, at ”Waterline” tog sin begyndelse på hans 18-årsfødselsdag, hvor han fik en check af sine forældre, som kunne bruges på enten et kørekort eller et nyt guitaranlæg:

”Og de nåede dårligt nok at færdiggøre den sætning, før jeg sad i S-toget ind til Aage Jensen, den store musikforretning i København”, beretter Tim Christensen.

Han brugte fødselsdagspengene på Marshall-forstærker og -højttalerudstyr, som blev fragtet hjem samme dag, og i løbet af den første halve time, efter han havde fået sat udstyret op, skrev han det nu så velkendte guitarriff til ”Waterline”. Efter at have ringet til trommeslager Søren Friis for at præsentere sin nye kreation over telefonen, samledes de tre unge rockstjerneaspiranter:

”Samme aften var vi så ude i vores øvelokale ude i Hvidovre, og der spillede vi så det her nye riff sammen og kunne godt mærke, at nu var vi på vej et eller andet sted hen, som var noget særligt”.

Den 4. marts 1994 udkom debutalbummet med den simple titel ”Dizzy Mizz Lizzy”, som solgte mere end en kvart million eksemplarer, og som stadig står som en af de store danske rockudgivelser. Jubilæet bliver markeret jubilæumskoncerter på fredag i Royal Arena i København og lørdag i Jyske Bank Boxen i Herning.

I denne uge er der fyldt med dansk musik på radiostationer, på spillesteder, i skoler og mange andre steder på grund af den årlige udgave af Spil Dansk Ugen. På DR skiftes radiokanalerne til at have en hel dag med udelukkende dansk musik hver, og et gennemgående element på tværs af kanalerne er sangen ”Smuk og dejlig”, der fortolkes af vidt forskellige kunstnere.

”Smuk og dejlig” blev skrevet af Anne Linnet for 50 år siden i 1974 og udgivet af hendes gruppe Shit & Chanel i 1976. I bladet Ud & Se har hun fortalt, at ”Smuk og dejlig” var en af de første sange, hun skrev til det nye band i Aarhus kort tid efter, at hun var blevet gift med musikeren Holger Laumann. Men det var ikke hendes nyslåede ægtemand, der var smuk og dejlig:

”Der lå et diskotek inde i en tidligere købmandsgård på Vestergade 58, hvor jeg ofte kom for at danse. En aften fik jeg øje på den her smukke brunette, som bevægede sig helt vildt lækkert. Man kan altid se, om mennesker er i kontakt med musikken, når de danser, og det var hun i høj grad. Jeg kan stadig huske, hvordan sangen dukkede op på vej hjem i bilen. Med et stort smil og en glødende smøg ud gennem det åbne vindue. Jeg greb en guitar, som det første og skrev sangen færdig. Det tog et kvarter”, fortalte Anne Linnet i Ud & Se i 2011.

De andre medlemmer af Shit & Chanel var begejstrede for ”Smuk og dejlig”, og det samme var publikum, da sangen udkom i 1976, hvor det var klart, at den var skrevet af en kvinde, men ikke at den var skrevet til en anden kvinde. ”Det var også fløjtende ligegyldigt. Jeg skelnede ikke mellem køn. Det tiltrak sig i forvejen stor opmærksomhed, at vi var et pigeorkester med bassist, trommeslager og guitarist på. Det var ikke set før, og musikfyrene stod i en kødrand yderst i lokalet, når vi spillede. Med armene over kors skulle de lige se, om vi overhovedet kunne noget. Vi var måske ikke de store instrumentaliser, men vi øvede til gengæld som små svin, så vi var sammenspillet som gruppe”, sagde Anne Linnet i Ud & Se.

I løbet af Spil Dansk Ugen bliver ”Smuk og dejlig fortolket af blandt andre den klassiske duo Dybfølt på P2, Mads Langer på P4 og Cæcilie Norby på P5.

Netop i dag er det 40 år siden, en nyhedsudsendelse på britisk tv satte gang i en idé, der blev til en bemærkelsesværdig julesang og i forlængelse deraf en kædereaktion af støtteinitiativer, musikindspilninger og kæmpestore koncerter. Den 23. oktober 1984 viste BBC i Storbritannien en reportage fra Etiopien, der var plaget af en omfattende hungersnød. De ubehagelige billeder påvirkede mange seere, og en af dem var Bob Geldof fra bandet Boomtown Rats. Han følte sig kaldet til at reagere, og som musiker var hans naturlige reaktion at søge at gøre noget via musikken. Han fik idéen til en sang, der skulle indsamle penge til arbejdet i Etiopien, og involverede kollegaen Midge Ure fra gruppen Ultravox, men de skulle agere meget hurtigt, hvis de skulle have noget klar til den vigtige julehandel. Det ville tage for lang tid at skaffe rettighederne til at genindspille en kendt julesang, så i stedet hev Bob Geldof en melodi op af skuffen, som de øvrige medlemmer i Boomtown Rats havde afvist, men som han selv mente ville være brugbar, hvis teksten til ”It’s My World” blev omskrevet.

Sideløbende med at de to musikere arbejdede på teksten og produktionen, aktiverede de toppen af britisk popmusik for at få dem med på idéen, blandt andre Paul Young, Boy George, George Michael, Sting, Bono, David Bowie, Phil Collins, Paul McCartney og Bananarama. Idéen opstod efter nyhedsreportagen den 23. oktober, indspilningen med stjerneparaden fandt sted den 25. november, og allerede den 3. december lå singlen med Band Aid, ”Do They Know It’s Christmas”, i butikkerne. Nogle steder kan man læse, at Geldof havde håbet, at sangen kunne indsamle 70.000 pund, men salget af den lynproducerede støttesang skaffede i stedet ti millioner pund. Succesen for ”Do They Know It’s Christmas” affødte lignende initiativer som den amerikanske støttesang ”We Are the World” og den danske ”Afrika”, og året efter gik Bob Geldof skridtet videre og arrangerede de store Live Aid-koncerter, som fandt sted i flere lande og blev fulgt af omkring 1,9 milliarder mennesker i 150 lande. Det hårde arbejde med at samle musikverdenen om de store støtteaktiviteter havde dog store personlige konsekvenser for Bob Geldof, fortalte han i 2020: ”I en periode var jeg rådvild. Jeg havde ikke ret mange penge på det tidspunkt. Det greb fuldstændig ind i mit privatliv. Det endte sandsynligvis med at koste mig mit ægteskab”, forklarede han til AP. Den store succes for juleudgivelsen og Live Aid-koncerterne gjorde det også svært for ham at gå tilbage til at være musiker: ”Ingen var interesserede. Sankt Bob, som jeg blev kaldt, fik ikke lov til at gøre den slags mere, fordi det er så ubetydeligt og så meningsløst”.

Det er et ganske særligt kapitel i dansk musikliv, der bliver genoplivet i næste uge, når sangerinden Kaya Brüel puster nyt liv i sange fra Jomfru Ane Band, som i 1970’erne var et vigtigt navn på den danske rockscene med plads til både hverdagspoesi og politiske budskaber. Bandet udsprang af Jomfru Ane Teater i Aalborg, hvor Claus Flygare forfattede sangtekster til en forestilling om ungdomsliv, og tvillingesøstrene Sanne og Rebecca Brüel skrev musikken. Sangene og bandet fik så godt fat, at Jomfru Ane Band fik sit eget liv uden for teatret og udgav fem album mellem 1977 og 1982.

Kaya Brüel har haft sin egen karriere som sanger og musiker siden begyndelsen af 1990’erne, men som efternavnet afslører, har hun fået Jomfru Ane Bands musik ind med modermælken, for hun er datter af Sanne Brüel. Ifølge foromtalen af Kaya Brüels nye EP, der udkommer i næste uge, har det i årene efter hendes mors død i 2011 været svært for hende at lytte til disse sange fra hendes egen barndom. For nogle år siden begyndte hun dog at optræde med nogle af Jomfru Ane Bands numre, og før Rebecca Brüel gik bort i januar, fik Kaya Brüel sin mosters velsignelse til projektet med genindspilninger af særligt udvalgte sange. Det nemlig ikke de mest kendte og mest politiske numre som ”Plutonium” og ”Rebild ’76”, hun fortolker, men en håndfuld af gruppens kærlighedssange som ”En stjerne”, ”Håbets gård” og ”Første gang”. Hun introducerer endda også en tredje Brüel-generation i Jomfru Ane Band-regi i form af en duet med sin egen datter Asta Brüel Kainz.

Efter nytår tager Kaya Brüel også på turné med musikken fra dengang.

En af countrymusikkens kæmper faldt i forrige uge, da den 88-årige Kris Kristofferson gik bort. Kristofferson var både musiker på egen hånd og i supergruppen The Highwaymen, og hans sange blev også fortolket med succes af andre kunstnere så som ”Me and Bobby McGee”, ”Sunday Mornin’ Comin’ Down” og ”Help Me Make It Through the Night”. Derudover blev han også kendt som skuespiller i en række populære film som ”A Star Is Born”, ”Convoy” og ”Pat Garrett and Billy the Kid”.

Kris Kristofferson døde i sit hjem på Hawaii-øen Maui den 28. september, og allerede før detaljer om en begravelse blev offentliggjort, begyndte en historie at florere om et citat fra en sang, som han ønskede at få på sin gravsten. For mange år siden mødtes han nemlig med sangeren og sangskriveren Leonard Cohen, som i omslaget til udgivelsen ”The Best of Leonard Cohen” fortalte om deres samtale, som blandt andet kredsede om Cohens sang ”Bird On a Wire” fra 1969. Kristofferson var meget begejstret for ”Bird On a Wire”, forklarede Leonard Cohen i teksten på pladeomslaget:

”Den blev påbegyndt i Grækenland og færdiggjort på et motel i Hollywood engang omkring 1969. Visse linjer blev ændret i Oregon. Jeg kunne ikke rigtigt få den til at blive perfekt. Kris Kristofferson fortalte mig, at jeg havde stjålet noget af melodien fra en anden Nashville-sangskriver. Han sagde også, at han vil have de første linjer på sin gravsten. Jeg vil blive såret, hvis han ikke gør det”. Leonard Cohen selv døde i 2016, så han kommer ikke til at opleve, hvorvidt der rent faktisk bliver gjort alvor af kollegaen Kris Kristoffersons ønske om at gøre brug af de første linjer af ”Bird On a Wire” på gravstenen: ”Like a bird on the wire, like a drunk in a midnight choir, I have tried in my way to be free”.

Sangerinden Christina Aguilera var allerede fra 12-års-alderen barnestjerne i det amerikanske Disney-show ”Mickey Mouse Club”, så hun var forholdsvis erfaren i musikbranchen, da hun som 18-årig udsendte sit meget succesfulde debutalbum. Siden dengang er der nu gået hele 25 år, og derfor har Aguilera netop medvirket i musikgiganten Spotifys serie ”Spotify Anniversaries”, hvor kendte musikere går ombord i gamle hits på en ny måde. Christina Aguilera har genbesøgt debutalbummet fra 1999 med et stort liveband og en stribe sofagæster, som hver især hjælper med at fortolke numre som ”Come On Over”, ”Reflection” og ”Genie In a Bottle”. Blandt andet kan årets helt store popsensation Sabrina Carpenter, der selv er kendt for ”Espresso” og ”Please Please Please”, nu opleves i duet med Christina Aguilera på det store hit ”What a Girl Wants”. Den nye version lyder af naturlige årsager anderledes end den, der nåede førstepladsen på blandt andet den amerikanske hitliste, men faktisk fandtes der allerede i forvejen forskellige variationer over dette nummer. Christina Aguilera har selv en albumversion og en singleversion fra 1999, som bestemt ikke lyder ens, men allerede i 1998 havde en fransk sangerinde også fat i det ellers engelsksprogede nummer. Ophelie Winter indspillede den som ”Ce Que Je Suis”, men den vakte ikke mere opsigt, end at komponisterne godt turde prøve at afsætte den endnu engang, og derfor landede ”What a Girl Wants” hos den unge Christina Aguilera.

Hendes ”intimkoncert” med musik fra det 25 år gamle debutalbum kan høres på Spotify eller ses på Youtube.