Kategori: Musiknyheder

Musikhistorikere og pigtrådsfans vil kunne diskutere længe, om det er Otto Brandenburg, Ib ”Rock” Jensen, Peter Belli eller en helt fjerde, der fortjener titlen som Danmarks første rockstjerne. Men uanset hvordan historien skrives, kan man nemt argumentere for, at Peter Belli var den største blandt de første, og hans stemme og stil var med til at etablere rock’n’roll-musikken på dansk grund. ”Ulven Peter” gik bort i sidste uge kort før sin 80-års-fødselsdag, og han har kunnet se tilbage på et langt liv som musiker og entertainer. Faktisk lavede han dette tilbageblik allerede i 1975, da han udgav sangen ”Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år”, blot elleve år efter gennembruddet med bandet Les Rivals. Sangen tog udgangspunkt i ”Rock and Roll (I Gave You the Best Years of My Life)”, som først Kevin Johnson og senere Mac Davis havde haft succes med, men det var ikke bare en simpel oversættelse af teksten, men derimod en tilpasset fortælling om netop Peter Bellis vej ind i musikken med Chuck Berry og The Beatles, om tiden på spillestedet Hithouse, og om det sporskifte han foretog, da han gik fra rock’n’roll til mere socialrealistisk pop og dansktop: ”Men se, tiderne de skiftede, og musikken skiftede med, jeg prøvede lidt forskelligt, til jeg fandt mit nye sted”. På pladecoveret kunne man læse, at teksten til ”Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år” var af Claus Lyne, som i virkeligheden var et pseudonym for Johnny Reimer og/eller Peer Juul, som under navnet Claus Lyne skrev en del af Peter Bellis tekster i de år. ”Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år” var en af flere sange, der mere eller mindre direkte handlede om Peter Bellis eget liv, og den nostalgiske sang om karrierens tidligste år fulgte ham helt til det sidste. Da Peter Belli i december 2017 gav sin afskedskoncert, var den faktisk det sidste af fire ekstranumre og dermed den allersidste sang ved den allersidste koncert.

Selvom Peter Belli egentlig var gået på pension udgav han tidligere i år udgav nummeret ”En sidste sang” sammen med sin søn Michel Belli og Michels band Den Syvende Søn, hvor fortid og nutid også mødes: ”Når lyset brænder ud, og natten den bliver ved, og takten går i stå, så er det helt okay, for publikum var med, og stemningen var høj og sættet det var langt – der er altid en sidste sang”. Michel Belli fortalte til Gaffa, at det var far Peter, der selv havde foreslået en duet på Den Syvende Søns kommende album, og Michel gik i gang med arbejdet. “Jeg havde fået en idé der tog mig lang tid at gøre færdig, for jeg havde fået en ide der ikke var lige til. Min fars forespørgsel havde startet den tanke, at vi en dag skal sige farvel for sidste gang, men vi ved ikke hvornår. Jeg præsenterede min far for sangen, og den sidste dag i studiet indspillede vi sangen – En sidste sang”.

I næste uge kommer en af det seneste årtis absolut største popstjerner til Danmark, når The Weeknd giver koncert i Horsens onsdag. Den canadiske sanger Abel Tesfaye kommer med store hits som “Blinding Lights”, “Can’t Feel My Face”, “I Feel It Coming”, “Starboy” og “Save Your Tears” i bagagen til Nordstern Arena i Horsens, og måske bliver det sidste chance for at opleve den populære sanger i Danmark under navnet The Weeknd. Abel Tesfaye tog kunstnernavnet The Weeknd, da han begyndte at lave musik, og han har ad flere omgange forklaret, hvordan navnet opstod. Som 17-årig droppede han ud af gymnasiet, og sammen med en kammerat smed han et par madrasser og de mest nødvendige ting i en varevogn og stak af. Den weekend flyttede han hjemmefra uden varsel og kom aldrig tilbage, og begivenheden ophøjede han til at være et kunstnernavn. Der fandtes dog allerede et canadisk rockband ved navn The Weekend, så for at undgå rettighedskonflikter ændrede Abel Tesfaye sin stavemåde til The Weeknd.

Nu er der dog noget, der tyder på, at Tesfaye er ved at være nået til vejs ende som The Weeknd. For nylig ændrede sangeren på sociale medier sit navn tilbage til det mere borgerlige Abel Tesfaye, og i begyndelsen af maj fortalte han til W Magazine, at han er i gang med en renselsesproces. ”Det er på vej mod et sted og et tidspunkt, hvor jeg gør klar til at lukke The Weeknd-kapitlet. Jeg vil stadig lave musik, måske som Abel, måske som The Weeknd. Men jeg har stadig lyst til at slå The Weeknd ihjel. Og det gør jeg. På et tidspunkt. Jeg forsøger helt klart at smide hammen og blive genfødt”. I interviewet fortæller han også, at han arbejder på et nyt album, der formentlig bliver det sidste under navnet The Weeknd, fordi han er ved at have sagt alt, hvad han kan sige som The Weeknd.

I sidste uge mistede musikken en af sine største stjerner, da en sangerinde med musikalske aktiviteter gennem syv årtier forlod denne verden. Tina Turner blev 83 år gammel, og hun vil blive husket for ikke blot en kraftfuld stemme og udvalgte hits, men også for et af musikhistoriens mest overrumplende comebacks og for at rejse sig som succesfuld solokunstner efter bruddet med sin voldelige ægtemand og musikalske partner, Ike Turner. Hun begyndte i hans band i slutningen af 1950’erne, og i årene derefter optrådte de som Ike & Tina Turner, indtil både ægteskabet og samarbejdet gik i stykker i 1976. Tina Turners tid som rockstjerne så ud til at være slut, men otte år senere sprængte hun alle rammer og blev en superstjerne i egen ret med hits som ”Private Dancer” og ”What’s Love Got To Do With It”.

Hendes store signatursang udkom dog først i 1989, da hun samlede en stærk sang med manglende succes op. Kollegaen Bonnie Tyler havde udgivet sangen ”The Best” uden rigtigt at nå nogen vegne med den, men Tina Turner hørte potentialet i ”The Best”. Hun havde dog også klare holdninger til sangens styrker og svagheder, så hun bad Mike Chapman og Holly Knight, der havde skrevet ”The Best”, sløjfe en guitarsolo til fordel for et C-stykke, hvilket blev til den nu så velkendte passage med ”Each time you leave me, I start losing control”. Tina Turner formåede at gøre ”The Best” til et gigantisk hit, og i de mange år, der fulgte, kom sangen også til at referere til Tina Turner selv: På mange områder var hun simply the best.  

Hver en højtid har sine egne sange, og den nært forestående pinse er ingen undtagelse. Udvalget af pinsesange er mindre end i julemåneden eller for den sags skyld til påske eller høsttid, men både i kirkelig og folkelig sammenhæng er pinsen blevet besunget med salmer om Helligånden og sange om forårsvarme. Blandt de mest kendte er Thomas Kingos salme “Nu nærmer sig vor pinsefest” og Grundtvigs “Kærligheds og sandheds ånd” samt den muntre ”Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn”. Men der findes også en velkendt pinsesalme, som i år har 170- eller 180-års-jubilæum, alt efter hvordan man regner.

I 1839 blev N.F.S. Grundtvig præst i Vartov Kirke i København, hvor han havde sit virke helt frem til sin død i 1872. I sine mange år i embedet leverede han dog ikke kun de forventelige prædikener og kirkelige handlinger – han bidrog også selv med nye salmer til sine egne gudstjenester. Som man kan læse på folkekirken.dk, var det dengang ikke tilladt at afvige fra den autoriserede salmebog, så Grundtvig fik trykt salmer i løsbladsform, som blev delt ud i smug under hans gudstjenester. I 1843 skrev han første udgave af en ny pinsesalme, men det var først i 1853, at teksten blev udgivet helt officielt i ”Fest-Psalmer”, der var et salmebogstillæg til kirkeårets højtider. Ved den lejlighed ændrede han ifølge folkekirken.dk lidt i den oprindelige tekst fra 1843, og en af de justeringer, han foretog, var at tilføje den indledende linje, der nu er kendt som salmens titel: ”I al sin glans nu stråler solen” efterfulgt af linjerne ”livslyset over nådestolen, nu kom vor pinselilje-tid”. Melodien af Henrik Rung, som bruges i dag, kom dog først til i 1859.

I denne tid afholdes den store filmfestival i Cannes, som hvert år præsenterer både nyskabende filmkunst og de kommende måneders store kommercielle film. Et af de længe ventede højdepunkterne foregår i morgen, når der er verdenspremiere på den femte film i serien om Indiana Jones. Selvom hverken instruktør Steven Spielberg eller producer George Lucas er direkte involveret i ”Indiana Jones and the Dial of Destiny”, så er der andre kendte kræfter bag filmen. Den nu 80-årige Harrison Ford spiller – naturligvis – endnu en gang hovedrollen som den eventyrlystne arkæolog, og musikken er som altid skrevet af John Williams. Den nu 91-årige Oscar-vinder betragtes som en af filmhistoriens allerstørste komponister og har skrevet musikken til blandt andet ”Harry Potter”, ”Star Wars”, ”Jurassic Park”, ”Alene hjemme”, ”Saving Private Ryan” og ikke mindst det velkendte tema til Indiana Jones-filmene. Instruktør James Mangold blev meget begejstret, da den aldrende mesterkomponist sagde ja til endnu engang at bidrage en smule til den succesfulde filmserie, og undervejs greb planerne om sig, har Mangold forklaret til Cinemablend: ”I starten var det bare meningen, at han skulle skrive nogle temaer og så hyre nogle folk til at hjælpe med at arrangere dem gennem filmen. Men så så han filmen, og så begyndte han at skrive temaer, og så stoppede han ikke, før han havde skrevet over to timers musik – i hånden”. John Williams havde egentlig annonceret, at han var på vej på pension, og derfor var hans arbejde med ”Indiana Jones and the Dial of Destiny” lidt af en overraskelse, men efterfølgende har han trukket i land og annonceret, at han har tænkt sig at blive hængende lidt endnu, og at der stadig er mindst ti år tilbage i ham. Så selvom den femte Indiana Jones-film efter planen bliver den sidste, kan der meget vel være flere filmperler på vej fra komponisten bag den legendariske temamelodi.

Den store Eurovision-uge blev i aftes skudt i gang i Liverpool. Egentlig skulle Ukraine have været vært for årets internationale Melodi Grand Prix efter sejren sidste år, men allerede dengang stod det klart for de fleste, at det ville være særdeles usikkert at satse på, at det krigsramte land blot et år senere ville være sikkert nok til at tage imod sangere, publikummer og presse fra hele Europa. Derfor trådte Storbritannien til som vært for Eurovision Song Contest 2023, som afholdes i denne uge med semifinaler tirsdag og torsdag samt finale lørdag. Samtidig er det ti år siden, at Danmark sidst vandt den store konkurrence, da Emmelie de Forest i maj 2013 sejrede med ”Only Teardrops”. Sangkonkurrencens bidrag kan opstå på vidt forskellig vis, men en del af dem er skrevet med tanke direkte på landenes lokale Grand Prix eller ligefrem Eurovision, og det gjaldt også ”Only Teardrops”, der blev skabt med henblik på netop Melodi Grand Prix. Det afslørede komponisten Lise Cabble i et interview med koda.dk, dagen før den skulle vise sig at vinde. Cabble havde tidligere haft vindersangene ”Fra Mols til Skagen” og ”New Tomorrow” med i Eurovison-finalen i henholdsvis 1995 og 2011, men sangskriveren Julie Fabrin håbede, at de sammen kunne skabe mere Grand Prix-magi: ”Hver gang jeg mødte Julia, sagde hun: Hvornår skal vi skive en rigtig Grand Prix-slasker?”, fortalte Lise Cabble i foråret 2013. I køkkenet hjemme hos kollegaen Thomas Stengaard opstod de første idéer til en ny sang, som de tre arbejdede videre på, indtil ”Only Teardrops” var klar til at erobre verden med den unge sangerinde Emmelie de Forest fra Mariager.

Der bliver næppe tale om en ny dansk triumf i år. Danmarks bidrag ”Breaking My Heart” med Reiley deltager i torsdagens semifinale og ligger ifølge bookmakerne på vippen til enten at ryge ud eller kun med nød og næppe klare sig videre til finalen. Til gengæld er Norge, Finland og i særdeleshed Sverige blandt favoritterne til at vinde årets internationale Melodi Grand Prix i Liverpool lørdag aften.

I det øjeblik, dronning Elizabeth døde sidste år, blev hendes søn Charles konge af Storbritannien. I en dansk sammenhæng ville det medføre en forholdsvis simpel markering, hvor statsministeren dagen efter skulle præsentere landets nye regent fra en balkon på Christiansborg Slot, men briterne har tradition for en del mere pomp og pragt. Derfor er der lige siden dronning Elizabeths død den 8. september blevet arbejdet hen mod den officielle kroning af kong Charles d. 3. på lørdag. Kroningen vil finde sted i Westminster Abbey i London lørdag middag, og udover videreførelsen af en række gamle traditioner vil ceremonien også inkludere ny musik. Nulevende klassiske komponister som Sarah Class, Nigel Hess og Paul Mealor har bidraget med værker til kroningen, men også et stort navn fra musicalverdenen er blandt musikleverandørerne til festlighederne i Westminster Abbey. Andrew Lloyd Webber står bag succesfulde musicaler som ”Cats”, ”Jesus Christ Superstar”, ”Evita” og ”Phantom of the Opera”, og han har taget imod invitationen fra det britiske kongehus om at skabe ny musik til kongens kroning. I meddelelse fra hoffet citeres Andrew Lloyd Webber for, at han er meget beæret over at være blevet bedt om at komponere en ny hymne til kroningen. ”Jeg håber, min hymne afspejler denne glædelige begivenhed”, siger Webber.

Hans værk er skrevet særligt til kirkens orgel og kor, og det er på forhånd blevet offentliggjort, at teksten rummer uddrag af ”Psalm 98”, som på dansk kaldes Salmernes Bog kapitel 98. Heri står blandt andet ”Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere” og ”bryd ud i fryderåb for kongen, Herren”. Ved kroningen vil der også være ældre værker af blandt andre William Byrd og Georg Friedrich Händel samt græsk ortodoks musik fra Byzantine Chant Ensemble som en hilsen til den nye konges far prins Philip, der oprindeligt var prins af Grækenland og Danmark og græsk statsborger. Beslutningen om at kombinere gamle og nye værker skal ifølge Westminster Abbeys organist og musikalske leder Andrew Nethsingha afspejle nutidens kulturelle spændvidde.

På mandag markeres arbejdernes internationale kampdag, ligesom det sker hvert år 1. maj. Det er generelt en festdag på venstrefløjen, i fagbevægelsen og i Socialdemokratiet, men nogle steder er stemningen over for socialdemokraterne noget kølig efter regeringsdannelsen med Venstre og Moderaterne og ikke mindst efter afskaffelsen af Store bededag. Men én ting må forventes at være, som det plejer, nemlig at man ved socialdemokratiske 1. maj-arrangementer landet over synger med på ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. I år kan den slidstærke partisang endda fejre sin 100 års-dag, selvom det godt nok ikke er i forbindelse med kampdagen. Digteren Oskar Hansen tilsluttede sig som 16-årig den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, og var senere med til at stifte det, der blev til Danmarks Kommunistiske Parti, inden han i 1922 atter vendte tilbage til Socialdemokratiet. Året efter skrev han ”Når jeg ser et rødt flag smælde” til et socialdemokratisk ungdomsstævne i august 1923. Oskar Hansen skulle selv deltage i DSU’s kredsstævne i det daværende Brønshøj Tivoli, som bestod af en bygning med en have bagved, hvor der var scene og forlystelser, og hvor DSU’erne havde arrangeret en lille revy.

Oskar Hansen skrev han en tekst, der bar titlen ”Ung flagsang”, som skulle bruges som mellemspil i revyen ved ungdomsstævnet i Brønshøj. Han var uddannet typograf, og det samme var John Madsen, som var involveret i revyen, og som Oskar Hansen havde samarbejdet med tidligere. John Madsen havde lært sig at spille klaver efter et forsimplet system, han havde set i et ugeblad, og han komponerede en melodi til Oskar Hansens tekst. ”Ung flagsang” blev godt modtaget og blev trykt i kredsbladet Ungdomsappellen, hvorefter den spredte sig fra auguststævnet i Brønshøj til socialdemokratiske afdelinger i andre dele af landet. Det var dog først flere årtier senere, at ”Når jeg ser et rødt flag smælde” kunne betragtes som partiets primære fællessang foran titler som ”Rejs jer, fordømte her på Jorden (Internationale)”, ”Rød flagsang” og ”Danmark for folket”.

Forfatteren Jens-Emil Nielsen beskriver i bogen ”Når jeg ser et rødt flag smælde – En biografi om arbejderdigteren Oskar Hansen”, at Oskar Hansen frem til sin død i 1968 skrev 2655 sange og digte, heriblandt kampagnesangen ”Danmark for folket”, den danske tekst til ”Brødre, lad våbnene lyne” og ”Visen om de tre musikanter”, som især er kendt fra tv-serien ”Matador”. Men i hans omfattende produktion betragtede Oskar Hansen selv den tekst, han skrev som 28-årig, ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, som den bedste af dem alle. Og på mandag vil mangen et 1. maj-arrangement genopfriske den politiske slagsang.