Kategori: Musiknyheder

En
lørdag i 1968 besøgte country-sangeren Johnny Cash fængslet Folsom Prison i
Californien. Det havde han gjort mange gange før, men i januar 1968 var det anderledes
end tidligere, og besøget fik enorm betydning for musikerens lange karriere. I
mere end ti år havde Johnny Cash jævnligt optrådt i fængsler, og mødet med de
mange indsatte havde gjort ham til en slags talsmand for ændringer af
forholdene i de amerikanske fængsler. I 1968 havde Cash’ karriere stået lidt
for stille i flere år, og selvom hans pladeselskab tidligere ikke havde brudt
sig om at kæde Cash for meget sammen med fængslerne og de kriminelle indsatte,
så gik de nu for første gang med til at lade ham optage en fængselskoncert og
udsende den på plade. Og den 13. januar for nu 50 år siden gik Johnny Cash ind på
scenen i Folsom Prison og sagde de nu navnkundige ord ”Hello, I’m Johnny Cash”,
inden han satte gang i sit 1956-hit ”Folsom Prison Blues”. Livepladen ”At
Folsom Prison” satte atter skub i karrieren for ”The Man In Black” og endte som
en milepæl i genren.

Nytårsnat
gik en af Danmarks mest folkekære country- og slagersangere bort. Teddy
Edelmann vil blive husket for sange som ”Jeg vil bo på Vesterbro”, ”Ikke flere
penge, fyret fra mit job” og i særdeleshed ”Himmelhunden” med det store spørgsmål
om, hvorvidt man kan få hunden med i himlen, når man dør.

Det var
pladeproducenten Calle Sand, der havde sikret sig de danske rettigheder til svenske
Hasse Anderssons sang “Änglahund” fra 1982, og han fik overtalt Teddy
Edelmann til at indspille den med dansk tekst. Edelmann var fra starten
modvillig, fordi han ikke rigtigt kunne forestille sig at synge om en hund, der
måske kunne komme i himlen, men i 1984 udkom ”Himmelhunden”, og populariteten
tog for alvor fart, da radiostationen The Voice placerede sangen på
førstepladsen af en hadeliste. “Så vidste vi, at succesen ville komme. Med
den opmærksomhed ville den danske befolkning dele sig i to. Dem der ville elske
sangen, og dem der ville hade den. Det passede os fint”, forklarede Calle
Sand for nogle år siden i bladet KODAdk.

Teddy Edelmann blev 76 år gammel og
døde ifølge BT efter længere tid med både lungekræft og KOL.

I de nye år
kommer vi til at tage afsked med et populært navn på den danske musikscene, når
medlemmerne fra Big Fat Snake går hver til sit efter en afskedsturné hen over 2018.
Bandet blev dannet i 1990 og tog sit navn efter en linje i Bob Dylan-sangen ”Wiggle
Wiggle”, der udkom samme år: ”Wiggle wiggle wiggle, rattle and shake, wiggle
like a big fat snake”. Siden da har de optrådt i næsten hver en afkrog af
landet med hits som ”Bonsoir Madame”, ”No Peace Like In Heaven” og ”Fight For
Your Love”, men nu synger den store fede slange på sidste vers.

Til Ekstra
Bladet fortalte forsanger Anders Blichfeldt forleden, at det efter 28 år er ved
at tid til at prioritere venner og familie højere end livet på landevejen, men han
holder alligevel en dør på klem:
– Vi kommer måske til at spille sammen igen på
et tidspunkt. Nu må vi se. Jeg vil ikke udelukke det, men det vil tiden vise.
Måske kommer vi til at spille en enkelt koncert ved festlige lejligheder, men
de store turnéer er det slut med.

I
juletiden er der ingen mangel på salmer, sange og pophits, der passer til
højtiden, men når vi kommer frem til nytåret, er udvalget meget begrænset. En
af de nytårsviser, man dog kan hive frem fra den danske sangskat, er ”Tak for
alt i det gamle år”. Parret Grete og Claus Walter blev gift i 1943 og var vidt
omkring i dansk underholdning. Grete Walter var blandt andet skuespiller på
flere teatre, Claus Walter blev især kendt for sit samarbejde med Arne Myggen i
den populære radioquiz ”Hvornår var det nu, det var”, og sammen optrådte de
såmænd også i en revy på Ambassadeur i Aalborg først i 1950’erne. Men det var
også dem, der stod bag den sejlivede nytårssang, som Grete komponerede, og
Claus forfattede, og som de selv indspillede i 1953.

Senere har blandt andre
Otto Brandenburg og Kim Larsen & Kjukken udgivet ”Tak for alt i det gamle
år”, men hvis nogen på søndag går og nynner ”Nu når rådhusets klokker slår, er
en ny dag på vej, tak for alt i det gamle år, tak for alt, tak for dig”, så er
det især Grete og Claus Walter, vi skal sende en kærlig hilsen.

Det er måske ikke helt som dengang,
singlehitlisten bestod af kun salgstal og ikke inkluderede streaming, men der
er trods alt stadig en særlig prestige forbundet med at ligge nr. 1 på den toneangivende
engelske hitliste hen over julen. I år blev det sangeren Ed Sheeran, der erobrede
førstepladsen i den forgangne weekend med en sang, som han faktisk har udsendt
tre forskellige versioner af i år – og det endda uden at tælle diverse remix
med.

”Perfect”, som han havde skrevet til en pige, han egentlig kendte fra skoletiden,
men som nu er hans kæreste, var med på det album, han udsendte i marts, og i
september blev den også udgivet som single. Men det er ikke ”Perfect” i sig
selv, der er blevet julens nr. 1 i England. Det er derimod den lidt omskrevne
version ”Perfect Duet” med Ed Sheeran og Beyonce, som blev udsendt 1. december.

Og for at give lidt ekstra til de mange Sheeran-sultne fans udkom der i midten
af december desuden en engelsk/italiensk duet med tenoren Andrea Bocelli med
titlen ”Perfect Symphony”.

Hvert år er der musikere, der lancerer nye
julesange, men kun de færreste slår for alvor an. Et af de forsøg, som i år
vækker mest opmærksomhed, er sangerinden Sia, som i de seneste år har været en
af de største bølgebrydere på popscenen. Hun havde ærgret sig over, at nyere
juleudgivelser ikke rigtigt sagde hende noget, så sammen med sin
komponistmakker gik hun selv i gang. På netradioen Beats 1 forklarede hun
tidligere i år, at det ikke var planen at opfinde en ny dyb tallerken:
“De findes
i forvejen, alle koncepterne, du skal bare arbejde videre ud fra dem. Du
behøver ikke have en original idé til at begynde med. Det er noget med jul,
mistelten, ho-ho-ho, Julemanden, ønskeseddel, nisser”, forklarede Sia.

Resultatet blev det nye julehit ”Santa’s Coming For Us”, der følger netop den
opskrift og i forlængelse heraf et helt album med julesange.

Den 21.
december 1937 blev filmverdenen forandret for altid, da der var verdenspremiere
på den første tegnefilm i spillefilmslængde, Walt Disneys ”Snehvide og de syv
små dværge”. Mange havde rystet på hovedet af Disneys projekt, og de store
ambitioner betød, at det oprindelige budget på en kvart million dollars blev
overskredet og landede på en dengang uhyrlig sum omkring halvanden million
dollars. Men modtagelsen var overvældende, og filmen blev en massiv succes, og
også på musiksiden satte filmen nye standarder. Ikke kun på grund af filmens
sange, hvoraf flere fik klassikerstatus, så som ”Some Day My Prince Will Come”,
”Heigh-Ho” og den festlige ”The Silly Song”, som stadig dukker op hvert år i
den danske udgave af Disneys juleshow på tv. ”Snehvide og de syv små dværge”
blev også den første amerikanske film med et soundtrack på plade, så
biografgængerne kunne få musikken med hjem til grammofonen.

På torsdag er det 80
år siden, de første amerikanere kunne se verdens første tegnede spillefilm,
mens danskerne måtte vente til 29. september året efter.

I morgen markeres 100 års-dagen for en af en af
det 20. århundredes store danske forfattere og lyrikere. Tove Ditlevsen blev
født den 14. december 1917 og skrev sig ind i manges hjerter med digte om
barndom, kvindelighed og kærlighed, og selvom hun altid var skrivende, har en
del af hendes værker kunnet leve videre gennem sang. Det gælder blandt andet ”Saa
tag mit Hjerte” helt tilbage fra 1946, Mathildes LP ”Pigesind” fra 1975 og i
særdeleshed Anne Linnets to plader ”Kvindesind” fra 1978 og ”Barndommens gade”
fra 1986.

I forbindelse med ”Barndommens gade” forklarede Anne Linnet til
musikbladet Gaffa, at hun følte sig beslægtet med Tove Ditlevsen både kunstnerisk
og menneskeligt, og at hun havde udvalgt teksterne til pladen, fordi hun mente,
at Tove Ditlevsens ord om barndom og erindringer om barndom har noget at sige os
til alle tider. Til indspilningen samlede Linnet selv et kor af børn, som kunne
medvirke på titelnummeret, heriblandt sin egen søn og datter og den dengang
14-årige Anette Heick.