Kategori: Musiknyheder

For
især 1990’ernes ungdom er der noget særligt i vente i denne uge, for flere af stjernerne
fra årtiets helt store ungdomsserie ”Beverly Hills 90210” vender tilbage på tv-skærmen.
I dag er der amerikansk premiere på den nye serie ”BH90210”, som mange allerede
har fået en morsom forsmag på via internettet. I et par måneder har der
floreret en reklame for serien, hvor skuespillerne bag blandt andre rollerne Brandon,
Brenda, Kelly og Steve oplever, at dagligdagsting som vækkeure, hårtørrere og
kaffemaskiner pludselig lyder som titelmelodien til deres gamle successerie.
Det let genkendelige tema fra ”Beverly Hills 90210”, der dukker op igen og igen
i reklamen, bliver uløseligt forbundet med serien, men hvad de færreste nok
husker er, at de første afsnit i 1990 havde en anden kendingsmelodi. Guitaristen
Jeff Baxter, der har været med i bands som Steely Dan og Doobie Brothers og har
spillet med et hav af store stjerner, stod bag den oprindelige temamelodi, men som
man kan høre på Youtube var 1980’ernes ekko ikke klinget helt ud
endnu på den oprindelige temamusik. Kort efter blev den skiftet ud med John E.
Davis’ nu legendariske ”Beverly Hills 90210”-tema.

Om
kendingsmelodien også bliver brugt i den nye serie ”BH90210”, eller om det kun
var en gimmick i reklamen for serien, får amerikanerne at se på FOX-kanalen onsdag aften, og herhjemme dukker den nye serie op på TV 2 Zulu på fredag. ”BH90210” bliver ikke
en egentlig fortsættelse af 1990’ernes serie, men bevæger sig på et
meta-niveau, hvor skuespillerne fra dengang spiller sig selv i en fiktiv
situation, hvor de forsøger at genoplive den gamle serie.

Den
31. juli er en helt særlig dato i Cliff Richards kalender, for netop den dag for
60 år siden landede han for første gang på toppen af den engelske hitliste. Den
unge sanger havde allerede haft succes med især debutsinglen ”Move It” året
forinden, og han fik en lille rolle i filmen ”Serious Charge”. I filmen sidder
den 19-årige stjerne iført læderjakke ved et bord på en bar, mens andre unge
danser omkring ham, og som man kan se på Youtube, var
filmversionen af ”Living Doll” en hurtig roll’n’roll-sang. Da Cliff Richard
skrev under på filmkontrakten, var han ikke opmærksom på, at han forpligtede
sig på at udgive en single med en af sangene fra filmen, men han havde bestemt
ikke lyst til at indspille ”Living Doll” og lægge navn til den på en plade.
Cliff Richard og hans musikere syntes, at stilen i sangen ikke var ægte
rock’n’roll som den amerikanske lyd, de havde slået sig op på, men som et
kompromis fik de til lov til at gøre, hvad de ville med ”Living Doll”, hvis
blot de ville indspille den som en del af filmens markedsføring. De nåede frem
til, at hvis de pillede den falske rock’n’roll-stil ud af sangen ved at sætte
tempoet ned og give den en smule country-stemning, fungerede ”Living Doll”
pludselig meget bedre for dem. Resultatet blev et gigantisk hit, hvilket blev
slået fast den 31. juli 1959.

De
forbindes mest med slutningen af 1990’erne og årene omkring årtusindskiftet,
men rapgruppen Den Gale Pose er tilbage igen og har brudt stilheden med en
stribe sommerkoncerter og ikke mindst en ny single, ”Indtil vi ses igen (Rasmus
B Tribute)”. Titlen henviser til produceren Rasmus Berg, som var med i gruppen
helt fra starten, men som døde pludseligt sidste år, mens planerne om en
genforening af Den Gale Pose var ved at tage form.

I de tidlige år havde de succes
med at producere musik for store hiphop-stjerner i USA under navnet Madness 4
Real, men da de i 1996 vendte hjem til Danmark for at udgive deres egen musik,
blev det under navnet Den Gale Pose. Det lidt mærkværdige navn rummer en
fordanskning af ordet ”posse”, der kan oversættes til ”slæng”, og på et af
deres første numre lyder en del af teksten ”Pump den gale funk”, som ligeledes
er en dansk udgave af udtrykket ”Pump the mad funk” (at spille vild funkmusik
højt). Som Den Gale Pose satte Jesper ”Jokeren” Dahl, Rasmus Berg og Nicholas
Kvaran nye standarder for dansk rap med hits som ”Spændt op til lir”,
”Definitionen af en stodder” og ”Den dræbende joke”.

Det er 25 år
siden, den originale tegnefilm tog verden med storm, og siden da er der kommet filmfortsættelser,
musical og spinoff-serier af ”Løvernes konge”. I sidste uge tog Disney-fænomenet
endnu et vigtigt skridt, da der var biografpremiere på en film med ”rigtige”
dyr udsat for computeranimation. Historien er dog grundlæggende den samme som i
den oprindelige film, og alle Elton John og Tim Rices populære sange fra 1994
er også blevet frisket op, blandt andre ”Can You Feel the Love Tonight”, ”The
Circle of Life” og den altid muntre ”Hakuna Matata”. På en tidligere DVD-udgivelse
fortæller holdet bag filmen, at de under en safaritur i Kenya under arbejdet
med ”Løvernes konge” lærte udtrykket hakuna matata af en lokal turguide. På det
afrikanske sprog swahili betyder hakuna matata ”ingen bekymringer”, og den
livsindstilling passede godt til surikaten Timon og vortesvinet Pumba, der ser
lysere på tilværelsen i den ellers dramatiske filmfortælling. Både ”Hakuna
Matata” og ”Circle of Life” var blandt de fem sange, der året efter var
nomineret til en Oscar for bedste originale filmsang, men det blev en tredje
sang fra ”Løvernes konge”, der løb med prisen det år: ”Can You Feel the Love
Tonight”.

”Løvernes
konge” åbnede nye døre for Elton John, som i årene derefter var involveret i
flere film- og musicalprojekter, men at han overhovedet skulle ombord på den
store Disney-produktion var ikke selvskrevet. Tekstforfatteren Tim Rice havde i
første omgang udset sig Abba-komponisterne Benny Andersson og Bjørn Ulvaeus som
sine foretrukne samarbejdspartnere til ”Løvernes konge”, men de var på det
tidspunkt optaget af arbejdet med deres egen musical ”Kristina från Duvemåla”
og som alternativ ville Tim Rice spørge Elton John. En stjerne af Elton Johns
kaliber havde aldrig tidligere været involveret i en tegnefilm, og i
Disney-koncernen regnede man derfor ikke med, at han ville sige ja, men Elton
John tog imod invitationen. Det gjorde han også, da arbejdet med den nye
indspilning af ”Løvernes konge” gik i gang, og derfor kan man på soundtracket
ikke alene høre nye versioner af de gamle filmsange, men også helt nye numre
med blandt andre Elton John og Beyonce.

For et halvt århundrede siden sad det meste af verden med tilbageholdt åndedræt, indtil et menneske natten til den 21. juli 1969 dansk tid for første gang satte sin fod på Månen. Den amerikanske astronaut Neil Armstrong trådte ud af Apollo 11-missionens landingsfartøj The Eagle og proklamerede, at dette var ”et lille skridt for et menneske, et kæmpespring for menneskeheden”. Den første bemandede månelanding påvirkede hele samtiden og gav naturligvis også inspiration til sange, der i mere eller mindre tydelig grad handlede om menneskets erobring af rummet. En af de bedst kendte er David Bowies sang om astronauten Major Tom, ”Space Oddity”, som blev udgivet ni dage, før Apollo 11 blev opsendt, og som derfor blev nært forbundet til hele projektet. Elton Johns astronautsang ”Rocket Man” hører til i samme kategori, men det var en lidt ældre sang, der blev NASA-holdets egen månelandingsmelodi.

Med sig på turen ud i rummet havde astronauterne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins blandt andet et kassettebånd med måne-relateret musik som ”Moonlight Serenade”, ”Going Back to Houston” og ikke mindst ”Fly Me To the Moon”, som blev den første sang afspillet på Månen. ”Fly Me To the Moon” er fra 1954 og blev udgivet som ”In Other Words” af cabaretsangerinden Felicia Sanders. Flere andre kunstnere tog sangen op, inden Frank Sinatra og Count Basies orkester med Quincy Jones som dirigent i 1964 lancerede det, der i dag er kendt som den definitive version af ”Fly Me To the Moon”. Og det var denne udgave, astronauterne lyttede til undervejs på turen fra Jorden til Månen, og da Buzz Aldrin tog den med ud af landingsfartøjet i en lille båndoptager, gjorde han den til den første sang på Månen. Sangen blev også på Jorden forbundet med den store menneskelige og tekniske bedrift, amerikanerne gennemførte i 1969, og da Neil Armstrong i 2012 gik bort, fremførte jazzsangerinden Diana Krall ved en mindeceremoni ”Fly Me To the Moon” til ære for den mand, som for 50 år siden blev det første menneske på Månen.

Det var ikke bare en stor musiker, men
nærmest en genre-fadder, der gik bort i weekenden, da brasilianske João
Gilberto døde i en alder af 88 år. Gilberto var fra 1950’erne en af de primære
kræfter bag den særlige brasilianske blanding af samba og jazz, som kom til at
gå under betegnelsen bossanova. Gilberto gjorde også genrens bedst kendte sang,
”The Girl From Ipanema”, verdenskendt, men det var hans gode ven Antonio Carlos
Jobim, der skrev sangen sammen med tekstforfatteren Vinícius de Moraes. På en
bar i Rio de Janeiro betragtede de ofte den 17-årige Helo Pinheiro gå forbi, og
hendes udstråling inspirerede Jobim og Moraes til ”Garota de Ipanema”, som
sangen hedder i den originale portugisiske version.

”The Girl From Ipanema”
blev et stort hit, da João Gilberto og Stan Getz indspillede den i 1963 med
Gilbertos hustru Astrud Gilberto som sangerinde, og interessen for sangen kom
til at ændre hele området omkring Ipanema-stranden, blandt andet på grund af
turistinteressen for Ipanema i kølvandet på bossanova-succesen. Selv gaden,
hvor de to sangskrivere sad og beundrede den unge skønhed, er i dag omdøbt til
Rua Vinícius de Moraes.

Torsdag spiller John
Fogerty fra Creedence Clearwater Revival i Royal Arena i København som en del
af turnéen ”My 50 Year Trip”, hvilket egentlig er et misvisende navn, for det
er 60 år siden, han dannede sit først band, og det er 52 år siden, Creedence
Clearwater Revival debuterede – men det er rigtigt nok 50 år siden, bandet for
alvor tog verden med storm med hele tre populære LP’er i 1969. John Fogerty spillede
i mange år med sin bror Tom og et par ungdomsvenner, først som The Blue Velvets
og senere under navnet Golliwogs.

Efter en pause med blandt andet værnepligt
fandt de sammen igen og skulle have et nyt navn. Tom Fogerty havde gennem en
ven hørt om en fyr med det specielle navn Credence Nuball, som han mente kunne
bruges til noget. John kom med ordet Clearwater med henvisning til en
ølreklame, der fremhævede det rene vand på bryggeriet, og så tilføjede de
Revival for at skabe gejst omkring bandets gendannelse. I bogen ”An American
Son” fortæller John Fogerty, at de skulle udveksle idéer til et nyt bandnavn med
pladeselskabsmanden Saul Zaentz, og at de i nervøsitet opfordrede ham til at
afsløre sine forslag først. Zaentz insisterede dog på, at musikerne selv indledte
med deres bedste bud, og da de sagde ”Creedence Clearwater Revival”, svarede
han: ”Jeg har lige revet min liste i stykker”.

Bandet fik således det
mærkværdigt sammensatte navn Creedence Clearwater Revival, og i de følgende år
fik de stor succes med John Fogertys sange så som ”Proud Mary”, ”Have You Ever
Seen the Rain”, ”Down On the Corner” og ”Bad Moon Rising”.

Det
er 40 år siden, musikerne John Guldberg og Tim Stahl fandt sammen og dannede
bandet Laid Back, og jubilæet fejrer de i år med et nyt album og en stribe
sommerkoncerter. En af dem finder sted onsdag eftermiddag på åbningsdagen for årets
Nibe Festival, hvor må forventes at diske op med numre som ”Bakerman”, ”White
Horse” og ”High Society Girl”, og uanset hvordan vejret bliver, vil publikum
formentlig også kræve at høre deres største hit, ”Sunshine Reggae”.

Idéen til
den lidt eksotiske sommersang opstod, da John Guldberg og hans kone var på
bryllupsrejse på Sankt Thomas i De Vestindiske Øer, hvor der var karneval og optog
med steeldrums og dans, som pludselig blev afløst af fællessang – og det skifte
og den samlede livsglæde satte idéerne i gang hos Guldberg. Hjemme i Danmark
blev en ny melodi nærmest jammet frem af de to musikere på en solrig lørdag i
1981, og teksten blev sat sammen af blandt andet klistermærker og postkort, der
hang på musikernes toilet: ”Gimme gimme”. ”Good vibes”, ”Take it easy” og så
videre. De to musikere måtte ud og låne en steeldrum, og da legetøjsharmonikaen
i introen kun havde fire toner, måtte de også have fat i en rigtig harmonika,
da resten af nummeret skulle indspilles. Men Guldberg og Stahl stod for det
meste på egen hånd, og det havde sine fordele, at pladeselskabet ikke blandede
sig:
– Selskabet koncentrerede sig bl.a. om ’High Society Girl’, så den
blev totalt ødelagt med masser af firserkrom og hitklang. Ingen troede rigtig
på ’Sunshine Reggae’, så vores oprindelige indspilning blev bevaret. Derfor fik
den sin tidløse charme. Når vi har lavet vores bedste ting, er det, når vi har
været mest ubevidste og mindst spekulative, fortalte John Guldberg for ti
år siden til bladet Koda/DK.

Ud over Laid Back kan man på årets Nibe Festival
opleve navne som Westlife, Mø, L.O.C., The Minds of 99 og Benal.