Kategori: Musiknyheder

Hvis
man nogensinde har stået på et dansegulv til tonerne af discohittet ”Y.M.C.A.”,
er der er vis sandsynlighed for, at man også har flagret rundt med armene for at
danne de fire bogstaver i luften. Denne let genkendelige dans fejrer i denne uge
sin 40 års-fødselsdag, men det var faktisk ikke gruppen Village People, der
selv lancerede bogstav-koreografien.

”Y.M.C.A.” blev udgivet i efteråret 1978
og var derfor allerede et pænt hit, da de fem udklædte fyre i Village People
den 6. januar 1979 gik på amerikansk tv i det populære musikprogram ”American
Bandstand”. Fyrene klappede og dansede på scenen, som de havde gjort i
musikvideoen til ”Y.M.C.A.”, men det festlige publikum kastede sig ud i at
forme bogstaverne Y, M, C og A under hvert omkvæd. Om det var en impulsiv idé,
der spredte sig hurtigt, eller om tv-holdet havde instrueret publikum på
forhånd, fortaber sig i historiens tåger, men da tv-værten Dick Clark i et
lille interview efter deres optræden spurgte, om Village People måske kunne
indarbejde koreografien i deres eget sceneshow, svarede forsanger Victor
Willis: ”Det tror jeg, vi er nødt til at gøre”.

Få
dage før årsskiftet døde den danske multikunstner Børge Ring. Hans navn siger måske
nok ikke de fleste ret meget, men Børge Ring var blandt andet ophavsmand til en
lille melodi, som mange stadig kan fløjte, selvom den er over 30 år gammel.
Ring var både jazzmusiker, komponist, animator og filminstruktør, og det var netop
i kombinationen af musik og tegnefilm, han i 1986 satte et varigt spor. Som en
af de dengang mest erfarne danske tegnefilmstegnere – endda med en Oscar i
bagagen som den allerførste dansker – var han med på holdet, der skabte tegnefilmen
”Valhalla” om livet blandt de nordiske guder.

En af filmens små genistreger er scenen,
hvor menneskebørnene Tjalfe og Røskva sammen med jætteungen Quark bygger en træhule,
og det var Børge Ring, der stod for både denne passage i filmen og for den
sejlivede fløjtesang, der fulgte med: ”I en hytte af bark, Tjalfe, Røskva og
Quark…”.

Til efteråret er der premiere på en filmatisering af tegnefilmen med
rigtige mennesker i alle roller, men om Quark og de andre igen skal fløjte
Børge Rings lille mesterværk, er der ikke på forhånd nogen meldinger om.

Børge
Ring blev 97 år gammel.

At
indtage førstepladsen på den engelske singlehitliste er ikke kun et udtryk for,
at man har skabt en meget populær sang – det er også en måde at skrive sig ind
i popmusikkens historiebøger. For præcis 40 år siden var det en julesang, der
indtog førstepladsen på listen i form af ”Mary’s Boy Child” med Boney M, og det
var endda ikke første gang, denne sang fejrede jul på toppen af hitlisten, for
den originale version med Harry Belafonte var nr. 1 i julen 1957. Historien om
”Mary’s Boy Child” tog sin begyndelse, da komponisten Jester Hairston skrev en
sang til en vens fødselsdagsfest, og selvom teksten aldrig kom videre ud til resten
af verden, så overlevede selve melodien. Da han blev bedt om at levere en
julesang til et kor i Los Angeles, genbrugte han nemlig melodien og tilføjede
blot teksten om Jesu fødsel. Den unge Harry Belafonte hørte korets fremførelse
af ”Mary’s Boy Child”, og resten er historie.

Dette
års indehaver af den prestigefyldte førsteplads på den engelske hitliste får næppe
en lige så stærk placering i musikhistorien, men opmærksomhed har den i hvert
fald fået. Det er den meget populære blogger LadBaby, der har indspillet
80’er-hittet ”We Built This City” med en omskrevet tekst, der handler om …
pølsehorn! I den originale version lyder omkvædet ”We built this
city on rock’n’roll”, og det er blevet til ”We built this city on sausage rolls”.
En
formildende omstændighed omkring den fjollede førsteplads er, at indtægterne
fra sangen går til den velgørende organisation The Trussel Trust, der bekæmper
fattigdom og sult i Storbritannien.

Da
streamingtjenesten YouSee Musik lige før juleaften opgjorde hvilke julesange,
deres brugere havde lyttet mest til i år, var det ikke gamle travere som ”White
Christmas”, ”Last Christmas” eller ”Jul’ det cool”, der var øverst på
ønskesedlen. Det var derimod ”Lille store verden”, som Rasmus Seebach i 2015
skrev til julekalenderen ”Juleønsket”, og som gjorde, at mange kunne nynne med
på omkvædet ” Det’ det, der er med december, der får mig til at tro på, der kan
være håb selv for mennesker”.

Dengang var det en bestillingsopgave, men en
meget velkommen en af slagsen. Seebach havde nemlig længe drømt om at lave en
julesang og havde i forvejen flere idéer liggende, da han blev kontaktet af
tv-folket, så han kunne gå i gang med arbejdet med det samme. Hans primære
problem var derfor at begrænse sig:
– Jeg fik nedtur over kun at skulle lave en.
Derfor snakkede vi med produktionsselskabet og sagde, at vi rigtig gerne ville
lave to, og det kunne heldigvis lade sig gøre, fortalte Rasmus Seebach til
tv2.dk, da ”Juleønsket” skulle have premiere.

Udover ”Lille store verden” skrev
han derfor også ”Der’ noget i december”, og den er såmænd også med blandt de ti
mest streamede julesange hos YouSee i år, ligesom blandt andet ”Jul i Angora”,
”Tinka” og ”All I Want For Christmas Is You”.

På
mandag er det ikke blot juleaften. Det er også 200 års-dagen for verdens nok mest
berømte julesalme. Herhjemme kender vi den som ”Glade jul, dejlige jul”, men
forlægget er ”Stille Nacht, heilige Nacht”. Historien om salmen, der er oversat
til ca. 140 sprog, begynder i 1816, hvor den nyuddannede præst Joseph Mohr
skrev den første tekst til ”Stille Nacht, heilige Nacht”. I en periode var Mohr
en populær hjælpepræst i byen Oberndorf, hvor han var med til at nedtone latin
til fordel for tysk i gudstjenesterne, så folk pludselig forstod det talte ord,
og han var en dygtig guitarist, som også spillede i kirken. Efter uenigheder
med ærkebiskoppen om disse fornyelser blev byens præst sat fra bestillingen, og
Joseph Mohr ragede uklar med byens nye, mere konservative præst Georg Heinrich
Nöstler, som endda spredte rygter om Mohrs fortid for at få hans ellers så
trofaste sognebørn til at vende sig mod ham.

Her kunne historien om Joseph Mohr
være sluttet med nedtur og evig glemsel, men op til julen i 1818 brød
kirkeorglet i Oberndorf sammen, og fader Nöstler ville ikke kunne gennemføre
sin julemesse som planlagt. Ifølge Silent Night Museum så Nöstler ingen anden
udvej end at tage imod et tilbud fra Joseph Mohr og organisten Franz Xaver
Gruber om at lade dem stå for en alternativ julegudstjeneste. Mohr fik Gruber til
at komponere en melodi til den julesalme, han havde skrevet to år tidligere, og
juleaften i 1818 blev ”Stille Nacht, heilige Nacht” fremført offentligt for
allerførste gang – på tysk og akkompagneret af guitar, hvilket var helt
usædvanligt efter datidens normer. I de følgende år vandt salmen udbredelse i
resten af det østrigske kejserrige og bredte sig lidt efter lidt til andre
lande.

I 1850 skrev Hans Agerbek den danske tekst ”Uforsagt, vær på vagt” til
Grubers melodi, men det var B.S. Ingemanns tekst fra samme år, der skrev sig
ind i de danske julehjerter: ”Glade jul, dejlige jul”.

Det
kræver månedlang afsondring fra omverdenen, hvis man op mod jul vil undgå at
blive udsat for Wham-hittet ”Last Christmas” – og til næste år kan det ske at
blive endnu sværere end normalt. Til gengæld er der udsigt til, at der i 2019
bliver rettet op på noget af det, ”Last Christmas” har været kritiseret for,
nemlig at det dybest set ikke er en julesang, men i stedet en historie om
ulykkelig kærlighed, der tilfældigvis indeholder ordene ”last christmas”.

Til
næste år er der nemlig premiere på en slags filmatisering af ”Last Christmas”,
som ifølge kino.dk vil handle om den unge kvinde Kate, som i London arbejder i
en butik, der sælger juleting året rundt. Her møder hun Tom, og så er grundstenen
til en filmromance lagt. ”Last Christmas” – eller hvad den endelige titel nu
bliver – er sat til at få dansk premiere den 14. november næste år, og
meldingerne går på, at filmen også vil indeholde sange af George Michael, som
aldrig tidligere har været udgivet.

For 25 år siden kunne tv-kanalen MTV’s seere opleve noget, som senere kom til
at stå som en af de store begivenheder i rockhistorien. Den 16. december 1993
blev bandet Nirvanas akustiske koncert sendt for første gang som en del af MTV’s
populære Unplugged-serie. Mange kunstnere brugte Unplugged-udsendelserne til primært
at spille akustiske versioner af deres største hits, men Nirvana valgte blandt
andet mindre kendte sange og coverversioner af forholdsvis ukendte numre. Også
scenen tog sig anderledes ud, fordi forsanger Kurt Cobain bad om orientalske
liljer, men da MTV-producer Alex Coletti fremviste planerne for
sceneudsmykningen, var Cobain ikke tilfreds. Han ville have flere liljer og
tændte stearinlys. ”Som ved en begravelse?”, spurgte Coletti. ”Præcis, som ved
en begravelse”, svarede Cobain.

Resultatet blev vellykket og bevægende, men
alle detaljer kom til at stå i et andet lys, da Kurt Cobain fire måneder senere
tog sit eget liv. Koncerten fra slutningen af 1993 blev udsendt på CD i
slutningen af 1994 og gav nyt liv til de akustiske fortolkninger af sange som “Where
Did You Sleep Last Night?”, “About a Girl” og “All
Apologies”.

Samtidig
med at de digitale musiktjenester har overtaget CD’ernes rolle, har fortidens
vinylplader igen fundet en plads i musikbutikkerne. Det betyder ikke bare, at
ny musik ofte kan fås på LP, men også at der er skabt et marked for
kvalitetsgenoptryk af ældre udgivelser, og for få dage siden genudsendte det
danske pladeselskab Playground ældre plader med Savage Rose, Dan Turéll og ikke
mindst Sebastians ”Den store flugt” fra 1972. ”Den store flugt” blev med sange
som ”Hvis du tror du er noget”, ”Rose” og ”Når lyset bryder frem” Sebastians
helt store gennembrud, men faktisk var der oprindeligt ingen, der ville udgive
pladen:

– Mit selskab, Triola, sagde nej, fordi jeg forlangte, at det skulle
være et dobbelt-cover med den der tegning af svanen og pigen udenpå, fortalte
Sebastian til Ekstra Bladet for nogle år siden.

Sammen med en kammerat bankede
han på døre overalt for at finde nogen, der ville udgive hans plade, og til
sidst fik selskabet EMI den gratis mod til gengæld at give ”Den store flugt” et
egentligt reklamebudget. Det viste sig at være en god beslutning, og nu kan
sangene fra dengang igen nydes på frisktrykt vinyl.