Kategori: Musiknyheder

Natten til tirsdag sender NASA en anderledes hilsen ud til alle rumvæsener, der skulle have lyst til at lytte med. Rumfartsorganisationen har 50-års-jubilæum, deres system til kommunikation med rumsonder fylder 45 år, og samtidig får de markeret 40-års-dagen for The Beatles’ indspilning af Across the Universe. Det er nemlig denne sang, der ifølge Ing.dk skal udsendes over antennenetværket Deep Space Network med kurs mod Nordstjernen.

Måske vil en rummand et sted undre sig over, hvad linjen “Jai Guru Deva Om” i sangen betyder – ganske som mange mennesker har gjort siden 1970. Ordene er en hyldest til gruppen indiske læremester, yogien Maharishi Mahesh, der også var kendt som Guru Dev. John Lennon ville gerne bruge hans navn i en sang, så ordene, NASA nu har sendt ud i rummet, betyder ”Jeg takker Guru Dev”. Men måske er rumvæsener så svære at imponere over jordisk kunst, at de hellere synger med på linjen ”Nothing’s gonna change my world”…

Hvis du med glæde husker lyden af Roxy Music, får du nu en god anledning til også at sætte billeder på. Bryan Ferrys legendariske band udsender nemlig en DVD med musikvideoer, tv-optrædener og koncertoptagelser fra 1972 til 1982.

Den dobbelte DVD-udgivelse har fået den mundrette titel The Thrill Of It All: A Visual History 1972-1982, delvist opkaldt efter nummeret The Thrill of It All fra 1974, hvilket egentlig er lidt underligt. Gruppen, der ellers ikke kunne beskyldes for manglende kreative evner, brugte nemlig allerede i midten af 90’erne denne sangtitel som navn på en firedobbelt CD-samling. Den nye DVD, der udkommer i denne uge, sætter billeder på sange som More Than This, Avalon og Jealous Guy.

Det er de færreste musikhistorier, der kan bryste sig af at have været en succes både på film, i tv, på scenen og på hitlisterne, men ikke desto mindre er det et sådan fænomen, der gæster Aalborg på søndag. Det var instruktøren Alan Parker, der i 1980 startede hele Fame-feberen med sin film om de unge og håbefulde stjernefrø på en skuespiller-, danse- og musikerskole i New York. En af de medvirkende dengang var sangerinden Irene Cara, der i rollen som Coco Hernandez lagde stemme til temasangen Fame, som siden hen blev fast ledetråd i de forskelligartede Fame-fortællinger.

I 1982 startede en længere tv-serie med andre medvirkende, og historien er også anderledes i den Fame-musical, som siden 1988 er blevet set af millioner af mennesker verden over. På søndag stiger dette antal endnu engang, når Fame-musicaltoget gør stop i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Ali Campbell, der siden 1978 har lagt stemme til reggaegruppen UB40’s mange hits, annoncerede forleden, at han forlader bandet. Han var med til at starte UB40 op i 1978, allerede før medlemmerne egentlig kunne spille, og de første instrumenter blev købt for de penge, Ali Campbell fik i erstatning efter et værtshusslagsmål på sin 17-års-fødselsdag.

Gruppen tog sit særprægede navn efter formularen Unemployment Benefits Form 40, man i Storbritannien dengang skulle udfylde for at få understøttelse, og Campbell & Co. gjorde siden hen britisk reggae til deres kendetegn med hits som Red Red Wine, I Got You Babe og Kingston Town. Efter 30 år slutter UB40-historien nu for Ali Campbell, der i de seneste år har været utilfreds med de beslutninger, der er blevet truffet omkring gruppen.

I den kommende tid må rigtige Van Morrison-fans til lommerne, for der er planlagt genudgivelse af hele 29 plader med Van the Man. Ifølge Gaffa.dk udsendes de første seks plader i serien i næste uge med Tupelo Honey fra 1971 som den ældste. Pladen, der især blev kendt for titelsangen og Wild Night, blev produceret af Ted Templeman, som var imponeret af Van Morrisons talent og produktivitet – men som også syntes samarbejdet var for hårdt.

”Jeg skal aldrig nogensinde arbejde med Van Morrison igen, end ikke hvis han tilbød mig to millioner dollars i kontanter. Jeg blev ti år ældre af at producere tre af hans plader”, siger Templeman i Van Morrison-bogen Celtin Crossroads. Genudgivelsen af såvel Tupelo Honey som de øvrige album fra Van Morrisons bagkatalog indeholder også bonusmateriale i form af blandt andet liveoptagelser og alternative versioner af de oprindelige numre.

Manden bag en af 1960’ernes gladeste sange gik bort i weekenden. John Stewart var ikke blot medlem af folkgruppen The Kingston Trio, men også sangskriveren bag Daydream Believer, der blev kendt med The Monkees i 1968 – også selvom forsangeren i gruppen slet ikke brød sig om nummeret.

I bogen The Monkees Tale fortæller Davy Jones, at selvom han skiftede mening, da Daydream Believer blev et hit, var han oprindeligt irriteret over at skulle indsynge John Stewarts sang: ”Man kan høre på vokalen, at jeg var skidesur”, har Monkees-sangeren sagt om den ellers så optimistiske sang. Ifølge The Kingston Trios hjemmeside var John Stewart omgivet af familie og venner, da han døde lørdag efter at være ramt af et slagtilfælde torsdag. Stewart blev 68 år.

Bandet, der vel næppe længere med berettigelse kan kalde sig ”Danmarks kedeligste orkester”, indleder på lørdag deres turné på utraditionel vis. Heldige rejsende i toget mellem Århus og København kan nemlig opleve en anderledes koncert med tv-2, der forlader perronen i Århus kl. 14:54. Idéen udspringer af gruppens seneste hit Randers Station, men på trods af dette gør Intercity-toget mellem Århus og København ikke stop i Randers – naturligt nok.

Stationsfakta betyder tilsyneladende heller ikke det helt store, da musikvideoen til Randers Station alligevel også er optaget på togstationen under Kastrup Lufthavn. Til gengæld passerer rocktoget Skanderborg Station, der deler navn med en tv-2-sang fra 1985. Gruppens egentlige turné indledes den 25. januar i Odense.

De fleste folk med kendskab til rock’n’roll-musikkens barndom kender nok bedst Peggy Sue som titlen på et udødeligt hit med Buddy Holly, men den virkelige Peggy Sue lever også stadig i bedste velgående. Faktisk er Peggy Sue Gerron i denne tid hovedperson i en strid om rettigheder, eftermæle og indtægter, da hun inden længe udgiver erindringsbogen Whatever Happened to Peggy Sue om hendes venskab med Buddy Holly.

Rocklegendens enke Maria Elena Holly, der ejer rettighederne til Buddy Holly-navnet og alt omkring det, er ifølge CNN klar til at lægge sag an, hvis bogen udkommer, fordi virkelighedens Peggy Sue ikke har fået tilladelse til at udnytte minderne om Buddy Holly, og fordi Peggy Sue angiveligt skulle fordreje sandheden. Sangen om Peggy Sue skulle i øvrigt have heddet Cindy Lou, men Buddy Hollys trommeslager, der var lun på Peggy Sue Gerron, overtalte ham til at ændre teksten for at gøre indtryk på Peggy Sue. Det lykkedes tilsyneladende, for to blev senere gift.