Kategori: Musiknyheder

Det er to af popmusikkens mastodonter, der med to dages mellemrum begge fylder 80 år, når Paul McCartney fra The Beatles har fødselsdag lørdag, og Brian Wilson fra The Beach Boys fylder rundt mandag. I midten og slutningen af 1960’erne var de på én gang kolleger og konkurrenter, og det er velkendt, at når den ene udsendte noget skelsættende, lagde den anden sig i selen for at overgå det. Og mens nogle betragter Paul McCartney som den største sangskriver i nyere tid, så betragter han selv en af Brian Wilsons sange som den bedste sang, der nogensinde er skrevet. Til BBC Radio 1 fortalte McCartney for femten år siden om, hvor nært knyttet han er til netop denne sang fra The Beach Boys: ”God Only Knows er en af de få sange, der får tårerne frem hos mig, hver eneste gang jeg hører den. Det er egentlig bare en kærlighedssang, men den er fremragende udført. Den viser Brians genialitet. Jeg har faktisk optrådt med den sammen med ham, og jeg er nødt til at indrømme, at jeg brød sammen under lydprøven”.

Mange år før det har Paul McCartney også fortalt, at han købte Beach Boys-albummet ”Pet Sounds”, som indeholder blandt andet ”God Only Knows”, ”Sloop John B” og ”Wouldn’t It Be Nice”, til hvert af sine børn som en del af deres almene dannelse, og fordi han ikke mente, at man er rigtigt skolet musikalsk, før man har hørt ”Pet Sounds”. Selv vokalharmonierne i starten af Beatles-sangen ”Here, There and Everywhere” har Paul McCartney indrømmet er med inspiration direkte fra ”God Only Knows”.

Rivaliseringen mellem de to musikere ligger mere end 50 år tilbage i tiden, og dengang ville det måske være svært at regne ud, at den gensidige beundring ville forblive intakt i årene efter, også når de to unge superstjerner en dag skulle fejre deres 80-års-fødselsdage.

Onsdag går vi til stemmeurnerne for at afgøre, om Danmark skal beholde eller fjerne forsvarsforbeholdet i EU-samarbejdet, og dermed slutter også de seneste ugers kampagneindsatser. Sammenlignet med folketingsvalg og kommunalvalg har der været masser af plads i lygtepælene, og ikke meget har skilt sig ud i mængden af plakater. Et af de tiltag, som dog har fået en smule opmærksomhed, var en kreativ plakatserie fra Alternativet, som nok har fået forbipasserende til at nynne, men som også er blevet kritiseret. Plakatserien rummer tre let omskrevne linjer fra Rick Astleys store hit ”Never Gonna Give You Up” fra 1987, hvor ordet ”you” er erstattet af ”EU”: Først en plakat med ordene ”Never gonna give EU up”, dernæst ”Never gonna let EU down” og til sidst ”Never gonna run around and desert EU”. Men som Radio4 kunne berette i forrige uge, har partiet ikke sikret sig retten til at anvende sangteksten i en politisk kampagne, hvilket er en krænkelse af sangskrivernes ophavsret.

Kampagnen skriver sig ind i en længere tradition, hvor ”Never Gonna Give You Up” bliver brugt som et humoristisk overraskelsesmoment. Rickrolling, som fænomenet kaldes, menes at være opstået for 15-16 år siden, hvor brugere på forskellige internetfora narrede andre til at tro, at de linkede til noget vigtigt eller interessant, men klikkede man på deres link, blev man sendt videre til musikvideoen til ”Never Gonna Give You Up”. Den harmløse internetspøg bredte sig hastigt og har også været en del af computerspil og tv-serier som ”South Park” og ”The Simpsons”. Sangeren Rick Astley er også selv blevet ”rickrolled” adskillige gange. ”Det får mig til at grine – men det skal nok genere mange andre. Det er en af de der sære ting, hvor noget bliver samlet op, og folk løber derudaf med det. Det er det, der er så fantastisk ved internettet”, sagde Astley til LA Times i 2008. Mange år senere er sangen blevet samlet op af Alternativet og blevet en del af ja-kampagnen. Over for Radio4 vurderede en professor i ophavsret, at partiets plakater ikke holder sig inden for den såkaldte citatret, og derudover må man generelt ikke ændre i citater, sådan som det er sket ved at ændre ”you” til ”EU”.

Det er åbenbart aldrig for sent at genoplive en filmsucces, så i denne uge er der biografpremiere på opfølgeren til den legendariske film ”Top Gun” fra 1986. Tom Cruise spiller igen rollen som jagerpiloten Pete ”Maverick” Mitchell, og han er tilbage på Top Gun-skolen, hvor han var rekrut i den oprindelige film, men hvor han nu skal undervise en ny generation af elitepiloter til det amerikanske militær. Filmen fra 1986 var succesfuld på mange forskellige måder. Udover at være et stort biograf-hit og sikre sig en markant plads i filmhistorien sikrede den Tom Cruise det store gennembrud, men også soundtracket til filmen var særdeles populært og høstede adskillige priser, blandt andet en Oscar for bedste sang til den romantiske ”Take My Breath Away”.

Soundtracket til den nye film rummer nye sange fra stjerner som Lady Gaga og OneRepublic, men et af de store hits fra 1986-filmen har også fundet vej til ”Top Gun 2: Maverick”, for ”Danger Zone” er endnu engang en del af jagerpiloternes lydspor. Produceren Giorgio Moroder var i forvejen involveret i filmmusikken til ”Top Gun”, da han blev spurgt, om han også kunne levere et bud på en sang til filmen. Filmholdet havde haft flere hundrede sange i spil til de friske optagelser af jagerfly og hangarskibe, men intet fungerede for alvor, som de gerne ville have det. Moroder arbejdede videre med et stykke musik, han havde skrevet med tanke på filmens åbningsscene, og sammen med sin makker Tom Whitlock blev det til en hel sang med det senere så kendte omkvæd ”Highway to the danger zone, ride into the danger zone”. Nummeret fungerede fuldstændig, som det skulle til de energifyldte flyscener, men det var ikke helt let at få en aftale med en sanger på plads. Det pladeselskab, der havde kontrakt på at udgive filmens soundtrack, holdt på, at det skulle være en af deres egne kunstnere, der skulle i front, hvilket begrænsede mulighederne. Både Toto, Starship og REO Speedwagon var i spil, og sangskriver Tom Whitlock fortalte for nogle år siden til bloggen ”Kickin’ It Old School”, at ”Danger Zone” også var en tur omkring den unge musiker Bryan Adams, men at han afslog tilbuddet, fordi han ikke ville involveres i et projekt med så klart militærtema som ”Top Gun”. Til sidst spurgte de sangeren Kenny Loggins, som i forvejen skulle bidrage med en anden sang til soundtracket, om han havde lyst til at besøge dem i studiet, og i programmet ”Professor of Rock” har han fortalt, at han sagde ja til at synge ”Danger Zone” uden på forhånd at have hørt den. Han syntes nemlig, han havde for mange ballader på repertoiret, så da han fik at vide, at ”Danger Zone” var et uptempo-nummer, var der ingen betænkninger.

Nummeret endte med at blive et af hans største hits og en så integreret del af ”Top Gun”-universet, at den også er med i den nye film. ”Top Gun 2: Maverick”, som får premiere herhjemme torsdag, har været undervejs siden 2010, og selvom filmen har haft forhindringer på vejen, og premieren er blevet udskudt flere gange på grund corona-pandemien, er den blevet modtaget overvældende positivt af alverdens anmeldere.

Den har sine rødder helt tilbage i slutningen af 1800-tallet, men i denne uge er det præcis 60 år siden, den kendte fødselsdagssang ”Happy Birthday To You” indgik i en af tv-historiens mest ikoniske optrædener. Over det meste af verden kender man ”Happy Birthday To You”, men sangen startede faktisk ikke sin tilværelse som en fødselsdagssang, men derimod som en slags morgenhilsen. Søstrene Mildred og Patty Hill fra den amerikanske delstat Kentucky arbejdede begge i børnehaver og i de små skoleklasser, og sammen fandt de på en lille sang, der kunne byde børnene velkommen hver dag. Historien fortæller, at Mildred kom på melodien, og Patty hjalp til med teksten, som lød ”Good morning to you, good morning to you, good morning dear children, good morning to all”, da den i 1893 udkom i sangbogen ”Song Stories For the Kindergarten”. Efterhånden som andre skoler tog sangen til sig, og den begyndte at få sit eget liv, begyndte man nogle steder også at bruge den som fødselsdagssang. Hvem der kreerede den i dag så velkendte ”Happy birthday to you”-tekst, fortaber sig i glemslen, men i 1920’erne dukkede den op i en sangbog med både Hill-søstrenes tekst og det ekstra fødselsdagsvers, og i starten af 1930’erne var fødselsdagssangen så udbredt, at den blev brugt i både musicals og radioshows.

Sangen var derfor allemandseje, da skuespilleren og sangerinden Marilyn Monroe gik på scenen den 19. maj 1962 for at lykønske den amerikanske præsident John F. Kennedy ved et indsamlingsarrangement i anledning af præsidentens 45-års-fødselsdag. Aftenens toastmaster havde flere gange annonceret Monroe, og for publikum virkede det som en joke, at han blev ved med at introducere superstjernen, uden at der skete noget. Men som en del af overraskelsen trådte hun til salens store jubel pludselig ind på scenen iført en pels og en kjole så kropsnær, at hun knapt nok kunne gå i den. På scenen sang hun fødselsdagssangen så indfølt og kælent, at den korte optræden i dag er noget af det, hun er bedst kendt for. Jazzpianisten Hank Jones akkompagnerede Marilyn Monroe og fortalte i 2005 om det på radiostationen NPR: ”Hun gav otte takter med Happy Birthday To You og otte takter af Thanks For the Memories. Så for de seksten takter øvede vi otte timer. Hun var nervøs og oprevet. Hun var slet ikke vant til den slags – og på den anden side, hvem ville ikke være nervøs for at skulle synge fødselsdagssang for præsidenten?”

Den helt store bookmakerfavorit ved årets udgave af Det Internationale Melodi Grand Prix, der afholdes i Italien i denne uge, er Ukraine. Ikke fordi det ukrainske bidrag ”Stephania” skal betragtes som et musikalsk højdepunkt, men fordi landet forventes at modtage en god portion sympatistemmer fra både jury og seere på grund af den russiske invasion. Krigen har også betydet, at både Rusland og Hviderusland i år er udelukket fra at deltage i musikkonkurrencen, der også kaldes Eurovision Song Contest. Men ser man bort fra Ukraines position som ”goodwill-favorit”, er det blandt andre Sverige og værtslandet Italien, der forventes at skulle dyste om topplaceringerne, samt Storbritannien, der ellers har haft det svært i Eurovision, siden det i 1999 blev tilladt selv at vælge, hvilket sprog man vil synge på. Sidste år endte briterne endda med et bemærkelsesværdigt resultat, da både juryerne og seerne tildelte dem lige præcis nul point. Men der er en stor tro på, at Storbritanniens bidrag vil kunne få en topplacering i år, hvor man også kan markere 25-året for den seneste britiske Eurovision-sejr.

I 1997 sang gruppen Katrina and the Waves sig nemlig helt til tops med ”Love Shine a Light”, selvom Grand Prix’et ikke var noget, de på forhånd havde gjort sig mange tanker om. I et interview med avisen Metro i 2009 fortalte forsanger Katrina Leskanich, at hun havde fået et opkald fra BBC’s Eurovision-ansvarlige, der spurgte, om de havde en sang liggende, der ville kunne bruges i konkurrencen. Hun svarede: ”Ja, vi har en sang, der hedder Love Shine a Light, som vi aldrig har udgivet, fordi den er alt for sødsuppe, alt for Abba-agtig, alt for Eurovisionsk, så den vil være perfekt for jer”. Det var dog ikke tanken fra Katrina and the Waves, at de selv skulle fremføre nummeret, men de lod sig overtale, fordi et pladeselskab overbeviste dem om, at de ville kunne genoplive den succes, som var gået i sig selv siden deres store 80’er-hit ”Walking On Sunshine”. ”Folk kan være virkeligt dumme, når de bliver rigtigt desperate, og de får at vide, at noget vil være godt for dem, selvom det ikke vil”, fortalte Katrina Leskanich i 2009 som en forklaring på, hvorfor gruppen alligevel stillede op i en musikkonkurrence, hun egentlig ikke brød sig om.

I år har briterne udpeget sangeren Sam Ryder som deres Eurovision-deltager. Han blev kendt via sociale medier i starten af corona-pandemien, hvor han i sit hjem fremførte coverversioner af andres sange, og særligt på TikTok fik han en meget stor følgerskare. Hans sang ”Space Man” er Storbritanniens bedste bud på en Eurovsion-vinder i mange år, men om den formår at forpurre bookmakerprofetien om ukrainsk sejr, finder vi først ud af på lørdag, når finalen afholdes i Torino.

Tirsdag aften markeres årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 overalt i landet. At vi igen står i en tid med krig i Europa, kaster sit skær over befrielsesdagen, både fordi tankerne om ufred og frihed er mere aktuelle end sædvanligt, når der tændes lys i vinduerne, og fordi Jyllands-Posten og Politiken har arrangeret, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj via storskærme i København og Aarhus holder tale til danskerne. Netop denne befrielsesdag er også særlig, i og med at det er første gang i flere år, at hverdagslivet i Danmark ikke er påvirket af corona. For præcis et år siden var maj præget af trinvise genåbninger, og for to år siden måtte mange fejringer af 75-året for befrielsen aflyses under den første nedlukning. Blandt andet måtte en stor koncertforestilling på Den Kongelige Teater aflyses, men med to års forsinkelse kan publikum tirsdag komme til en kombination af koncert og fællessang med referencer til de Alsangsstævner, der blev afholdt i de første år af besættelsen. Forestillingen hedder ”En lærke letted’ – 75-året for Danmarks befrielse” opkaldt efter den sang, der med årene er blevet det stærkeste musikalske minde om befrielsen.

Teksten til ”En lærke letted’” blev skrevet af Mads Nielsen, som til daglig var apoteker i Kolding, men som også havde skrevet flere digte og sange til brug hos KFUM-spejderne. Hans befrielsesdigt blev trykt i Kolding Folkeblad under titlen ”Danmark Frit”, og ifølge Det Kgl. Biblioteks gennemgang af sangens historie, var det en af de lokale præster, der fik idéen til at gøre det til en sang ved en befrielsesfest, han var i gang med at planlægge. Det skulle gå stærkt, så han henvendte sig til lærer og komponist Mathias Christensen, som på trods af, at han kun fik en enkelt dag til opgaven, skabte den smukke melodi, vi kender i dag. Der findes også andre melodier til ”En lærke letted’”, og da sangen i 1950 blev optaget i Højskolesangbogen, var det oprindeligt med en anden melodi end Mathias Christensens, som har vist sig at være den mest holdbare.

Selvom der for tiden er længere mellem de store hits, så har sangerinden Medina ikke forladt rampelyset – og i næste uge skinner det på hende på en ny måde. Hun er nemlig omdrejningspunktet i både dokumentarfilmen ”Medina” og tv-serien ”Medina – hele min historie”, som begge er skabt af filminstruktør Kaspar Astrup Schröder, men som to selvstændige værker. Serien er til en yngre målgruppe og går efter sigende helt tæt på Medina, mens filmen blandt andet har et større fokus på musikken.

Medina udgav sit første album i 2007, uden at ret mange lagde mærke til det, men singlen ”Kun for mig” ramte de danske radiostationer og dansegulve med et brag i september 2008. For nogle år siden fortalte Medina og hendes samarbejdspartnere Rasmus Stabell og Jeppe Federspiel fra producerteamet Providers til musikmediet Gaffa, hvordan ”Kun for mig” kom til verden. Grundlaget i beatet og lyden kom fra et remix, Providers havde lavet til en anden kunstner, men da det aldrig blev udgivet, arbejdede de videre med nye akkorder og en melodi, som Medina udviklede lidt efter lidt. ”Kun for mig” blev et stort hit alle steder, men Medinas egen bedste oplevelse med sangen kom, da hun første gang havde den med hjem fra studiet til sin lejlighed i Istedgade i København, hvor to arbejdsløse veninder havde indlogeret sig. ”De sov længe, og så får jeg vækket de to piger og siger ’Jeg skal lige spille noget for jer’. Og så satte vi den på, og så lavede vi gin og tonics og dansede i stuen hele dagen til den sang, og vi satte højttalerne i vinduet ud mod Istedgade, hvor folk, vi kendte, kom op forbi, og folk stoppede på gaden”.

”Kun for mig” ændrede Medinas liv, og med efterfølgende hits som ”Ensom”, ”Vi to” og ”Synd for dig” fulgte også massiv opmærksomhed fra medier og fans. Medina og filminstruktør Kaspar Astrup Schröder kendte hinanden, før Medina fik sit store gennembrud, og Schröder vil med filmen og serien gerne tegne et andet billede af Medina end det, som han kunne se i mediernes overskrifter de efterfølgende år, og som han ikke følte, han kunne genkende. Filmen ”Medina” kan fra på tirsdag ses i udvalgte Nordisk Film-biografer, mens serien ”Medina – hele min historie” har premiere på Discovery+ og Kanal5 to dage senere.

Hvis man udelukkende følger kalenderens inddeling af årstiderne, får man sig gerne en skuffelse, når den påståede forårsmåned marts viser sig fra sin kolde og våde side, og selv efter den astronomiske skillelinje i form af forårsjævndøgn den 20. marts kan foråret ofte føles en tand for vinterligt. Men i disse dage midt i april er al tvivl heldigvis skubbet til side, for nu kan man for alvor mærket foråret, hvor alting springer ud, og hvor forelskelsens sange bliver til. En af de forårssange, der gang på gang finder vej, er ”Vårvise”, som i år fylder 35 år. Sebastian skrev ”Vårvise” til sin plade ”På vulkaner” i 1987, men sangen fik også stor betydning for norske Sissel Kyrkjebøs karriere. Den unge sangerinde havde stor succes med sin debutplade hjemme i Norge, men ”Vårvise” gjorde hende fra den ene dag til den anden kendt i Danmark. For nogle år siden forklarede Sebastian til Ekstra Bladet, at han var blevet kontaktet af producer og talentspejder Poul Bruun, som gerne ville udgive Sissel Kyrkjebø-pladen i Danmark, men at der gerne skulle tilføjes et par danske sange til det danske publikum:

”Han spurgte, om jeg havde noget, og jeg havde lige indspillet nummeret til På Vulkaner-pladen med mig selv på sang. Poul sendte så det og nogle andre sange op til Norge, og Sissel valgte Vårvise”, forklarede Sebastian.

Sissel Kyrkjebø rejste til Danmark og indspillede ”Vårvise” som duet med Sebastian, og om aftenen medvirkede de sammen i Hans Otto Bisgaards tv-program ”Under Uret”, hvor både Kyrkjebø og ”Vårvise” for første gang blev introduceret til danskerne, og siden da har de to været uløseligt forbundet. Til Ekstra Bladet fortalte Sebastian også, at han nogle år senere blev kontaktet af Eddie Skoller, som var vært på et svensk tv-program, hvor Sissel Kyrkjebø også skulle komme på besøg, og han ville gerne lære ”Vårvise” af Sebastian, så han kunne optræde sammen med hende på svensk tv, sådan som Sebastian havde gjort på dansk tv. Alt dette førte til, at den unge sangerinde og den 25 år ældre entertainer forelskede sig og efterfølgende også blev gift og fik to børn, efter at de sammen havde sunget ”sangen om sol og syrener, våren i eksplosion”.