Kategori: Musiknyheder

Idéen
med at omskabe filmsucceser til musicals griber om sig i disse år, og i morgen
er der dansk premiere på endnu en af slagsen. I 1990 blev filmen ”Ghost” med
blandt andre Patrick Swayze og Demi Moore et af de største hits i biograferne
med sin rørende historie om den unge kvinde, der får skabt kontakt til sin
afdøde kæreste. Handlingen sættes nu op som musical, og naturligvis inkluderer
det sangen fra filmens mest kendte scene med hovedpersonerne sammen ved en
ler-drejebænk, ”Unchained Melody”.

Sangen var egentlig fra 1955, og
indspilningen med The Righteous Brothers i filmen var fra 1965, men i 1990 blev
den igen et gigantisk hit. Det var der ikke mange, der havde forudset, da The
Righteous Brothers udgav den i 1965, for den var kun blevet indspillet som fyld
til et album med duoen. Men da den også landede som B-side på singlen ”Hung On
You”, valgte mange amerikanske radioværter at spille ”Unchained Melody” frem
for ”Hung On You”, og en sand klassiker var født. I morgen er der dansk
premiere på ”Ghost”-musicalen i Albertslund og herefter i Aalborg, Esbjerg, Vejle og København.

Det
kom som et chok for mange af dem, der i 1990’erne indtog diskotekerne og undergrundsklubbernes
dansegulve, da nyheden landede i dag: Keith Flint fra gruppen The Prodigy
er død. The Prodigy var i flere år banebrydende på techno- og rave-scenen og fandt
også vej til hitlisterne med numre som ”No Good (Start the Dance), ”Voodoo
People”, ”Smack My Bitch Up” og ”Firestarter”. Prodigy betyder egentlig
vidunder eller vidunderbarn, men det var ikke den slags tiltro til egne evner,
der havde fået de engelske musikere til at tage navnet The Prodigy. Inspirationen
kom fra synthesizeren Moog Prodigy, som blev produceret i starten af 1980’erne,
og som gruppen brugte i deres tidlige år. Sanger og danser Keith Flint, der
også blev kendt for sin vilde stil med strittende hår og galskab i øjnene, blev
49 år gammel.

På
lørdag har en af verdens mest kendte, mest feterede og samtidig mest udskældte
kvinder rund fødselsdag. For den 9. marts 1959 var nemlig dagen, hvor
Barbie-dukken for første gang blev præsenteret ved den amerikanske messe for
legetøjsbranchen, American Toy Fair. Siden da har Barbie gået sin sejrsgang
gennem generationer, og som bekendt endte hun også på toppen af hitlisterne i
1997, da popgruppen Aqua udsendte deres ”Barbie Girl”.

Mange husker nok også
musikvideoen med Lene Nystrøm som (en slags) Barbie og René Dif som Ken, men de
færreste ved, at det ikke kun var Barbie og Ken, der fandt sammen ved den
lejlighed. Ud over de fire Aqua-medlemmer optræder i videoen også to gæster ved
et poolparty hos Barbie, og under optagelserne til den kulørte video fik de to statister
et ualmindeligt godt øje til hinanden. For et par år siden opsøgte det svenske
musikprogram ”Hitlåtens historia” statisterne, der forsvandt ud af rampelyset,
mens alt andet omkring Aqua gik amok – og det viste sig, at parret fra videoen efterfølgende
var blevet kærester, gift og forældre. Alt sammen takken være den lille dukke,
som på lørdag fylder 60 år.

Lørdag aften blev Leonora og sangen ”Love Is Forever” kåret som vinder af Dansk
Melodi Grand Prix 2019, men et af aftenens mest festlige indslag kom fra en
helt anden kant. Stig Rossen var med til at introducere de ti kunstnere en
efter en, hvilket inkluderede flere referencer til hans egen Grand Prix-debut ”Vi
danser rock og rul”, så i pauseunderholdningen inden finalerunden endte Rossen –
naturligvis – selv på scenen med et uddrag af denne sang. Faktisk var det tæt
på, at Stig Rossen ikke var kommet med i Melodi Grand Prix dengang i 1988. Han
var begyndt på skuespillerskole i London, men sangskriveren Helge Engelbrecht
havde brug for en stemme på en demo-version af ”Vi danser rock og rul”, så Stig
Rossen gik med i studiet, da han alligevel var hjemme på juleferie.

Til dr.dk
fortalte han for nogle år siden, at han ved samme lejlighed sagde til
Engelbrecht, at han på grund af skolegangen ikke var sikker på, at han havde tid
til at optræde med sangen i Melodi Grand Prix, hvis den skulle komme med i
konkurrencen. Den beslutning blev han i første omgang fri for at tage, for ”Vi
danser rock og rul” blev ikke en af de ti sange, der slap gennem nåleøjet.

Men
som tv-værten Jørgen de Mylius fortæller i sin bog ”Tak for al musikken” blev
hele tre sange diskvalificeret det år, blandt andet fordi nogle sange var
indberettet i et andet navn til DR end til rettighedsorganisationen NCB. På den
måde forsøgte nogle komponister at snige sig uden om, at hver sangskriver kun
måtte indsende én sang til bedømmelse. Da tre af de ti udvalgte sange blev
smidt på porten, blev der med kort varsel plads til tre nye, og en af dem var ”Vi
danser rock og rul”. Så den unge Stig Rossen måtte alligevel trække i
spandex-outfittet og vise, at han både kunne synge, lave araberspring og danse
jitterbug. ”Vi danser rock og rul” nåede kun en fjerdeplads i 1988, men kom
alligevel til at indtage så stærk en plads i Grand Prix-historien, at den 31 år
senere med lethed kunne trækkes af stalden i aftes som en del af årets show.

Om
få dage er det 25 år siden, der var biografpremiere på en af 1990’ernes mest
omtalte danske film, Ole Bornedals gyser ”Nattevagten”, som også introducerede
os til ”Let Your Fingers Do the Walking” med Sort Sol.

Et par af medlemmerne i
bandet havde gennem lang tid arbejdet med sangen, og selvom den gav Sort Sol en
form for mainstream-gennembrud, havde nummeret for dem været lidt af et
avantgarde-projekt: Det går i 6/8-takt, det har ingen rytmespor, det har en
ualmindeligt lang instrumental-intro, og først langt inde i nummeret dukker der
noget op, der minder om et omkvæd. Bandet blev inviteret til at overvære en
meget tidlig udgave af Ole Bornedals film og gav tilladelse til, at deres musik
måtte bruges i ”Nattevagten” – men ”Let Your Fingers Do the Walking” var på
ingen måde skabt til filmen:
– Han bruger de numre, vi har færdigindspillet på det tidspunkt. I en Let
Your Fingers Do the Walking-kontekst er det ren og skær, fordi den er
færdigindspillet. Det blev de numre, der var, og de blev smidt ind i nogle
scener, der var i filmen allerede”, fortalte guitarist Lars Top-Galia sidste år
på P6 Beat.

Han spekulerede dengang over, om der mon var et publikum til den
slags film herhjemme – men det var der, viste det sig efter premieren på ”Nattevagten”
den 25. februar 1994.

På
lørdag er det tid til årets danske Melodi Grand Prix, og blandt deltagerne er
Teit Samsø, som mange har oplevet i hovedrollen som Grand Prix-kongen i den
populære musical ”Seebach”. Sammenfaldet er ganske passende, da det i år er 40
år siden, Tommy Seebach fik sin første af tre Grand Prix-sejre. Keld Heick skrev
teksten til ”Disco Tango”, og mellem linjerne var den faktisk en hyldest til
Shu-bi-dua og deres pudsige tekster. Heick legede med ordene på en anden måde,
end han ellers var vant til. Der var billard-ordspil om at tage kegler og stå i
kø, en ”skoleridt”-hilsen til den netop afgåede undervisningsminister Ritt
Bjerregaard og et omkvæd med flere referencer til menukort. På P7 Mix erkendte
han dog for nogle år siden, at det nok ikke var alle, der fangede hans leg med
ordene:

– Jeg tror, det gik hen over hovedet på mange mennesker. Det var jeg
sådan set ligeglad med. Jeg er sikker på, Shu-bi-dua fattede, det var en
hyldest til dem.

Nogle
guitarister får med årene en særlig plads i rockhistorien, men det er ikke så
tit, at en af deres guitarer opnår selvstændig legendestatus. Det er dog
tilfældet med en af David Gilmours guitarer, der blandt Pink Floyd-fans og
guitarkendere går under navnet The Black Strat. Gilmour anskaffede sig den
sorte Fender Stratocaster allerede i 1970, og den fulgte ham i mange år og har
således spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af plader som ”The Dark Side of
the Moon”, ”Wish You Were Here” og ”The Wall”. Blandt andet blev den vidt
berømmede guitarsolo på ”The Wall”-nummeret ”Comfortably Numb” indspillet med
den sorte Stratocaster-guitar. På et tidspunkt gav David Gilmour guitaren fra
sig og lod den udstille på en Hard Rock Café i Texas, men da Pink Floyd i 2005
gjorde klar til at optræde ved en af de store Live 8-indsamlingskoncerter,
sendte han undervejs i øvedagene bud efter The Black Strat.

Derfor gik der et
sus gennem guitaristkredse, da det forleden blev offentliggjort, at David
Gilmour sætter sin sorte Stratocaster – og ca. 120 andre guitarer – på salg på
en velgørenhedsauktion i juni. The Black Strat forventes at gå til et sted
mellem 100.000 og 150.000 dollars (650.000-985.000 kroner).

Når
man nu ved, at Abba-medlemmerne har været i studiet og indspillet to nye sange
for første gang i mere end 35 år, kan det være svært for popfans at vente på rent
faktisk at høre dem, men i mellemtiden har en dansk sangerinde skabt sin egen
Abba-sang. Lecia Jønsson, der har slået sine folder både i Lecia &
Lucienne, i Laban og som solokunstner, er for tiden med i gruppen MoveOver, og
hun har skrevet sin egen hyldest til de fire svenskere. Forleden offentliggjorde
MoveOver nummeret ”Abba We Love You Forever”, som er Lecias historie om,
hvordan hun helt fra starten faldt for Abbas musik, der har fulgt hende lige
siden. Melodien til ”Abba We Love You Forever” er skrevet på en måde, så man
ikke er i tvivl om, at Abba er inspirationen, og teksten inkluderer også flere
af gruppens kendte sangtitler.

Indtil de nye sange “I Still Have Faith in
You” og “Don’t Shut Me Down” fra det rigtige Abba slippes fri
senere i år, kan Abba-hungrende folk stille en smule af sulten hos Lecia og
hendes musikalske legekammerater.