Kategori: Musiknyheder

Netop i dag er det 40 år siden, en nyhedsudsendelse på britisk tv satte gang i en idé, der blev til en bemærkelsesværdig julesang og i forlængelse deraf en kædereaktion af støtteinitiativer, musikindspilninger og kæmpestore koncerter. Den 23. oktober 1984 viste BBC i Storbritannien en reportage fra Etiopien, der var plaget af en omfattende hungersnød. De ubehagelige billeder påvirkede mange seere, og en af dem var Bob Geldof fra bandet Boomtown Rats. Han følte sig kaldet til at reagere, og som musiker var hans naturlige reaktion at søge at gøre noget via musikken. Han fik idéen til en sang, der skulle indsamle penge til arbejdet i Etiopien, og involverede kollegaen Midge Ure fra gruppen Ultravox, men de skulle agere meget hurtigt, hvis de skulle have noget klar til den vigtige julehandel. Det ville tage for lang tid at skaffe rettighederne til at genindspille en kendt julesang, så i stedet hev Bob Geldof en melodi op af skuffen, som de øvrige medlemmer i Boomtown Rats havde afvist, men som han selv mente ville være brugbar, hvis teksten til ”It’s My World” blev omskrevet.

Sideløbende med at de to musikere arbejdede på teksten og produktionen, aktiverede de toppen af britisk popmusik for at få dem med på idéen, blandt andre Paul Young, Boy George, George Michael, Sting, Bono, David Bowie, Phil Collins, Paul McCartney og Bananarama. Idéen opstod efter nyhedsreportagen den 23. oktober, indspilningen med stjerneparaden fandt sted den 25. november, og allerede den 3. december lå singlen med Band Aid, ”Do They Know It’s Christmas”, i butikkerne. Nogle steder kan man læse, at Geldof havde håbet, at sangen kunne indsamle 70.000 pund, men salget af den lynproducerede støttesang skaffede i stedet ti millioner pund. Succesen for ”Do They Know It’s Christmas” affødte lignende initiativer som den amerikanske støttesang ”We Are the World” og den danske ”Afrika”, og året efter gik Bob Geldof skridtet videre og arrangerede de store Live Aid-koncerter, som fandt sted i flere lande og blev fulgt af omkring 1,9 milliarder mennesker i 150 lande. Det hårde arbejde med at samle musikverdenen om de store støtteaktiviteter havde dog store personlige konsekvenser for Bob Geldof, fortalte han i 2020: ”I en periode var jeg rådvild. Jeg havde ikke ret mange penge på det tidspunkt. Det greb fuldstændig ind i mit privatliv. Det endte sandsynligvis med at koste mig mit ægteskab”, forklarede han til AP. Den store succes for juleudgivelsen og Live Aid-koncerterne gjorde det også svært for ham at gå tilbage til at være musiker: ”Ingen var interesserede. Sankt Bob, som jeg blev kaldt, fik ikke lov til at gøre den slags mere, fordi det er så ubetydeligt og så meningsløst”.

Det er et ganske særligt kapitel i dansk musikliv, der bliver genoplivet i næste uge, når sangerinden Kaya Brüel puster nyt liv i sange fra Jomfru Ane Band, som i 1970’erne var et vigtigt navn på den danske rockscene med plads til både hverdagspoesi og politiske budskaber. Bandet udsprang af Jomfru Ane Teater i Aalborg, hvor Claus Flygare forfattede sangtekster til en forestilling om ungdomsliv, og tvillingesøstrene Sanne og Rebecca Brüel skrev musikken. Sangene og bandet fik så godt fat, at Jomfru Ane Band fik sit eget liv uden for teatret og udgav fem album mellem 1977 og 1982.

Kaya Brüel har haft sin egen karriere som sanger og musiker siden begyndelsen af 1990’erne, men som efternavnet afslører, har hun fået Jomfru Ane Bands musik ind med modermælken, for hun er datter af Sanne Brüel. Ifølge foromtalen af Kaya Brüels nye EP, der udkommer i næste uge, har det i årene efter hendes mors død i 2011 været svært for hende at lytte til disse sange fra hendes egen barndom. For nogle år siden begyndte hun dog at optræde med nogle af Jomfru Ane Bands numre, og før Rebecca Brüel gik bort i januar, fik Kaya Brüel sin mosters velsignelse til projektet med genindspilninger af særligt udvalgte sange. Det nemlig ikke de mest kendte og mest politiske numre som ”Plutonium” og ”Rebild ’76”, hun fortolker, men en håndfuld af gruppens kærlighedssange som ”En stjerne”, ”Håbets gård” og ”Første gang”. Hun introducerer endda også en tredje Brüel-generation i Jomfru Ane Band-regi i form af en duet med sin egen datter Asta Brüel Kainz.

Efter nytår tager Kaya Brüel også på turné med musikken fra dengang.

En af countrymusikkens kæmper faldt i forrige uge, da den 88-årige Kris Kristofferson gik bort. Kristofferson var både musiker på egen hånd og i supergruppen The Highwaymen, og hans sange blev også fortolket med succes af andre kunstnere så som ”Me and Bobby McGee”, ”Sunday Mornin’ Comin’ Down” og ”Help Me Make It Through the Night”. Derudover blev han også kendt som skuespiller i en række populære film som ”A Star Is Born”, ”Convoy” og ”Pat Garrett and Billy the Kid”.

Kris Kristofferson døde i sit hjem på Hawaii-øen Maui den 28. september, og allerede før detaljer om en begravelse blev offentliggjort, begyndte en historie at florere om et citat fra en sang, som han ønskede at få på sin gravsten. For mange år siden mødtes han nemlig med sangeren og sangskriveren Leonard Cohen, som i omslaget til udgivelsen ”The Best of Leonard Cohen” fortalte om deres samtale, som blandt andet kredsede om Cohens sang ”Bird On a Wire” fra 1969. Kristofferson var meget begejstret for ”Bird On a Wire”, forklarede Leonard Cohen i teksten på pladeomslaget:

”Den blev påbegyndt i Grækenland og færdiggjort på et motel i Hollywood engang omkring 1969. Visse linjer blev ændret i Oregon. Jeg kunne ikke rigtigt få den til at blive perfekt. Kris Kristofferson fortalte mig, at jeg havde stjålet noget af melodien fra en anden Nashville-sangskriver. Han sagde også, at han vil have de første linjer på sin gravsten. Jeg vil blive såret, hvis han ikke gør det”. Leonard Cohen selv døde i 2016, så han kommer ikke til at opleve, hvorvidt der rent faktisk bliver gjort alvor af kollegaen Kris Kristoffersons ønske om at gøre brug af de første linjer af ”Bird On a Wire” på gravstenen: ”Like a bird on the wire, like a drunk in a midnight choir, I have tried in my way to be free”.

Sangerinden Christina Aguilera var allerede fra 12-års-alderen barnestjerne i det amerikanske Disney-show ”Mickey Mouse Club”, så hun var forholdsvis erfaren i musikbranchen, da hun som 18-årig udsendte sit meget succesfulde debutalbum. Siden dengang er der nu gået hele 25 år, og derfor har Aguilera netop medvirket i musikgiganten Spotifys serie ”Spotify Anniversaries”, hvor kendte musikere går ombord i gamle hits på en ny måde. Christina Aguilera har genbesøgt debutalbummet fra 1999 med et stort liveband og en stribe sofagæster, som hver især hjælper med at fortolke numre som ”Come On Over”, ”Reflection” og ”Genie In a Bottle”. Blandt andet kan årets helt store popsensation Sabrina Carpenter, der selv er kendt for ”Espresso” og ”Please Please Please”, nu opleves i duet med Christina Aguilera på det store hit ”What a Girl Wants”. Den nye version lyder af naturlige årsager anderledes end den, der nåede førstepladsen på blandt andet den amerikanske hitliste, men faktisk fandtes der allerede i forvejen forskellige variationer over dette nummer. Christina Aguilera har selv en albumversion og en singleversion fra 1999, som bestemt ikke lyder ens, men allerede i 1998 havde en fransk sangerinde også fat i det ellers engelsksprogede nummer. Ophelie Winter indspillede den som ”Ce Que Je Suis”, men den vakte ikke mere opsigt, end at komponisterne godt turde prøve at afsætte den endnu engang, og derfor landede ”What a Girl Wants” hos den unge Christina Aguilera.

Hendes ”intimkoncert” med musik fra det 25 år gamle debutalbum kan høres på Spotify eller ses på Youtube.

To af mastodonterne i dansk musik bliver i denne uge begge hyldet ved Det Danske Rockakademis Hædersprisfest. Tidligere har legender som Peter Belli og Annisette fået hædersprisen, og på søndag overgår den samme ære Sebastian og Lis Sørensen. Det er næppe tilfældigt, at disse to skal hædres på én gang, for selvom Sebastian og Lis Sørensen har store karrierer hver for sig, har de også et samarbejde og et tæt venskab, der rækker meget langt tilbage. De mødtes første gang i slutningen af 1970’erne, hvor Lis Sørensen optrådte med bandet Shit & Chanel i Norge. Der var kun 15-16 nordmænd ved koncerten, har Lis Sørensen fortalt i Jyllands-Posten, men Sebastian dukkede til musikernes store benovelse også op, og efterfølgende inviterede han Lis Sørensen til at være med i hans Bertolt Brecht-forestilling ”Tiderne skifter” i 1979. Året efter overtog Lis Sørensen en sang, Sebastian egentlig havde skrevet til sig selv, og efter de sammen havde fremført ”Stille før storm” blev den et ufravigeligt punkt i hendes repertoire.

”Han har betydet alt for, hvad jeg har lavet siden”, har Lis Sørensen sagt om Sebastian, og i fællesskab får de søndag aften i Amager Bio musikbranchens hyldest ved Det Danske Rockakademis Hædersprisfest. Ved samme lejlighed udnævner akademiet en stribe æresmedlemmer, blandt andre Kenneth Bager, Johnny Reimar, Kira Skov og Jørgen Olsen fra Brødrene Olsen.

En af tv-historiens største seriesucceser har jubilæum i denne uge, for den 22. september 1994 rullede det første afsnit af serien ”Venner”, der oprindeligt hedder ”Friends”, over skærmen i USA, og samtidig blev verden præsenteret for introsangen ”I’ll Be There For You”. Duoen The Rembrandts, som skrev sangen, var dog ikke tv-holdets førstevalg til opgaven, for oprindeligt ville de have brugt ”Shiny Happy People”, som gruppen R.E.M. havde et hit med i 1991. R.E.M.’s pladeselskab afslog dog idéen, formentlig af frygt for at koble bandet sammen med en komedieserie af endnu ukendt kvalitet.

Der var ellers flere tråde, der forbinder R.E.M. med serien. Blandt andet blev forsanger Michael Stipe meget begejstret for ”Venner” og fik i en periode tilsendt bånd med nye afsnit, når bandet var på turné. Men også før tilblivelsen af ”Venner” var der en forbindelse, for Courtney Cox, der blev berømt som Monica i serien, arbejdede i 1980’erne som receptionist for R.E.M.’s bookingagent og blev venner med bandet. ”Hun plejede at lave vegetarmad til mig, når vi var i New York”, fortale Michael Stipe i musikmediet NME for nogle år siden. I artiklen viderebringer Stipe også, at da tv-holdet fik nej til at bruge R.E.M.-sangen, henvendte de sig til et andet band og spurgte ”Kan I skrive en R.E.M.-sang?”. Resultatet blev The Rembrandts’ ”I’ll Be There For You”, som nu fejrer 30-års-jubilæum sammen med serien.

En af de største dansefilm nogensinde har i morgen dansk premiere i en ny musicalopsætning. John Travoltas gennembrudsfilm fra 1977, ”Saturday Night Fever”, kan i løbet af efteråret opleves i tre danske byer med Silas Holst i hovedrollen som butiksmedarbejderen Tony Manero, der i 1970’ernes Brooklyn drømmer om et liv som danser. I weekenderne er han disco-kongen af dansegulvet på diskoteket 2001 Odyssey, og han kaster sig ind i kampen for at vinde en stor dansekonkurrence. En afgørende faktor i filmens – og dermed også musicalens – popularitet var musikken, som først og fremmest blev leveret af tidens dengang hotteste popgruppe The Bee Gees. En af deres sange var endda med til at ændre den planlagte titel til filmen. Filmproducenten, som også var manager for The Bee Gees, ville egentlig bare have kaldt filmen”Saturday Night”, men brødrene Gibb i The Bee Gees brød sig ikke om titlen og havde endda en sang klar, som de mente ville fungere som titelsang.  

“Robert Stigwood, producenten, ville kalde filmen Saturday Night”, er Robin Gibb citeret for at sige. ”Og vi havde allerede skrevet sangen Night Fever. Vi fortalte ham, at vi ikke kunne lide titlen Saturday Night, og han sagde, at han ikke ønskede blot at kalde filmen Night Fever. Så tænkte han over det en stund, ringede tilbage og sagde ’Okay, vi laver et kompromis. Lad os kalde den Saturday Night Fever’. Vi sagde ’Fint, det er alle tiders. Så holder vi os til det’”, fortæller han på superseventies.com.

Her kan man også læse, at omfanget af filmens succes kom bag på pladeselskabet RSO, der udgav soundtracket til filmen. Historien går på, at pladebossen Al Coury omkring filmpremieren i midten af december 1977 mente at have styr på tingene, eftersom der var sendt en million eksemplarer af pladen ud til de amerikanske butikker, og endnu 750.000 lå klar på deres lager. Coury tog på juleferie med ro i maven, men blot fire dage senere var samtlige LP’er og kassettebånd med ”Saturday Night Fever”-musikken revet væk, og Bee Gees og de andre musikere på albummet havde kurs mod pladsen som det bedst sælgende soundtrack nogensinde.

Den nye opsætning af ”Saturday Night Fever” har premiere i Falkonersalen i København torsdag, hvor den spiller frem til midten af oktober, hvorefter forestillingen fortsætter på Vejle Musikteater og i Musikteatret Holstebro i oktober og november. Silas Holst har også i 2017 spillet John Travoltas gamle rolle som Tony Manero i en tidligere opsætning af musicalen, og denne gang deler han rollen med balletdanseren og musicalskuespilleren Alban Lendorf. Holst har tidligere annonceret, at han vil indstille karrieren som professionel danser, når han har afrundet turnéen med ”Saturday Night Fever” samt næste års musicalopsætning af dansefilmen ”Strictly Ballroom”.

Datoen 28. august har sin egen særlige plads i musikhistorien, men det er i første ombæring ikke af decideret musikalske årsager. Det, der skete i dag for 60 år siden, blev måske nok afgørende for nye sange og nye musikalske eksperimenter, men på selve dagen den 28. august 1964 var det bare en flok unge fyre, der røg pot sammen. The Beatles gav i den periode en række koncerter i New York, og efter en af deres optrædener fik de besøg af Bob Dylan og hans roadie, der slog vejen forbi bandets hotel, hvor Beatles-medlemmerne havde fået de sædvanlige drinks på bordet. Paul McCartney fortæller i sin bog ”The Lyrics”, at Ringo Starr på et tidspunkt kom tilbage fra et tilstødende lokale, hvor Bob Dylan var trukket hen, og han fortalte, at Dylan havde pot med.

”Vi spurgte: ’Åh, hvordan føles det?’, og han sagde ’Tjah, loftet bevæger sig nærmest; det er ligesom på vej ned’. Og det var nok. Efter Ringo fortalte det, sprang vi andre tre ind i baglokalet, hvor Dylan var, og han gav os et hvæs af sin joint”.

Andre steder kan man læse, at Bob Dylan var overrasket over, at musikerkollegerne i The Beatles ikke havde prøvet at ryge pot før, blandt andet fordi han i ”I Want To Hold Your Hand” havde hørt dem synge ”I get high” – men reelt sang de ”I can’t hide”. Efter debuten på hotellet i New York blev pot et fast element i aktiviteterne omkring The Beatles, og Paul McCartney skrev også en kendt sang om sin begejstring for pot. Men modsat hvad man måske vil tro, var det ikke en af de eksperimenterende eller grænsesøgende kompositioner, men derimod en klassisk popsang, hvor lytteren ikke automatisk gennemskuer, hvad teksten egentlig handler om. ”Got To Get You Into My Life” fra ”Revolver”-LP’en lyder måske nok som en kærlighedssang i klassisk forstand, men i McCartneys hoved var den en ode til pot.

”Det var noget, der var kommet ind i vores liv, og jeg tænkte, det ville være en god idé at skrive en sang med ordene ”Got to get you into my life”, hvor kun jeg ville vide, at jeg sang om pot”, forklarer McCartney i ”The Lyrics”.

”Det var meget muntert på det tidspunkt. Miljøet blev mere dystert nogle år senere, ligesom alt med stoffer gjorde, men det startede ud som lidt af en solskinsdag-i-haven-oplevelse”.  

Paul McCartney fortalte først om det reelle indhold i ”Got To Get You Into My Life” en del år senere, og selvom sangen stadig sagtens kan høres som en almindelig kærlighedssang, så klinger det indledende vers anderledes, når man kender forhistorien: ”I was alone, I took a ride, I didn’t know what I would find there. Another road where maybe I could see another mind there”.