Kategori: Musiknyheder

Når eleverne på Aalborg Katedralskole i denne uge fremfører årets forestilling ”Den danske sang er…”, vil mange nok tænke på debatten om moderne krænkelseskultur, som ”Den danske sang” for nylig affødte, efter en underviser på CBS i København følte sig ekskluderet på grund af tekstens billedsprog om den ung, blond pige. Men gymnasiekoret ved teaterkoncerten skriver sig også ind i en næsten hundrede år gammel historie, for teksten blev skrevet til et korstævne i 1924.

Ca. 25 kor fra hele landet mødtes på Det Kongelige Teater og i Tivoli, ikke for at synge for hinanden, men for at synge med hinanden, og ifølge Det Kgl. Bibliotek gjaldt det alt lige fra Det Kongelige Operakor til sangforeningen Bamsen fra Frederikshavn. Forfatteren Kai Hoffmann skrev et digt, som blev oplæst ved åbningen af begge arrangementer i sommeren 1924, og flere påpegede, at der burde sættes musik til denne tekst. Hoffmann henvendte sig derfor selv til komponisten Carl Nielsen, og efter to afsluttende vers med direkte reference til de store korstævner var blevet pillet ud, skabte Carl Nielsen melodien, som sidenhen blev fast inventar i blandt andet Højskolesangbogen.

Det er netop nye fortolkninger af Højskolesangbogens sange, der er udgangspunktet for teaterkoncerten på Aalborg Katedralskole i disse dage.

Overalt i landet samles lyd-entusiaster onsdag aften for at høre nogle af rock- og pophistoriens mest betydningsfulde værker. Butikskæden HiFi Klubben arrangerer nemlig det, de kalder HiFi Day, og i den forbindelse holder samtlige butikker aftenåbent for særligt tilmeldte. Hver butik introducerer et udvalgt album for tilhørerne og afspiller det i bedste lydkvalitet. Alt efter hvor i landet, man drager hen, kan man ramme alt lige fra Frank Sinatras ”In the Wee Small Hours” over ”Pet Sounds” med Beach Boys til Björks ”Debut”.

Crooner,
smørtenor, førsteelsker, Grand Prix-legende. Mange tilnavne kan knyttes til
Dario Campeotto, som fylder 80 på fredag. Om et par uger er det 58 år siden,
hele Danmark lærte den sang, som blev definerende for hele hans karriere, at
kende. I februar 1961 skulle den unge Dario Campeotto fremføre sangen
”Angelique” ved det danske Melodi Grand Prix uden at vide, hvem der stod bag
den smukke og storladne kærlighedssang. ”Angelique” vandt en knusende sejr i
musikkonkurrencen, men fordi alle kompositionerne skulle indsendes under
billetmærke, vidste hverken seere, jury eller de optrædende, hvem der have
skrevet de enkelte numre. Der blev gættet godt og grundigt rundt omkring for at
give et bud på, hvem af tidens store komponister, der stod bag dette
mesterværk, fortalte Dario Campeotto selv i bladet KODA/DK i 2010:

– Angelique
vandt, og kuverten blev åbnet. Der var musestille, da konferencieren læste op:
Musik og tekst: Aksel V. Rasmussen, Nørregade 24 i Køge! En ydmyg
invalidepensionist havde indsendt sit lille, fine værk uden at vide, at dette
ville forandre en ung dansk-italieners liv, sagde Campeotto.

Og der er ingen tvivl om, at ”Angelique”
ændrede Dario Campeottos liv. Hvor mange gange, han har optrådt med sangen
siden da, er ikke godt at vide, men ”Angelique” har siden 1961 været en trofast
følgesvend for entertaineren, som fredag fylder rundt.

Om
få dage kan et sejlivet fænomen i dansk tv fejre 30 års jubilæum, og værten er stadig
den samme som i den første udsendelse i 1989. Jakob Stegelmann fik idéen til et
magasinprogram for børn om film, computerspil og tegneserier, og DR sagde
heldigvis ja. Stegelmann selv havde bare forestillet sig at være vært på de
første udgaver af ”Troldspejlet”, indtil der blev fundet en mere permanent
løsning, men 30 år senere personificerer han fortsat børn og barnlige sjæles
begejstring for spil og eventyrlige universer. I mange, mange år var
kendingsmelodien også den samme, og selvom musikken stammer fra en film,
forbinder mange herhjemme den nok nærmere med ”Troldspejlet”.

Komponisten Jerry
Goldsmith skrev ”Troldspejlet”-kendingsmelodien til ”Gremlins”-filmene i
1980’erne, og ”The Gremlins Rag”, som den hedder, var oprindeligt i
ragtime-stil. Goldsmith præsenterede nemlig sit musikforslag på klaver, så
filmholdet måtte selv forsøge at forestille sig, hvilken retning det på én gang
muntre og ildevarslende tema kunne bevæge sig i. Datidens synthesizere og en
stribe lydeffekter tog over, og så kunne både ”Gremlins” og Jakob Stegelmann se
det brugbare i det instrumentale værk.

Kort
tid efter sangeren Leonard Cohens død for lidt over to år siden samledes en
stribe danske musikere for at hylde ham. Nu har en del af dem atter fundet
sammen for igen at fortolke hans sange og formidle deres kærlighed til den
gamle mester. At der er gået to år siden den oprindelige koncert betyder næppe
det store, for hastværk og tempo var alligevel ikke store kendetegn for Cohen.
For eksempel var den allerførste sang ved hyldestkoncerten i 2017 Sara Indrios
fortolkning af ”A Thousand Kisses Deep” – en sang, som i sig selv var
adskillige år undervejs. Den udsprang af Leonard Cohens digt ”For Those Who
Greeted Me”, men blev omskrevet til en egentlig sang. I dokumentaren ”Spring 96”
kan man i en optagelse fra 1996 se Cohen pusle med en tidlig version af sangen,
men først i 2001 var han klar til at udgive den på plade.

Når den danske
hyldestkoncert fremføres på Skråen i Aalborg på torsdag, er Sara Indrio med igen,
så mon ikke ”A Thousand Kisses Deep” også er det. På scenen er også blandt
andre Sort Sol-sangeren Steen Jørgensen, Signe Svendsen og Claus Hempler.

Efter vi har lagt julesangene tilbage i skuffen, kan vintersangene passende findes frem i den tid. To af de mest kendte og elskede danske vintersange stod digteren Jeppe Aakjær og komponisten Thorvald Aagaard for i fællesskab. Mange komponister har sat musik til Aakjærs digte, men Aagaard gjorde det mange gange. Nogle gange med flere års mellemrum mellem tekstens og melodiens tilblivelse, andre gange mere samtidigt. For eksempel er digtet “Mors rok” fra 1910, mens melodien først kom til i 1915, hvorefter sangen blev kendt som “Spurven sidder stum bag kvist”. De otte strofer i digtet blev også barberet ned til de fem sangvers, vi kender så godt i dag. Anderledes var det i 1916, hvor Jeppe Aakjær i marts skrev digtet “Nordovst” efter at have tilbragt vinteren på gården Jenle nord for Skive, og allerede samme år kunne man – efter Thorvald Aagaard havde været på spil – synge med på den tekst, der nu kendes som “Sneflokke kommer vrimlende”.

En
af de helt store stjerner, vi mistede i 2018, bliver hyldet ved en mindekoncert
nu på søndag, når kendte sangere stimler sammen for at vise deres r.e.s.p.e.k.t
over for Aretha Franklin. Det er dog ikke første gang, den afdøde soulstjerne
bliver hyldet efter sin død. I oktober samledes musikere om Franklin-sange ved
American Music Awards-prisuddelingen, og i dagene efter sin død fik Aretha
Franklin også nogle mere uautoriserede hilsener: Ved New Yorks metro-stationer
på Franklin Street og Franklin Avenue skrev fans ”Aretha” på Franklin-skiltene,
selvom gaderne og stationerne opkaldt efter andre Franklin’er. De
selvbestaltede hyldester blev fjernet igen af byens metroselskab, som dog selv
gik med på spøgen i forbindelse med Aretha Franklins begravelse. Her blev
Franklin-stationerne udstyret med plakater med ordet ”Respect”, med henvisning
til en af Arethas mest kendte sange.

Ved søndagens show ”Aretha! A Grammy
Celebration for the Queen of Soul” optræder blandt andre Celine Dion, Patti LaBelle,
Alicia Keys, John Legend og Janelle Monáe.

I
sidste uge kom titlen på et af rockhistoriens mest kendte LP’er op at vende
masser af gange – men af en årsag, der i sig selv ikke havde noget som helst
med musik at gøre. Natten til torsdag dansk tid landede den kinesiske rumsonde
Chang’e-4 som det første menneskeskabte objekt nogensinde på Månens bagside.
Bagsiden kaldes ofte ”den mørke side af Månen” på trods af, at den sådan set
får lige som meget lys som forsiden, men her fra Jorden ser vi aldrig bagsiden.

Det har gennem tiden ført til masser af kreative bud på, hvad den mørke side af
Månen mon gemmer på, og i begyndelsen af 1970’erne tog bandet Pink Floyd også
udtrykket til sig. I 1972 begyndte de at arbejde på en plade med titlen ”Dark
Side of the Moon”, som godt nok var ment som en metafor for mentale problemer,
men undervejs blev arbejdstitlen ændret til ”Eclipse”, fordi bandet Medicine
Head udsendte en LP med præcis samme titel. Da det viste sig, at Medicine
Head-albummet blev lidt af et flop, vendte Pink Floyd-medlemmerne tilbage til
deres oprindelige plan og udgav i 1973 ”Dark Side of the Moon” med det ikoniske
omslag med en lysstråle, der brydes i et prisme.