Kategori: Musiknyheder

Halloween-aktiviteterne har i de seneste år grebet om sig, og den amerikanske udgave af Allehelgensaften er også blevet en fast tradition mange steder i Danmark. Der laves hyggeligt uhyggelige halloween-udgaver af kendte produkter, butiksvinduerne er pyntet med græskar og edderkoppespind, og børn går fra dør til dør med kravet om ”slik eller ballade”. Men selvom interessen er stor, er halloween-fejringen en død sild på musikfronten, når man sammenligner med juletiden, og skal man for eksempel sammensætte en halloween-playlist, er man nødt til at finde sange, som rummer en uhyggelig stemning eller et gysertema, men som reelt ikke har noget med halloween at gøre. Jagten på en god halloween-sang har også ført folkene bag Muppet Show ud i en lidt speciel løsning til den nye film ”Muppets Haunted Mansion”, der på streamingtjenesten Disney+ har fået den danske titel ”Spøgelseshuset”. Udover et par nyskrevne sange til filmen rummer ”Spøgelseshuset” nemlig også en ny, munter indspilning af sangen ”Dancing In the Moonlight”, som formentlig primært er valgt ud fra sin titel.

De fleste forbinder nok ”Dancing In the Moonlight” med bandet Toploader, som i 2000 gjorde den til et stort hit, men sangen er meget ældre end det – og den har endda en forhistorie, som er en del mere uhyggelig end halloween-indspilningen med Muppet-dukkerne. Nummeret er nemlig skrevet helt tilbage i 1969, efter musikeren Sherman Kelly besøgte den caribiske ø Sankt Croix, som engang var en del af Dansk Vestindien. Sherman Kelly har både på sin egen hjemmeside og på den hollandske tv-kanal NTR fortalt, at han på Sankt Croix var det første offer for en lokal bande, der endte med at dræbe otte amerikanske turister. Han og hans kæreste overnattede på stranden for ikke at blive søsyge på båden, men om natten blev de overfaldet. Sherman Kelly blev slået i hovedet med et baseballbat, og hans kæreste blev voldtaget, og lægerne var ikke sikre på, at han ville overleve på grund af flere kraniebrud. Det gjorde han heldigvis, og mens han kom til hægterne igen, skrev han en sang, hvor han ”forestillede sig en alternativ virkelighed, en drøm om en fredfyldt og glad hyldest til livet”. Resultatet var ”Dancing In the Moonlight”, som han i 1970 udgav sammen med bandet Boffolongo, uden at den ligefrem ændrede musikhistorien.

Et par år senere tog en af hans gamle venner sangen med videre til sit band King Harvest, og da de indspillede den, fik den pludselig luft under vingerne. I 2000 blev den atter et hit med gruppen Toploader, og i 2018 fik svenske Jübel også pæn succes med en nyfortolkning af ”Dancing In the Moonlight”. Men det er først med Muppet-figurernes indblanding, at måneskinsdansen er blevet en del af en halloween-fest.

Personlige popsange og følelsesladede ballader går aldrig af mode, så lige nu venter mange spændt på, at vor tids dronning på dette felt bryder tavsheden og præsenterer nyt materiale. På fredag udgiver sangerinden Adele nemlig sin første nye sang i seks år, og i november følger et helt album, der også bliver hendes første siden 2015. Adele Laurie Blue Adkins har siden gennembruddet i 2008 sat et hav af rekorder, uanset om man ser på salgstal, hitlistestatistikker, koncertturnéer og videovisninger på nettet, men den nok mest tungtvejende rekord er, at hendes album ”21” fra 2011 med flere end 31 millioner solgte eksemplarer er det bedst sælgende album i det 21. århundrede.

Pladen rummede flere store hits, ikke mindst den store ballade ”Someone Like You”, som hun færdiggjorde og indspillede sammen med Dan Wilson fra bandet Semisonic. De første dele af sangen havde hun med i skitseform, da de mødtes for at se, om de kunne finde ud af at arbejde sammen, og i fællesskab fik de melodien og teksten på plads hen over to dage i studiet. Til sidst indspillede de en demo-version af ”Someone Like You”, så de kunne præsentere resultatet for andre. Indspilningen indeholdt intet andet end Adele ved en mikrofon og Dan Wilson ved et flygel, men det var så kraftfuldt og følelsesladet, at der ikke var brug for andet. Adele forsøgte senere at indspille sangen med et større orkester, men i sidste ende valgte hun at holde fast i den første indspilning med blot sang og flygel, så det var reelt en demo, der endte på toppen af hitlisterne verden over. Den endte også på albummet ”21”, som i titlen refererer til Adeles alder i den periode, hvor sangene blev til. Hun har også udgivet pladerne ”19” og ”25”, og der er forlydender om, at det album, der er varslet til november, kommer til at hedde ”30”. Adele er godt nok blevet 33 år, men eftersom albummet har været nogle år undervejs, er ”30” en passende titel til sange fra en periode i hendes liv med både skilsmisse og moderskab.

På de sociale medier er der allerede præsenteret nogle mindre bidder fra den nye sang ”Easy On Me”, der lyder som endnu en stor klaverbåret ballade, og fra på fredag kan vi få lov til at høre hele nummeret.

”Lytternes ønskeprogram på grammofon”. Sådan lød navnet på et radioprogram, der kunne høres for første gang i oktober 1946, og selvom titlen var ganske beskrivende for indholdet, blev den ændret til ”Giro 413” nogle år senere. Det var forfatteren, musikeren og radiojournalisten Karl Bjarnhoff, der var vært for det allerførste program i rækken, og han indledte ”Lytternes ønskeprogram på grammofon” med tonerne af ”Prins Jørgens March”, som godt nok er skrevet i 1699, men som også har spillet en rolle ved store begivenheder i nyere tid. Blandt andet blev den spillet ved prins Charles og lady Dianas bryllup i 1981, og under 2. verdenskrig blev den brugt som indledning ved BBC’s danske nyhedsudsendelser på kortbølgeradio, fordi den i sig selv afspejlede en forbindelse mellem Danmark og England. Prins Jørgen, der var søn af kong Frederik d. 3., blev nemlig blev gift med Anne Stuart, der var dronning over England, Skotland og Irland i begyndelsen af 1700-tallet. Prins Jørgen gik i England under navnet George, og værket, der i Danmark bærer hans navn, kendes på engelsk som ”The Prince of Denmark’s March”. Den hyppige brug af ”Prins Jørgens March” på BBC under krigen betød, at værket var velkendt og afholdt i Danmark, hvilket formentlig var medvirkende til, at netop dette stykke musik blev det første i det nye ønskeprogram i radioen i 1946. Blandt de øvrige ønsker i programdebuten var Carl Nielsens ”Underlige aftenlufte” og et uddrag af operetten ”Den glade enke”.

I 1951 sørgede programmets vært Otto Leisner for, at ”Lytternes ønskeprogram på grammofon” skiftede navn til ”Giro 413”, og selvom giro-numre og indsamlingsformer har ændret sig meget siden da, så holder navnet ved den dag i dag. Selve 75-års-dagen er onsdag den 13. oktober, men allerede på søndag fejrer DR deres jubilar ved en særudgave af programmet på P5, som sendes direkte fra Tingkroen på Amager. Udover de sædvanlige lytterhilsener og pladeønsker vil der være live-musik med blandt andre Birthe Kjær og Dorthe Kollo samt Michael Winckler, der er søn af en af programmets mest ønskede kunstnere, Gustav Winckler.

Da corona-pandemien begyndte at tage fart i begyndelsen af 2020, tog filmselskabet MGM konsekvensen og udskød premieren på James Bond-film nr. 25, ”No Time to Die”, som ellers skulle have været sendt ud til biograferne i april 2020. Med planer om en verdenspremiere i Kina og med udsigten til mere eller mindre stillestående lande og lukkede biografer, var der ikke udsigt til, at investorerne ville kunne hente filmudgifterne hjem, hvis actionfilmen holdt den oprindelige premiereplan. Set i bakspejlet kan det betragtes som én blandt mange naivt optimistiske udsættelser, at ”No Time to Die” kun blev skubbet fra april til november 2020, og den plan måtte da også ændres, da det stod klart, at verden ikke kom på ret kurs igen så hurtigt, som man kunne have håbet. Men nu er tiden kommet til, at man kan få lov at se ”No Time to Die”, der bliver Daniel Craigs femte og sidste film i rollen som Agent 007. At filmpremieren er blevet udskudt så lang tid, giver også den særlige situation, at selvom filmen vil fremstå ny, så har den en temasang, der er mere end halvandet år gammel, for Billie Eilish nåede at udgive titelmelodien ”No Time to Die” allerede i februar 2020.

Sangen, som Eilish skrev sammen med sin bror og faste musikmakker Finneas, faldt på plads i løbet af ganske få dage – efter en smule startvanskeligheder. Billie og Finneas har i magasinet GQ Hype fortalt, at filmfolkene sendte dem de første tyve sider af manuskriptet for at give dem en idé om handlingen, men da de gik i studiet for at skrive en sang, der kunne passe til den, bar indsatsen ikke frugt. Først da de var taget ud på turné, knækkede Finneas koden til, hvordan fundamentet til sangen kunne lyde, og liggende i hver deres køje i en tour-bus skrev de ”No Time to Die” færdig. Billie Eilish var blot 18 år, da sangen blev indspillet, hvilket gør hende til den hidtil yngste leverandør af en James Bond-sang. 

”No Time to Die” får premiere i de danske biografer torsdag d. 30. september. 

I denne uge er det 30 år siden, tre unge amerikanere udsendte en plade, der ændrede rockverdenen for altid. Den definerede en ny lyd og en ny attitude, og den blev ikke bare lydsporet til de tidlige 1990’eres ungdomsgeneration, den blev også en plade, som yngre årgange opsøger igen og igen. Det var trioen Nirvana, der i september 1991 udsendte deres andet album ”Nevermind” med numre som ”Come As You Are”, ”In Bloom”, ”Lithium” og ikke mindst ”Smells Like Teen Spirit”, og som skudt af sted fra en katapult sendte det grunge-genren ud i verden på rekordtid, så hidtidige rocksucceser som Def Leppard og Guns’n’Roses pludselig kom til at fremstå en smule gammeldags. Grungen var beskidt og melankolsk på en anden måde end de forgange års heavy metal, men den var samtidig mere melodisk og iørefaldende end fortidens punk-nicher. Med i samme grunge-bølge var bands som Pearl Jam, Soundgarden og Stone Temple Pilots, men det var Nirvana, der var det absolutte hovednavn i de år. Navnet Nirvana er hentet fra buddhismen, hvor det er et svært begribeligt begreb, der beskriver det højeste mål for den religiøse stræben, og det var forsanger Kurt Cobains ønske, at bandet skulle have et smukt navn som kontrast til musikken, i modsætning til de mange rockbands, der valgte et provokerende navn til at ledsage deres hårde ydre. Cobain er mange steder citeret for, at ”Punk er musikalsk frihed. Det handler om at sige, gøre og spille, hvad man har lyst til. I Webster-ordbogens termer betyder ’nirvana’ fraværet af smerte, lidelse og den ydre verden, og det er ret tæt på min definition af punk-rock”.

Den 10. september 1991 udkom singlen ”Smells Like Teen Spirit”, og den 24. september fulgte albummet ”Nevermind”, som i løbet af nogle måneder lagde verden for Nirvanas fødder. Succesen fik en trist udgang, da Kurt Cobain tog sit eget liv i april 1994.

Det er langt fra alle sange, der vinder alles hjerter fra den ene dag til den anden. Udbredelsen er nogle gange mange år undervejs, og i denne tid går mange nok og nynner en sensommervise, som blev til på små skovstier på Midtsjælland for 40 år siden, men som kun ganske langsomt er blevet kendt flere og flere steder. Sangen fra 1981 har det tilbagevendende omkvæd ”Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik”. Kirsten og Finn Jørgensen havde begge arbejde på Borup Skole mellem Køge og Ringsted, og sidste år fortalte ægteparret til Kristeligt Dagblad, hvordan de for at koble af fra arbejde og familietravlhed ofte gik tur i skoven nær Borup, hvor Kirsten også kom i sin barndom. Finn havde skrevet en melodi, som de begge var glade for, og som virkede som en rigtig sensommersang. ”Men den skulle ikke bare være en kopi af de gamle efterårssange. Og så blev det meget naturligt at tage udgangspunkt i den her skov, hvor vi gik så meget,” fortalte den 81-årige Kirsten Jørgensen til Kristeligt Dagblad for et år siden.

Sammen med sin mand begyndte hun at skrive ord og linjer ned, som kunne passe til deres sensommervise, og kladderne lå på køkkenbordet længe, før den rette stemning og alle vers var på plads. ”Sensommervise”, som deres sensommervise meget passende blev døbt, fik en beskeden lancering, da den i 1982 blev trykt i sanghæftet ”Pølsemand” fyldt med nye børnesange, men støt og roligt vandt sangen indpas mange steder, blandt andet fordi Finn Jørgensen selv tog den med, når han i årene efter holdt kurser i undervisningspædagogik for børn, kor og musik mange steder i landet. I 2006 blev ”Sensommervise” optaget i Højskolesangbogen, hvilket ifølge Finn Jørgensen var ”som at få en Bodil”, og siden da har endnu flere lært at sætte pris på sangen, der er skabt til overgangen mellem sommer og efterår.

På lørdag markeres 20-års-dagen for en af de mest skelsættende begivenheder i nyere tid. Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og de følgende mange års ”krig mod terror”, som den amerikanske præsident George W. Bush døbte det, vendte op og ned på både storpolitik og hverdagsliv. Kulturlivet og underholdningsindustrien forsøgte gennem film, bøger og musik at fortolke alt fra sorg og vrede til patriotisme og sammenhold, og meget hurtigt fik sange som “Hero” af Mariah Carey og “Superman (It’s Not Easy)” af Five For Fighting en symbolsk værdi. Efterfølgende er der udkommet talrige sange, som behandler begivenhederne og følelserne omkring 11. september, blandt andet Tori Amos’ “I Can’t See New York” og Mark Knopfler og Emmylou Harris’ “If This Is Goodbye”. Det mest kendte musikværk om 11. september og tiden derefter er dog nok Bruce Springsteens album ”The Rising”, der udkom i 2002. På det tidspunkt havde Springsteen ikke udgivet en plade siden 1995, og historien, der ofte fortælles om ”The Rising” er, at han nogle dage efter 11. september 2001 tog familien med på stranden i bydelen Asbury Park ikke langt fra New York. En mand i en bil fik øje på ham og råbte ”Vi har brug for dig nu” ud gennem sit åbne vindue, og dermed blev en af de store fortolkere af den amerikanske folkesjæl sat i gang med overvejelserne om, hvordan han ville kunne sætte ord og musik til den traumebearbejdning, hans landsmænd nu stod over for. Ved et stort tv-transmitteret indsamlingsshow allerede den 21. september fremførte Bruce Springsteen sangen ”My City In Ruins”, som sammen med sange som ”The Rising” og ”Waitin’ On a Sunny Day” kom med på albummet ”The Rising i juni året efter. Titelnummeret rummer dels en fortælling om en brandmands indsats den 11. september og dels et mere religiøst eller spirituelt budskab, hvilket Bruce Springsteen også koblede sammen i et interview i tv-programmet ”Nightline”:

”Et af de stærkeste billeder på 11. september, som jeg læste i avisen, var om de folk, der kom ned og fortalte om redningsfolkene, der var på vej op. Tanken om disse fyre på vej op ad trapperne, op ad trapperne, opadstigende, opadstigende. Jeg mener: Du kan stige op ad en røgfyldt trappe, du kan være i det hinsidige, på vej videre”.

De er indtil videre en smule kryptiske og tilbageholdende med oplysningerne, men der er meget, der tyder på, at Abba på torsdag udgiver ny musik. Det er 39 år siden, det er sket sidst, og det er tre år siden, de fire svenskere overraskede hele verden med beskeden om, at de havde været sammen i studiet igen, så en lancering af nye sange i morgen vil blive afslutningen på en lang ventetid, uanset hvordan man regner på det. Forleden annoncerede det nye website ABBAvoyage.com, at man skal holde øje med datoen 2. september, og man har kunnet registrere sig for at få direkte besked, når der er nyt at fortælle. Hvad det så er, der sker i morgen torsdag, er uvist, men der er god grund til at tro, at det handler om udgivelsen af nye sange fra Agnetha, Bjørn, Benny og Anni-Frid. Allerede i april 2018 annoncerede de nemlig, at det, ingen havde troet ville ske, rent faktisk havde fundet sted: At de havde været sammen og havde indspillet nye sange af Björn Ulvaeus og Benny Andersson.

”Det var, som om tiden havde stået stille, og at vi bare havde været væk på en lille ferie. Vi må være blevet ældre, men sangen er ny. Og det føles godt”, forklarede de dengang i en fælles pressemeddelelse.

Den såkaldte ferie siden sidste Abba-indspilning i 1982 havde godt nok været vældig lang, men med lidt god vilje kan man godt betragte det som en ferie. Gruppen gik nemlig aldrig officielt i opløsning, og nok fremstod det som Abbas endeligt i begyndelsen af 1980’erne, men der kom aldrig en besked om et egentlig brud. I stedet brugte Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad tid på at udvikle deres solokarrierer, mens Björn Ulvaeus og Benny Andersson i fællesskab kastede sig ud i arbejdet med at skrive musicals. Kvartetten var samlet for en kort stund, da de i programmet ”Her er dit liv” på svensk tv i 1986 optrådte med harmonika og guitar til ære for deres mangeårige manager Stig Anderson med en vise, han havde skrevet i sine unge dage. Men fansenes håb om ny musik forekom ganske urealistisk, indtil de i 2018 meddelte, at de var på vej med de to sange ”I Still Have Faith In You” og ”Don’t Shut Me Down”. Senere fik offentligheden at vide, at der var hele fem nye sange på vej, og verden venter også på et live-show med hologram-versioner af de fire medlemmer, men det er blevet forsinket af blandt andet pandemien. Dertil kommer, at det engelske medie The Sun viderebringer en oplysning om, at Abba Voyage-projektet også rummer en slags dokumentarfilm, der følger deres tilbagevenden til studiet – men hvor meget vi får i hvilken rækkefølge, bliver vi formentlig klogere på i løbet af torsdagen.