Kategori: Musiknyheder

Pointen
om, at de trodser deres alder, når de giver koncert for fuld drøn, har i
efterhånden mange år været en del af fortællingen om Rolling Stones, og på torsdag bliver den pointe endnu mere klar: Forsanger Mick Jagger fylder torsdag
75 år!

Det er mange år siden, han sang, at ”time
waits for no one, and it won’t wait for me”, men heldigvis har Michael
Philip Jagger, som han egentlig hedder, nået at sætte markante aftryk gennem
livet. Ike kun med sin musik, men også ved at sætte flere børn i verden end de
fleste, for morgendagens fødselar har otte børn i mange alderstrin og med fem
forskellige kvinder. Den ældste er datteren Karis Hunt Jagger, som er 47 og har
gjort ham bedstefar to gange, mens den yngste i flokken er den blot halvandet
år gamle søn Deveraux Octavian Basil Jagger. Han er i øvrigt – delvist –
opkaldt efter Mick Jaggers egen far Basil, som selv nåede at blive 93.

Trods
sine snart 75 år er Jagger dog ikke alderspræsident i Rolling Stones, hvor den
77-årige Charlie Watts fortsat svinger trommestikkerne.

Hvordan
de sociale medier kan påvirke en sangs succes og dens placering på hitlisterne,
fik vi et stærkt eksempel på i sidste uge. Den canadiske rapper og sanger Drake
er en af de seneste års mest populære kunstnere, og han har gennem nogle måneder
udsendt fem singler fra albummet ”Scorpion”. Helt generelt har hans nye
udgivelser klaret sig godt, men opmærksomheden fik et skub opad, da komikeren Shiggy
lagde en video på Instagram, hvor han danser til den femte single ”In My
Feelings”.

Kendisser som skuespilleren Will Smith, football-stjernen Odell
Beckham Jr. samt tusinder af helt almindelige mennesker fulgte hurtigt trop med
videoer, der kopierer Shiggys dans til Drakes sang, og en del af
#InMyFeelingsChallenge, som fænomenet kaldes, er blevet at hoppe ud af en
langsomt kørende bil, danse for åben dør og hoppe ind igen.

Den virale trend,
som Drake dybest set ikke er involveret i, har medvirket til, at ”In My
Feelings” forleden landede på førstepladsen af den amerikanske hitliste. Dermed
er han den første rapper nogensinde, der har været nr. 1 på Billboard-hitlisten
fire gange.

Den
amerikanske præsident Donald Trump har været på en rundrejse, der har
inkluderet en snak med præsident Putin i Rusland, topmøde i NATO og et besøg i Storbritannien.
Her blev han dog mødt af forskellige former for demonstrationer og happenings,
og det var ikke kun på gadeplan, protesterne foregik. Også på hitlisterne
gjorde briter et forsøg på at udtrykke deres ubehag over Trump gennem en slags
kampagne, hvor folk i sidste uge skulle købe eller streame Green Day-nummeret
med den sigende titel ”American Idiot”. Sangen er fra 2004, og Green Days
forsanger Billie Joe Armstrong har fortalt, at han blev opildnet til at
udstille amerikansk dårskab, paranoia og moderne medier, da han hørte en sang
med rockbandet Lynyrd Skynyrd om at være stolt af at være en ”redneck” –
hvilket rundt regnet dækker over at være en reaktionær, amerikansk bonderøv. Forherligelsen
af det verdenssyn generede ham voldsomt, og det er svært ikke at se en vis
symbolik i, at ”American Idiot” blev udgivet under den valgkamp, der endte med
genvalget af præsident George W. Bush.

Nu er sangen så – uden at Green Day har
været direkte indblandet – blevet brugt til at provokere en anden amerikansk
præsident, men kampagnen rakte dog kun til en 25.-plads på den engelske
hitliste i søndags. I 2009 fandt en mere effektiv aktion sted, da en viral
kampagne fik så stor opbakning, at Rage Against the Machines hårdtslående
”Killing In the Name” overhalede årets engelske X Factor-vinder i kampen om
førstepladsen på hitlisten op til jul.

Det
er ti år siden, filmudgaven af den store musicalsucces ”Mamma Mia!” havde
premiere, og nu er der igen mulighed for at tage til det græske øhav til lyden
af ABBAs kendte sange. Onsdag aften er der gallapremiere på ”Mamma Mia! Here We Go
Again”, og fra torsdag kan man i biografer over hele landet få fortællingen
om, hvad der gik forud for den oprindelige ”Mamma Mia!”-film:

Mens Donnas
datter Sophie er ved at arrangere en stor fest for sin mor på øen, får hun
historierne om, hvad der skete dengang i 1979, hvor hendes mor mødte tre unge
mænd, der alle blev at betragte som hendes far. Alle den oprindelige films
stjerner som Meryl Streep, Pierce Brosnan, Colin Firth og Stellan Skarsgård, og
ind på scenen træder også den ekstravagante bedstemor Ruby spillet af popstjernen
Cher, som i filmen blandt andet fremfører sin version af ”Fernando”.

Et mærkværdigt fænomen rammer
Danmark om nogle dage, når ”The Most Wuthering
Heights Day Ever” samler folk til en musikalsk happening. Begivenheden, som
alle er velkomne til at deltage i, tager sit udspring i Kate Bush-sangen
”Wuthering Heights”, som i år har 40 års jubilæum. Historien fortæller, at Kate
Bush skrev hele sangen på en enkelt fuldmånebeskinnet aften i marts 1977, og at
hun fik gennemtrumfet sit ønske om at gøre ”Wuthering Heights” til sin
debutsingle, selvom pladeselskabet hellere ville have satset på en anden sang
end den lange og lidt særprægede sang skrevet på baggrund af romanen
”Stormfulde højder”. Der blev indspillet ikke bare én, men to musikvideoer, og
i den ene danser Kate Bush i rød kjole, så det minder om en blanding af et
mimikershow og en hjemmelavet balletforestilling.

Videoen inspirerede til en
happening i 2013, hvor 300 personer i røde kjoler samledes i den engelske by
Brighton for i fællesskab at genopføre den specielle ”Wuthering Heights”-dans.
Siden da er denne gimmick blevet kopieret flere steder, og på søndag har alle
mulighed for at iføre sig et Kate Bush-outfit og danse med ved ”The Most Wuthering Heights Day Ever” på Balders Plads
i København.

En af de bedst kendte og mest fortolkede evergreens kan findes frem år
efter år, når der i varmen er brug for at nynne ”Summertime and the living is
easy”. Historien om ”Summertime” begyndte i 1926 med romanen ”Porgy” om et sort
slumkvarter i de amerikanske sydstater, og året efter blev ”Porgy” til et
teaterstykke, som komponisten George Gershwin fik idéen til at sætte musik til.
Resultatet blev en opera – eller en tidlig musical – i 1935 med navnet ”Porgy
and Bess”, hvor ”Summertime” er en af de gennemgående melodier.

Danmark har
også sin egen plads i denne historieskrivning, for da forestillingen i 1943
blev opført på Det Kongelige Teater, var det første gang uden for USA. Ifølge
Alt om Historie var det dog ikke ligefrem problemfrit: Et skib, der skulle
bringe nodepartituret til Danmark, blev sænket i Atlanterhavet, de hvide
sangere måtte males i ansigtet for at kunne spille sorte amerikanere, og
teatret blev mødt af massivt pres fra den tyske besættelsesmagt og modtog flere
bombetrusler. En forestilling om sorte amerikanere med jazzmusik af en jødisk
komponist var ikke populært hos nazisterne.

På onsdag begynder fire fede dage på
Nibe Festival, og selvom der er solide udenlandske navne og store danske stjerner
på plakaten, så er der et specielt show, der nok løber med en del af
opmærksomheden sent lørdag aften. Skuespilleren Rasmus Bjerg har høstet stor
ros for sin rolle som John Mogensen i filmen ”Så længe jeg lever”, og allerede
under filmoptagelserne fødtes idéen om at tage filmrollen med ud i
virkeligheden.

Hen over sommeren optræder
Rasmus Bjerg og en gruppe musikere med deres ”John Mogensen Show”. Genoplivningen
af sange som ”Der er noget galt i Danmark”, ”Fut i fejemøget” og ”Sidder på et
værtshus” skal nok vække glæde hos mange, men det er ikke alle, der deler
begejstringen:

– Jeg synes, det er usmageligt, at
han skal stå på en scene og lege min far, sagde John Mogensens datter
Minna Mogensen til Ekstra Bladet for nogle uger siden. Hun er utilfreds med, at
hun ikke er blevet taget med på råd, men reglerne er dog helt tydelige: Selvom
hun ejer rettighederne til sin fars sange, så kan andre musikere fortolke og
fremføre sangene uden forudgående tilladelse.

I aftes måtte det danske landshold forlade
VM-slutrunden efter ottendedelsfinalen, men i det mindste fik holdet den aften nærmest
”hele Danmark op at stå”, som Thomas Helmig sang i årets officielle landsholdsang.

Helt afdæmpede var forventningerne i VM-historiens måske mest nedtonede
slagsang, da Skotland skulle deltage i slutrunden i 1998. Et af landets mest
populære bands, Del Amitri, var hyret til at skrive en sang til landsholdet, og
de tog udgangspunkt i, at Skotland syv gange tidligere havde været med ved VM,
men at det ikke en eneste gang var lykkedes landsholdet at gå videre fra
gruppespillet, og at de derfor altid forlod VM, før det for alvor blev
spændende. Resultatet blev balladen ”Don’t Come Home Too Soon” (Kom ikke for
tidligt hjem, red.), der ikke drømmer om, at Skotland kan løfte VM-trofæet, men
om at spillerne for en gangs skyld ”ikke er ombord på det dumme fly” tidligt i
turneringen.

Lige lidt hjalp det dog, for med kun 1 point i de tre første kampe,
måtte skotterne i 1998 igen drage hjem efter gruppespillet – og siden da er det
slet ikke lykkedes dem at kvalificere sig til VM.