Kategori: Musiknyheder

Hvis
man i de kommende dage gør kirkegang til en del af påskeferieplanerne, er der
en god sandsynlighed for, at man vil løbe på ”Påskeblomst, hvad vil du her”,
som med tiden er blevet en af de mest benyttede påskesalmer. Men selvom den
oprindeligt er over 200 år gammel, er den først kommet med i salmebogen i 1953,
og det endda efter nogle ændringer, der flyttede fokus fra salmens ophavsmand
N. F. S. Grundtvig til at handle mere om historien om Jesu genopstandelse.

For
i sin originale form er ”Paaske-Liljen”, som digtet hed ved udgivelsen i 1817,
i høj grad selvbiografisk. Ifølge både Videncenter for Sang og en salmegennemgang
i Kristeligt Dagblad blev en påskelilje dengang anset som noget ”bondsk” og som
en ukrudtsblomst a la mælkebøtten, og hvis man kaldte nogen for en påskelilje
var det nærmest et skældsord, i hvert fald i dele af det københavnske åndsliv,
som Grundtvig i den periode følte sig uvelkommen i efter en omstridt
bogudgivelse nogle år før. Den ”bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt
og skær”, der synges om i første vers er i høj grad den udstødte Grundtvig
selv, og det selvbiografiske aspekt var medvirkende til, at salmen ikke uden
videre gled ind i datidens gudstjenester, heller ikke efter komponisten Carl
Nielsen skrev sin nu så kendte melodi i 1910.

Men på et tidspunkt blev der
ryddet op i de mange oprindelige vers, og nogle få ord blev ændret, så det
samlede billede af påskens budskaber om håb og genopstandelse stod langt
klarere, og i 1930’erne begyndte ”Påskeblomst, hvad vil du her” derfor at finde
vej til valgmenigheder og frikirker. I den reviderede salmebog fra 1953 blev
der endelig plads til Grundtvigs påskedigt, og det bliver der også i kirker
over hele landet om få dage.

Navnet
Jens Rosendal ringer måske ikke en klokke hos alle, men Rosendal er den
nulevende danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, og hans
elskede sange og salmer er omdrejningspunktet i en ny bog om den 86-årige
digter. Bogen bærer samme titel som hans mest kendte sang, ”Du kom med alt det,
der var dig”, som over flere årtier har vokset sig til at være en af de mest
afholdte fællessange.

Jens
Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og da han var 50
år gammel, var han både gift og far til tre, så det stod ikke skrevet nogen
steder, at han skulle forelske sig hovedkulds i en meget yngre mand. Men som
lærer på Løgumkloster Højskole mødte han i 1981 den blot 19-årige Ulrik, og det
var til Ulrik, han skrev sin forelskelsessang. Fordi den var så personlig, blev
den på det tidspunkt lagt i skrivebordsskuffen, og først da han nogle år senere
lavede en teateropsætning af eventyret om Klods-Hans med en gruppe
højskoleelever, fik andre ”Du kom med alt det, der var dig” at høre. Den
passede nemlig til slutscenen i stykket, hvor prinsessen beslutter, at hun vil
gifte sig med Klods-Hans.

Lige som det tog ham mange år at springe ud som
homoseksuel, tog det også mange år for denne sang at blive udbredt. ”Jeg mere
kravlede end sprang. Det samme kan man faktisk sige om ’Forelskelsessang’. Den
er også kravlet frem, helt uden lancering. Den begyndte med at blive sunget på
nogle efterskoler og højskoler, og så har den bredt sig ud over det hele. Nu
bruges den alle steder og ved alle lejligheder, både i kristne og ikke-kristne
sammenhænge”, fortæller Jens Rosendal i den nye bog af Anne Knudsen og Steen
Valgreen-Voigt, som udkom i sidste uge. Jens Rosendal var kærester med Ulrik i
knapt tyve år, før Ulrik pludselig døde af et hjertestop, blot 39 år gammel, og
efterfølgende skrev Rosendal endnu en sang til ham, ”Kærlighedssang ved et
tab”. De to sange hører sammen, og kan synges på hinandens melodier. Og som
Jens Rosendal pointerer i den nye bog, så er budskabet i de to sange det samme,
selvom anledningerne var vidt forskellige: At livet, det er livet værd.

Der er gået 23 år, siden der sidst udkom et rigtigt album med det danske
popband Gangway, men efter Allan Jensen, Henrik Balling og Torben Johansen
fandt sammen og tog på turné for nogle år siden, er de nu klar til en ny
udgivelse. I 1980’erne og 1990’erne gjorde de sig bemærket med numre som ”The
Mountain Song”, ”Come Back As a Dog” og ikke mindst det store hit ”My Girl and
Me”, som oprindeligt udkom i 1986 og blev forsøgt lanceret internationalt et
par år senere. ”My Girl and Me” handler om et kærestepar, der altid ender i
druk og skænderier, men sangen rummer også nogle tekstlinjer, der har givet
anledning til undren hos mange gennem årene: ”Wine is a mocker, strong drink is
raging, and whomsoever is deceived thereby is not wise. Proverbs, Chapter 20, Part 4: Warnings and
instructions”.

Sangskriver Henrik Balling forklarede engang i musikerbladet KODA/dk,
hvordan de noget specielle formuleringer landede i sangen: “Jeg så en
udsendelse om den svenske duo Hasse og Tage, som fortalte, at de lod sig
inspirere af tilfældige bibelopslag. Jeg manglede noget til mellemspillet, så
jeg prøvede lykken og fandt advarslen mod druk i Ordsprogenes Bog. Det passede
til sangens historie, og jeg refererede også til inspirationen: “Proverbs,
Chapter 20, Part 4: Warnings and Instruction”. Jeg har prøvet det med
bibelopslag siden, men der har det aldrig virket”.

I den danske udgave af Bibelen lyder advarslen i Ordsprogenes Bog ”Vinen er
en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom”, hvilket også
kunne være interessant at høre fremlagt i en popsang. Der er allerede frigivet flere
nye sange fra Gangway, men på fredag udkommer altså hele albummet, der har fået
titlen ”Whatever It Is”.

Vi
har for nylig passeret jævndøgn, i weekenden skifter vi til sommertid, og meteorologerne
giver os grund til at tro på bedre vejr i de kommende dage efter en usædvanlig
våd marts måned. Eller sagt med på en noget mere poetisk måde: ”Frydeligt med
jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er
omme”. Sådan lyder det i sangen, der i sin oprindelige form på latin er den
ældste kendte forårssang herhjemme.

På grund af sin gregorianske stil er der
nogen, der mener, at selve melodien muligvis helt tilbage fra 1100-tallet, men
i hvert fald kendes den fra slutningen af 1400-tallet, hvor Morten Børup menes
at have skrevet sin ode til foråret. Børup var rektor på Aarhus Katedralskole
og udgav i 1491 bogen ”Carmen Vernale”, der også er en af de titler, som hans
latinske originaludgave af ”Frydeligt med jubelkor” kendes under. Den anden er
”In vernalis temporis”, som betyder ”i foråret”, og som udgør den første linje i
sangen. Det Kongelige Bibliotek fortæller i en gennemgang af den historiske
sang om en bog fra 1500-tallet, hvori Morten Børups sang omtales som ”en dejlig
ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene synge, når de den
første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen”. Og
disciplene, det vil sige eleverne, på Aarhus Katedralskole har siden da gennem
hundredvis af år sunget foråret ind med ”In vernalis temporis”.

Aarhus er endda
så nært knyttet til melodien, at den gennem mange år også har kunnet høres
dagligt fra klokkespillet i tårnet på Aarhus Rådhus. Morten Børups tekst på
latin er oversat til dansk flere gange, blandt andet som ”Frydeligt med
jubelkor” af Frederik Moth og som ”Våren, våren er i brud”, og melodien er også
forsøgt fornyet. Den store komponist Carl Nielsen skrev med en del års
mellemrum hele to melodier til danske oversættelser af ”In vernalis temporis”,
men det er stadig den måske tusind år gamle melodi, der oftest følger Danmarks
ældste forårssang.

Der er lagt op til stor
Melodi Grand Prix-fest, når Aalborg på lørdag tager imod blandt andre Gry, Anette Heick, Silas Holst, Lonnie
Devantier og kapelmester Henrik Krogsgaard, som kommer på besøg med gallashowet
”Disco Tango”. Sammen optræder de med kendte Grand Prix-sange fra både Danmark
og andre lande, og titlen henviser naturligvis til den danske vinder for præcis
40 år siden.

Egentlig skulle Gitte Hænning have fremført ”Disco Tango” dengang
i 1979, men tre uger før showet ringede hun til tv-vært Jørgen de Mylius og
meldte afbud. Mylius tog straks kontakt til sangens bagmand Tommy Seebach og
forklarede ham, at med så kort tid til Melodi Grand Prix var den eneste
realistiske løsning, at Seebach selv gik på scenen. Efter en lang pause lød
svaret: ”Det tør jeg sgu ikke. Mig i en direkte udsendelse med Danmarks øjne
stift stirrende på mig. Jeg skal have mine musikere og mit klaver at klamre mig
til”, forklarede Tommy Seebach ifølge Jørgen de Mylius i bogen ”Tak for al
musikken”. Men Seebach fik lov til at få et flygel på scenen, og så indvilgede
han lidt tøvende.

Resten er Grand Prix-historie, og en del af historien
genoplives lørdag i Aalborghallen.

30-året
for en af Anne Linnets største succeser, albummet ”Jeg er jo lige her” fra 1988, er
blevet markeret med en jubilæumstur, som naturligt nok begyndte sidste år. Fejringen når til vejs ende, når Anne Linnet i
weekenden giver to koncerter på et ganske særligt sted med et betydningsfuldt
formål. Om pladen ”Jeg er jo lige her” har Linnet selv sagt, at den emmer af
uskyld.

”Har du været helt sort følelsesmæssigt og kommer om på den anden side,
så finder du en ro i dig, der gør, at du ved, at du kan klare den. Og hvis man
ved det med sig selv, er man bundfældet, også hvad børn og familie angår. Det
er forskelligt, hvordan man kommer igennem følelsesmæssige kriser. Nogle søger
professionel hjælp udefra, men for mig var det mere tætte venner, der hjalp”,
sagde hun for nogle år siden til Gaffa.

Lørdag og søndag giver hun de sidste
jubilæumskoncerter på Det Kongelige Teaters gamle scene i København, og det er
til støtte for folk, der virkelig kan have brug for professionel hjælp udefra.
Koncerterne er nemlig arrangeret sammen med instituttet mod tortur DIGNITY, og
overskuddet går til DIGNITYs arbejde med at
behandle torturofre og forebygge brugen af tortur rundt om i verden.

En
af den seneste tids mest omtalte musikere havde nok helst været opmærksomheden
foruden. Den amerikanske popstjerne og r’n’b-producer R. Kelly har flere sager
kørende og har siddet varetægtsfængslet for at have forgrebet sig seksuelt på
fire kvinder, som på det pågældende tidspunkt var under 17 år. Sagen fortsætter
i næste uge, men R. Kelly selv afviser at have gjort noget forkert.

I
hjemlandet USA har han været et stort navn siden 1990’erne, både som sanger og
som sangskriver og producer for andre stjerner, blandt andre Michael Jackson,
Whitney Houston og Lady Gaga. Herhjemme forbindes hans navn nok primært med det
store hit ”I Believe I Can Fly” fra filmen ”Space Jam” i 1997. Den iørefaldende
ballade om at drømme om at sprede vingerne ud og flyve væk har siden da været
brugt i mange sammenhænge, men faktisk er det en lidt aparte tekst for R.
Kelly, for han bryder sig selv ikke om at flyve, og hans voldsomme flyskræk har
altid været en kilde til bekymring, når han skulle rundt i verden på turné.

Her
og nu er hans primære bekymring dog nok, at sagen om seksuelle overgreb
fortsætter ved endnu et retsmøde i næste uge.

Idéen
med at omskabe filmsucceser til musicals griber om sig i disse år, og i morgen
er der dansk premiere på endnu en af slagsen. I 1990 blev filmen ”Ghost” med
blandt andre Patrick Swayze og Demi Moore et af de største hits i biograferne
med sin rørende historie om den unge kvinde, der får skabt kontakt til sin
afdøde kæreste. Handlingen sættes nu op som musical, og naturligvis inkluderer
det sangen fra filmens mest kendte scene med hovedpersonerne sammen ved en
ler-drejebænk, ”Unchained Melody”.

Sangen var egentlig fra 1955, og
indspilningen med The Righteous Brothers i filmen var fra 1965, men i 1990 blev
den igen et gigantisk hit. Det var der ikke mange, der havde forudset, da The
Righteous Brothers udgav den i 1965, for den var kun blevet indspillet som fyld
til et album med duoen. Men da den også landede som B-side på singlen ”Hung On
You”, valgte mange amerikanske radioværter at spille ”Unchained Melody” frem
for ”Hung On You”, og en sand klassiker var født. I morgen er der dansk
premiere på ”Ghost”-musicalen i Albertslund og herefter i Aalborg, Esbjerg, Vejle og København.