Kategori: Musiknyheder

I
denne uge er der dansk premiere på det, man kan kalde det en Beatles-film uden
The Beatles. Jack Malik er ved at opgive drømmen om at slå igennem som musiker,
da han kommer ud for et trafikuheld, og efter han er vågnet op igen, opdager
han, at han er den eneste i verden, der kender The Beatles og ikke mindst Beatles’
musik, og med deres sange tager hans karriere fart. Filmen hedder ”Yesterday”,
og mange kender nok historien om, hvordan melodien kom til Paul McCartney i en
drøm – men faktisk kæmpede McCartney ligesom filmens hovedperson med, hvad der
var drøm, og hvad der var virkelighed. Han troede nemlig, at det var en
allerede kendt sang, der var dukket op i hans underbevidsthed, så gennem en
måneds tid spillede han melodien for gud og hver mand, men ingen kunne afsløre,
at han ubevidst skulle have stjålet den fra andre.

Torsdag er der premiere på
filmen ”Yesterday”, der er skrevet af Richard Curtis, som også har stået bag
film som ”Fire bryllupper og en begravelse” og ”Love Actually”.

En
af de mest kendte overleveringer om livet i Danmark under 2. verdenskrig
handler om Hvidstensgruppen og henrettelsen af otte af gruppens medlemmer den
29. juni 1944. Hvidstengruppens bedrifter er levet videre på forskellige måder,
blandt andet i Lars Lilholts sang ”Hvidsten Kro” fra 1994, som fik fornyet
opmærksomhed i forbindelse med filmen ”Hvidsten Gruppen” i 2012. Dengang
fortalte Lars Lilholt til NORDJYSKE, at han som 10-årig hørte om
Hvidstengruppen for første gang. På vej hjem fra Randers til Aalborg efter en
fodboldkamp gjorde hans far stop på Hvidsten Kro, hvor han efter en gang
æggekage og en Valash-sodavand fortalte om den ældre dame, Gudrun Fiil, som
stadig drev kroen, sådan som hun havde gjort sammen med sin mand Marius under
krigen. Historien om Marius Fiil og de andre gjorde stort indtryk på den
10-årige Lars, og da han cirka 30 år senere skrev sin sang om modstandsfolkene
fra Hvidsten, konsulterede han Fiil-parrets datter Gerda for at sikre sig, at
de historiske oplysninger i sangen var korrekte.

På lørdag er det 75 år siden,
otte af Hvidstengruppens medlemmer blev henrettet, og den dag åbner Museum
Østjylland i Randers udstillingen ”Modstand” om både Hvidstengruppen og
modstandsgrupper i resten af landet. Ved åbningen fremfører sanger og
skuespiller Niels Skousen også sin sang ”Ryvangen”, som handler om området i
Hellerup nord for København, hvor besættelsesmagten henrettede modstandsfolk,
og hvor der i dag er mindelund for de faldne.

På søndag samles vi omkring sankthansbålene midsommerfejring,
båltaler og fællessang. Det næsten ufravigelige sangvalg er Holger Drachmanns
tekst ”Vi elsker vort land” fra 1885, som oprindeligt indgik i eventyrspillet
”Der var engang” med melodi af P. E. Lange-Müller. Med tiden blev den kendt som
”Midsommervisen”, og når mange gennem årene har kæmpet med at lære melodien til
denne vise, skyldes det, at den netop er skrevet til en professionel tenor og
et teaterkor, som bedre kunne håndtere de komplicerede tonespring og
taktændringer mellem 9/8-takt, 3/4-takt og 2/4-takt. Den slags er en stor
mundfuld for menigmand, og det var årsagen til at DR-journalisten Kirsten
Jacobsen i 1980 foreslog, at de noget mere folkelige musikere i Shu-bi-dua
skulle skrive en ny melodi til Drachmanns velkendte ord.

Shu-bi-dua havde ofte skrevet en ny tekst til
en eksisterende melodi, men aldrig omvendt, så opgaven var uvant, men ikke
umulig. Forsanger Michael Bundesen fortæller i selvbiografien ”Alting har en
ende”, at guitarist Michael Hardinger fremtryllede den nye melodi på noget, der
lignede et kvarter. De ændrede ”gravhøje” til ”gravhunde” og skilte sig af med
det oprindelige fjerde vers om, at ”Vi elsker vort land, og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde”, da det henviser specifikt til
handlingen i eventyrspillet ”Der var engang” – og så var ”Midsommervisen”
blevet til ”Midsommersangen”. Melodien vandt manges hjerter og blev populær ved
sankthansbålene, men ”Midsommersangen” blev på sin vis også en pinlig affære
for Shu-bi-dua. Sankthansaften i 1980 skulle bandet optræde i tv, og for en
sjælden gangs skyld var det ikke live, men playback. Trommeslager Bosse Hall
Christensen havde i stigende grad svært ved at passe sine pligter i bandet på
grund af alkoholproblemer, og det blev meget synligt den aften, fortæller
Michael Bundesen i sin selvbiografi: ”Det var tydeligt, da kameraet panorerede
over til Bosse under Midsommersangen. For i præcis det øjeblik fløj Bosses ene
trommestik ud af hans højre hånd og ramte gulvet. Han var tvunget til at bøje
sig ned og samle trommestikken op, men trommerne og sangen fortsatte”.
Playback-modellen var afsløret med al tydelighed, og Bundesen måtte om og om
igen kommentere det lille udfald i pressen. Men ”Midsommersangen” blev stående
som en nyklassiker ved de danske sankthans-arrangementer.

Det
er svært at sætte en bestemt dato på, men i denne tid er der grund til at
markere 50-året for grundlæggelsen af Gasolin’. I 1969 havnede Kim Larsen i et
øvelokale sammen med bassisten Wili Jønsson og guitaristen Franz Beckerlee, og ifølge
bogen ”Gasolin’ – Masser af succes” har Beckerlee senere sammenlignet det med
at smide en brændende tændstik i en krudttønde. Men de manglede en trommeslager,
så Beckerlee ringede til jazzmusikeren Arne Würgler for at høre, om han kendte
en. ”Jo, der står en her og er ved at male min reol, han hedder Bjørn Uglebjerg”,
svarede Würgler i den anden ende af telefonen. Uglebjerg kom med på holdet, men
blev senere erstattet af Søren Berlev – og Kim Larsen fortæller selv i bogen ”Mine
unge år”, at det ikke var selvskrevet, at han skulle være forsanger, blandt
andet fordi Jønssons kæreste Kathrine Jensenius i en periode havde set sig lun
på den plads. Men hen over sommeren 1969 begyndte bandet at finde sin form, og
50-året markeres på forskellig vis i år. Paul-Jørgens Budtz’ klassiske bog
“Gasolin” fra 1976 er netop blevet genudgivet, og til september åbner
en særudstilling om bandet på musikmuseet Ragnarock i Roskilde.

Klaus
Kjellerup blev en af de bærende figurer i Tøsedrengene og Danser med Drenge. Produceren
Michael Bruun kom til at arbejde med tv-2, medvirke i Ray Dee Ohh og indspille fodboldklassikeren
”Re-Sepp-Ten”. Og Aske Bentzon blev en populær musiker og fast figur i ”Bamses
Billedbog” i tv. Men i 1977 var de alle involveret i et projekt, som endte med
at ligge 42 år i en flyttekasse. Bandet Pakhus 1 spillede fusionsmusik, og i
1977 gik medlemmerne Klaus Kjellerup, Aage Hagen, Frank Jensen, Henrik Schaltz
og Fredrik Søegaard i studiet sammen med den unge, lovende producerspire
Michael Bruun og en stribe gæstemusikere som Aske Bentzon for at indspille
Pakhus 1’s debutalbum. Alt gik efter planen, men undervejs i processen blev
pladeselskabets folk mere forelskede i pop- og reggae-gruppen Tøsedrengene, som
Aage Hagen og Klaus Kjellerup havde været med til at starte op ved siden af, og
indspilningerne med Pakhus 1 blev derfor aldrig udgivet.

Men det bliver der
rådet bod på nu, for efter båndene tidligere i år dukkede op hjemme hos guitaristen
Fredrik Søegaard, har de fem musikere besluttet, at materialet skal ud på
diverse streamingtjenester. Så fra på fredag kan man høre ekkoet af de unge
musikeres hårde arbejde på udgivelsen ”Paysano – The Lost Studio Tapes 1977”.

Sidste
år henrykkede filmen ”Bohemian Rhapsody” om bandet Queen både biografgængere og
anmeldere, og nu er det historien om Elton John, der skal fortælles på det
store lærred. I morgen er der dansk premiere på filmen ”Rocket Man”, der har
hentet sin titel fra Elton Johns store hit fra 1972 – men den sang hentede også
sin titel fra andre værker. Elton Johns faste makker Bernie Taupin skrev
teksten ikke blot med inspiration fra datidens begejstring for rumfart og
månelandinger, men også med en gammel science fiction-novelle som oplæg. For
allerede i 1951 udgav forfatteren Ray Bradbury, der senere skulle blive kendt
for sci-fi-mesterværket ”Fahrenheit 451”, en novellesamling med blandt andet
historien ”The Rocket Man” om en astronaut, som er splittet mellem sit arbejde
i rummet og livet med kone og barn derhjemme. Når han er på rumfart, længes han
efter sin familie, og når han er hjemme på Jorden, drages han af at rejse ud
igen. Den novelle inspirerede bandet Pearls Before Swine til at udgive sangen
”Rocket Man”, og den sang gav så Bernie Taupin idéen til hans egen ”Rocket
Man”-tekst om astronauten, der gør klar til at rejse ud på en ensom færd mod
Mars.

Senere
blev ”Rocket Man” sat ind i en helt anden sammenhæng, da USA’s præsident Donald
Trump begyndte at bruge betegnelsen som øgenavn for Nordkoreas leder Kim
Jong-un: ”Raketmanden er på en selvmordmission”, sagde Trump ved FN’s generalforsamling
i 2017 med henvisning til Nordkoreas raketprøveaffyringer i tiden forinden.
Bernie Taupin var ikke vild med, at hans og Elton Johns hæderkronede sang
pludselig skulle bruges politisk på den måde, har han fortalt i et interview:
”Konteksten generede mig. Tanken om, at 3. verdenskrig kunne bryde ud på grund
af brugen af min sang, var foruroligende”, fortalte han til avisen Wall Street
Journal sidste år, hvor han dog også erklærede sig villig til at tage æren for
det, hvis ”Rocket Man”-øgenavnet skulle ende med at sikre freden.

Den nye film ”Rocket Man” handler om Elton Johns unge år og er – naturligvis –
fyldt med gamle sange, der fremføres af hovedrolleindehaveren Taron Egerton.
Med på soundtracket er også en helt ny sang, ”(I’m Gonna) Love Me Again” som
duet mellem Taron Egerton og Elton John selv.

Justeringer af lyd- og billedkvalitet og specialudgivelser af de gamle film på video og DVD er ikke længere nok, når Disney-koncernen skal pudse arvesølvet. Nu bliver udvalgte tegnefilm indspillet med rigtige skuespillere, som man for nylig har set det med både ”Skønheden og Udyret” og ”Dumbo”, og i denne uge er der premiere på den såkaldte live action-udgave af ”Aladdin”.

Der er ændret lidt i det oprindelige manuskript, men historien og figurerne er i stor stil de samme som i 1992, og det gamle soundtrack er også blevet taget under behandling. Blandt andet er det Oscar-vindende kærlighedstema ”A Whole New World”, som på dansk hed ”Et helt nyt liv”, blevet genindspillet. I 1992 blev sangen et stort hit med Peabo Bryson og Regina Belle, og nu er den blevet indspillet i en – naturligvis – mere moderne version med Zayn, kendt fra blandt andet One Direction, og det nye stjerneskud Zhavia Ward. Den nye version af ”Aladdin” er i de danske biografer fra på torsdag.

I denne uge udkommer en dansk roman, som hedder det samme som en sang, som hedder det samme som et gammelt digt. Da polarforskeren Knud Rasmussen døde i 1933, skrev en af datidens store forfattere og lyrikere, Tom Kristensen, et digt, der blev bragt i Politiken. ”Det er Knud, som er død” kom for eftertiden til at stå som et vigtigt mindeord over Knud Rasmussen og som et af Tom Kristensens mest kendte digte. Knapt 80 år senere modtog den unge musiker Niels Brandt et postkort, hvorpå en ven havde skrevet digtet, og postkortet satte gang i tankerne:
– Så stod det bare der og gloede på mig nede i øvelokalet, og så kom musikken helt af sig selv. Der kom bare musik ud af de ord, fortalte Niels Brandt i forbindelse med Spot Festival for nogle år siden.

Rockversionen af det gamle digt blev gennembrudshittet for hans band The Minds of 99 i 2012, og nu får ”Det er Knud, som er død” endnu en plads i dansk kulturliv. Forfatteren Robert Zola Christensen udgiver nemlig på fredag sin nye roman med præcis samme titel. Bogen er ifølge forlaget ”en kommentar til tidens kønsdebat og en historie om rigtige mænd af en vis alder og deres problemer med at holde sammen på det hele”.