Kategori: Musiknyheder

Han
fylder godt nok først rundt sidst på året, men fejringen af musikeren Sebastian
er allerede i fuld gang og har også kurs mod Nordjylland. Sebastian bliver 70
år den 19. december, og gennem næsten 50 år har han sat masser af markante
aftryk i dansk musik. Kunstnernavnet Sebastian har hængt ved lige så længe,
selvom det slet ikke var hans egen opfindelse. Knud Christensen, som han
egentlig hedder, deltog for nogle år siden i TV 2-programmet ”Toppen af
poppen”, og her fortalte han, hvordan han blev til Sebastian. I hans helt unge
dage, hvor han sang på engelsk, havde et udenlandsk pladeselskab vist interesse
for at udgive hans musik, men de mente ikke, at man i andre lande ville kunne
udtale navnet Knud, så de gav ham en liste over mulige kunstnernavne. Knud
Christensen selv troede dog ikke på, at projektet ville blive til noget, så han
fik aldrig peget på sit foretrukne navn.

– En dag bliver jeg ringet op inde fra
radioen, og da jeg kommer ind, bliver programværten ved med at kalde mig
Sebastian, og pludselig ser jeg et singlecover med et billede på, og så står
der “Sebastian” på coveret, og så var jeg jo fanget, men tænkte, det
varer vel bare et øjeblik, så kan jeg hedde Knud igen, fortalte Sebastian i
”Toppen af poppen”.

Navnet blev hængende, og derfor er det heller ikke Knud,
men Sebastian, der fejres ved hyldestkoncerter i den kommende tid. Danmarks
Underholdningsorkester og en stribe solister fortolker sange af Sebastian, som
også selv er på scenen, og på lørdag kan fødselsdagsshowet opleves i Musikkens
Hus i Aalborg.

Forleden
sendte TV 2 Zulu deres årlige ”Zulu Comedy Galla”, som normalt fylder scenen og
skærmen med komikere, men i år var det en nordjysk sangerinde, der stjal en god
del af opmærksomheden. Kender man Annika Aakjær fra Vodskov, er det formentlig
for hendes poetiske og personlige popsange, men hun har også turneret med et
soloshow med både musik og anekdoter, og i den forbindelse opstod en meget
underholdende sang om menstruation, som hun optrådte med ved ”Zulu Comedy
Galla”, og som hurtigt blev et hit på de sociale medier. Teksten om cyklus,
natbind og menstruationskopper er Aanika Aakjærs egen, men i modsætning til
normalt har hun lånt en melodi med en knapt så morsom forhistorie.

Ifølge bogen
”Anne, Sanne og Lis” døjede musikeren Morten Kærså i årevis med angstproblemer,
efter han som barn havde sneget sig til at se noget af tv-gyserserien
”Belphegor – spøgelset fra Louvre”. Selv som voksen kunne det holde ham vågen
om natten, men det lykkedes ham også at bruge nætterne kreativt. Her skabte han
grundlaget for sangen ”Woodoo”, som han sammen med Sanne Salomonsen og Hans
Henrik Koltze arbejdede videre med for gruppen Sneakers. Den angstplagede
musiker havde dengang næppe forestillet sig, at linjen ”Han laver voodoo om
natten” mange år senere skulle blive til ”Du skal brug’ natbind om dagen”.

Hver
årstid sine sange og hver måned sine melodier. På skillelinjen mellem
sensommeren og efteråret er en af de mest passende danske sange ”Septembers
himmel er så blå”, som har været elsket, siden skoleklasser landet over tændte
for radioen i september 1949. Digteren og underviseren Alex Garff, som også er
kendt for ”Heksemutter lod en tudse” og den danske tekst til Lucia-sangen ”Nu
bæres lyset frem”, havde det år fået en opgave af Danmarks Radio. Han var
ifølge Det Kongelige Bibliotek blevet bedt om at skrive en ny sang til
”Danmarks Skoleradio”, som man på skolerne kunne tænde for i skoletiden, så
eleverne kunne synge med på udvalgte sange, og til et tema om årstidssange
ville man gerne præsentere en helt ny sang. Otto Mortensen havde komponeret
melodien, og i bladet ”Danmarks Skoleradio” var tekst og noder på forhånd sendt
ud til skolerne. Den 2. september 1949 kl. 9.15 tændte lærere over hele landet
for radioen, så alle kunne stemme i: ”Septembers himmel er så blå, dens skyer
lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide”.

Et
af de største aftryk i rockhistorien blev sat for 25 år siden, da
engelske Oasis udgav deres debutalbum. Brødrene Liam og Noel Gallagher var
hovedfigurer i et band, der fra starten havde heddet The Rain, men længe før
det store gennembrud fandt de det navn, der blev et af de helt store i
britpop-bølgen op gennem 1990’erne. Idéen til navnet Oasis kom fra blandt andet
en plakat fra kultur- og fritidscentret Swindon Oasis Leisure Centre og fra tøjbutikken
Oasis i Manchester, men forsanger Liam Gallagher afslørede mange år senere i
musikbladet NME, at han syntes, ”det var et lortenavn”. Han mente dog også, at
hans efterfølgende band Beady Eye og langt de fleste andre bands har dårlige
navne, men det forhindrede ikke Oasis i at gøre et uudsletteligt indtryk på en
hel generation.

I månederne forinden havde singlerne ”Supersonic”,
”Shakermaker” og ikke mindst ”Live Forever” skabt stor interesse for det nye
band, og da debutalbummet ”Definitely Maybe” udkom den 29. august 1994, strøg
direkte ind på førstepladsen af den britiske albumhitliste. I årene efter
fulgte store hits som ”Wonderwall”, ”Don’t Look Back In Anger” og ”Some Might
Say” samt masser af kontroverser mellem de temperamentsfulde Gallagher-brødre, som derfor
ikke har optrådt sammen siden 2009.

I
1976 spillede multikunstneren David Bowie hovedrollen i science fiction-filmen
”The Man Who Fell To Earth” om rumvæsenet Thomas Newton, der er havnet på
Jorden i et forsøg på finde vand til sin tørkeramte planet. Selvom Bowies
karriere bevægede sig mange andre steder hen gennem årene, gav han ikke helt
slip på historien, så kort før sin død færdiggjorde han en musical, der digtede
videre på fortællingen om Thomas Newtons tid på Jorden. Forestillingen
”Lazarus” rummer både sange fra det album, David Bowie udgav blot to dage før
sin død i 2016, og gamle hits som ”Changes”, ”Heroes” og ”Life On Mars”, og nu er
tiden kommet til, at man for første gang kan opleve en dansk opsætning af
”Lazarus”.

Det er Aarhus Teater, der som en del af Aarhus Festuge torsdag har
premiere på ”Lazarus” på dansk – men dog med de oprindelige engelske tekster i
sangene.

Hvornår
var sidste gang, The Beatles var i studiet? Det er et spørgsmål, som
rockhistoriens skriftkloge kan diskutere til evig tid, for alt efter
temperament er der flere forskellige datoer, der kan tælle som den sidste
studiedag for alle tiders største band. Nogle opfatter Paul McCartney, George Harrison
og Ringo Stars færdiggørelse af John Lennons sange ”Free As a Bird” og ”Real
Love” i midten af 1990’erne som de sidste studiedage for The Beatles, selvom
Lennon naturligvis kun var til stede på bånd. En anden dato handler om albummet
”Let It Be”, der blev indspillet som det næstsidste og udgivet som det sidste
studiealbum, men der var nogle sidste justeringer i 1970 inden udgivelsen, som
for nogle fans tæller som slutdatoen for bandet – men heller ikke her var alle
fire i samme lokale på én gang. Derfor er der en tredje ”trosretning”, der holder
på, at de sidste rigtige Beatles-dage var i august 1969, altså for 50 år siden,
og til denne linje hører også en dejligt klar symbolik i og med, at det var i
forbindelse med indspilningen af nummeret med den sigende titel ”The End”.

The
Beatles arbejdede gennem over flere uger med ”The End”, som skulle være den
afsluttende del af et medley på albummet ”Abbey Road”. Fra starten varede ”The
End” blot 1 minut og 20 sekunder, men med tilføjelserne af Ringo Stars eneste
trommesolo i Beatles-årene samt de øvrige tre medlemmers tredobbelte guitarsolo
udviklede nummeret sig hen over sommeren 1969. Den 18. august blev de
allersidste optagelser lavet, og fortællingen om The Fab Four kunne rundes af
med de ord, Paul McCartney skrev med William Shakespeare i tankerne, eftersom
han gerne ville skabe en fin kuplet, det vil sige to verslinjer med rim og
pointe, ligesom den store digter var en mester i: ”And in the end the love you take –
is equal to the love you make”. The End.

En
vigtig del af den danske sangskat findes i salmebogen, som gennem tiden er udkommet
i tolv forskellige autoriserede salmebøger, og forleden var der 450
års-jubilæum for den allerførste af slagsen. Efter reformationen begyndte
dansksprogede salmer at vinde indpas i kirkerne, og da den første salmebog med
kongens autorisation udkom den 10. august 1569, fik Danmark for første gang en fælles
salmebog, der skulle bruges i alle kirker. Titlen var ”Den danske Psalmebog” –
eller ”Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer, Ordentlig
tilsammenset, formeret oc Forbedret”, hvis man tog det hele med. Prisen var
omtrent den samme som prisen på en ko, men så fik man også 269 salmetekster og
melodier, som præst og latinskolerektor Hans Thomissøn sammen med sin far havde
indsamlet eller oversat. Selvom det nu er 450 år siden, er der flere af salmerne,
som har overlevet frem til i dag, blandt andre ”Vor Gud han er så fast en borg”
og en tidlig udgave af ”Julen har englelyd”. Hen over efteråret markeres
jubilæet flere steder.

På torsdag er det 80 år siden, at et biografpublikum i Grauman’s Chinese Theatre i
Hollywood overværede premieren på det, der skulle blive en ægte filmklassiker,
”Troldmanden fra Oz”. Få minutter inde i filmen blev de også introduceret for
sangen ”Over the Rainbow”, der skulle blive mindst lige så populær og ikonisk
som filmen. Det var ellers snublende tæt på, at ”Over the Rainbow” ikke havde
fået lov til at komme med i filmen, for den blev klippet ud, efter spidserne i
filmselskabet MGM havde gennemset en tidlig udgave af ”Troldmanden fra Oz”. De
syntes, at balladen trak tempoet ud af filmen helt fra starten, og at den ikke
passede til en lille pige på en gård. Men et par af filmens hovedansvarlige
satte hælene og truede med at forlade projektet, hvis ”Over the Rainbow”
forsvandt. De fik heldigvis deres vilje – og den unge hovedrolleindehaver Judy
Garland fik en signatursang, der fulgte hende resten af livet.