Kategori: Musiknyheder

I den kommende uge får Musikkens Hus i Aalborg endnu en gang besøg af et af musikkens interessante navne, Macy Gray. Hun er især kendt for albummet ”On How Life Is” fra 1999, som blandt andet rummer det store hit med omkvædet ”I try to say goodbye and I choke, I try to walk away and I stumble”. Mens hun arbejdede på albummet, havde hun store diskussioner med folkene fra hendes pladeselskab, som holdt hårdt på, at ”I Try” skulle udsendes på single, men Macy Gray regnede ikke med, at andre ville finde sangen synderligt interessant.

– Jeg blev chokeret, da den sang blev et hit. Og jeg bliver stadig chokeret, hver aften når jeg synger den, og alle stadig kender teksten til den, fortalte Macy Gray til Songfacts for et par år siden. Fredag aften kan det nordjyske publikum atter chokere sangerinden med den hæse stemme, der også er kendt for blandt andet “Still” og “Do Something”.

På onsdag d. 1. marts er der grund til at kippe med flaget for en af kæmperne inden for både musik, film og politisk aktivisme. Harold George Bellanfanti Junior blev født for 90 år siden, og hvis det navn ikke ringer en klokke, skyldes det, at fødselaren er kendt som Harry Belafonte. I erindringsbogen “My Song” fortæller han, at familien i hans barndom var ganske fattige og derfor mere end én gang sneg sig uden om gæld og sure udlejere ved at ændre stavemåden i deres efter navn og forsvinde. Bellanfanti blev på den måde til Belanfonte og senere Belafonte.

Harry Belafonte er født og opvokset i New York, men familien havde rødder i Jamaica, og det fik betydning for, at det blev Belafonte, der for alvor introducerede calypso-musikken til USA og andre dele af verden, ikke mindst da “Banana Boat Song” med den karakteristiske “Day O”-indledning blev et stort hit i 1956. Med tiden engagerede han sig i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, og hans sans for velgørenhed og humanitært arbejde var årsagen til, at det blev Harry Belafonte, der satte gang i det arbejde, som mundede ud i “We Are the World”-støttesangen i 1985.

Onsdag runder Harry Belafonte 90 år, og tidligere på året fortalte han til New York Times, at han faktisk ikke helt forstår, hvordan han nåede helt hertil: “Jeg har holdt længere, end jeg fatter. Jeg tænker tit på, at der må være noget, jeg skulle have gjort, som jeg ikke gjorde. Men jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det er, jeg ikke har gjort”.

Han
er en af sin generations største og mest vedholdende musikformidlere, men nu er
han ved at gøre klar til at slukke mikrofonen og gå på pension. Hans Otto Bisgaard
har siden 1970 lavet tusindvis af interview, radioprogrammer, tv-udsendelser og
koncertpræsentationer, men som 71-årig mener han nu, at tiden er inde til at
lukke ned og gå på pension – og få mere tid til at spille golf og være sammen sin
kone.

Som helt ung var Hans Otto Bisgaard med til at arrangere koncerter i
Brøndby Pop Club, og det var det, der blev adgangsbilletten til Danmarks Radio,
hvor han i 1970 blev ansat til ”forefaldende arbejde” på P3. Det handlede om blandt
andet indslag og interview til programmet ”Beatrapport”, og siden de tidlige 1970’ere
har ”Bissen” slået sine folder i radioprogrammer som ”Radio Rita”, ”Morgennisserne”
og ”Fredagsåbent” samt i tv-sammenhænge som ”Under Uret”, ”Smil… du er på” og reportager
fra blandt andet OL-slutrunder og musikfestivaler.

De seneste år har de
morgenfriske kunnet høre ham som vært i ”Morgenstund” mellem kl. 5 og 6 på P4
og P5, men tirsdag den 28. februar slutter også det kapitel, når Hans Otto Bisgaard takker af
og forlader DR og de mange lyttere.

I
sidste uge blev flere af højdepunkterne ved den amerikanske Grammy-uddeling hyppigt
omtalt i medierne og delt på nettet. Det gjaldt Adeles takketale, Metallicas lydproblemer
og de overraskende få priser til Beyoncé, og blandt de mange optrædener på
scene vakte blandt andet en hyldest til George Michael en vis opsigt.
Oprindeligt skulle Adele, Rihanna, Beyoncé og aftenens vært James Corden sammen
have æret den afdøde popstjerne, men Grammy-uddelingens arrangører opdagede ifølge
musikmediet Billboard tidligt i planlægningen, at Adele var særligt engageret i
hyldesten, og at hun havde en idé til både det musikalske og det visuelle
aspekt i en fortolkning af ”Fastlove”, som derfor endte med at få lov til at stå
alene.

Efterfølgende fortalte Adele til Billboard, at hun havde hørt sangen for
første gang, da hun var omkring 10 år, og at hun allerede dengang kunne høre
den sårbarhed, der ligger i sangen, som ellers handler om engangsknald og de
sene timers søgen efter en mage. Som 28-årig fremførte hun derfor ved
Grammy-uddelingen en rørende og meget anderledes afdæmpet version af George
Michaels hit fra 1996.

På
fredag er det intet mindre end 60 år siden, der for første gang blev afholdt
Melodi Grand Prix i Danmark. Året forinden havde sange fra syv lande dystet i
det allerførste Grand Prix, men da Danmark ikke nåede at give besked før den
aftalte tilmeldelsesfrist, måtte vi vente til 1957, før vi kunne være med.
Birthe Wilke og Gustav Winckler fremførte de seks udvalgte sange, inden det
blev afgjort, at ”Skibet skal sejle i nat” skulle repræsentere Danmark ved det
europæiske Grand Prix i Vesttyskland.

Mange kender historien om sangens
afsluttende kys mellem Birthe Wilke og Gustav Winckler, som siges at have
kostet afgørende stemmer fra de katolske deltagerlande – selvom Italien rent
faktisk gav Danmark point og således var med til at sikre ”Skibet skal sejle i
nat” en tredjeplads – men de færreste er nok klar over, at sangen reelt burde
have været diskvalificeret. Numrene måtte fremføres offentligt før
konkurrencen, men som Jørgen de Mylius pointerer i sin bog “Det Danske
Melodi Grand Prix 1957-2000”, indgår en instrumentalversion af ”Skibet
skal sejle i nat” som en del af underlægningsmusikken i filmen ”Den store
gavtyv” fra 1956 (se scenen 43:20 inde i filmen). Det har næppe haft betydning for sangens vinderchancer, men
ret beset var reglerne overtrådt.

60-års-jubilæet markeres blandt andet ved, at
de tidligere Eurovision-vindere Brødrene Olsen optræder i pausen under Melodi
Grand Prix 2017 lørdag den 25. februar.

I
begyndelsen af februar åbnede Metallica Danmarks nye store koncertsted, Royal
Arena i København, som skal trække nogle af verdens største stjerner til
landet. Allerede nu er der annonceret besøg af folk som Celine Dion, Bruno Mars
og Lady Gaga, og der er udsolgt, når et af tidens største popfænomener tropper
op om en uge. Den canadiske sanger med kunstnernavnet The Weeknd, der giver
koncert i Royal Arena mandag den 20. februar, er mest kendt for hittet ”Can’t Feel My Face” fra
2015, der måske kan lyde som en kærlighedssang, men som også let kan tolkes som
omhandlende kokain. Skulle man mangle klare argumenter for den reference, skal
man blot se Johnny Depp-filmen ”Blow” om netop kokain, hvor en af personerne efter
at have taget for sig af de forbudte stoffer udbryder ”I can’t feel my face”. Med
sig har The Weeknd også hits som ”Earned It”, ”The Hills” og de seneste ”Starboy”
og ”I Feel It Coming”.

Den 10. februar 1997 udkom en af det års mest opsigtsvækkende danske plader, debutalbummet med trioen ibens. Med sange som “Ølstykke i November”, “Jeg Savner Min Blå Cykel” og “Solveig” markerede ibens sig med naiv hverdagspoesi og en ikke just avanceret lyd. Forsanger Carsten Lykke mente ikke selv, at han var nogen god sanger, og bandet var ikke ligefrem landets dygtigste musikere – og det var de udmærket klar over, forklarede de dengang i Jyllands-Posten:

”Mange bands tror, at hvis de skal være gode, skal de sige deres jobs op og flytte ind i øvelokalet. Vores attitude er mere punket. Det kan godt være, at vi ikke spiller så godt, men vi har lavet et band alligevel”, fortalte trommeslager Kristian Høeg dengang.

Gruppen har været gået fra hinanden flere gange siden dengang, men trods tilbagevendende stridigheder mødes de tre musikere på fredag – 20-års-dagen for udgivelsen af albummet ”ibens” – på spillestedet Posten i Odense for at spille sangene fra dengang, samtidig med at albummet genudgives på vinyl.

Som 4-årig kunne Carole Joan Klein spille klaver, og allerede i teenageårene blev hun med kunstnernavnet Carole King kendt som en af tidens dygtigste sangskrivere. På torsdag fylder musikeren, sangerinde og komponisten Carole King 75, og i den alder har hun unægteligt en del mere med sig i bagagen, end hun havde i sine unge dage. Ikke desto mindre rummede en af hendes allerførste succesfulde sange en tyngde og modenhed, man ikke nødvendigvis forventer af en teenager. King var nemlig blot 18 år gammel, da hun var med til at skrive ”Will You Still Love Me Tomorrow” til The Shirelles.

57 år senere kan hun se tilbage på en karriere med store sange som ”You Got a Friend”, “(You Make Me Feel Like) A Natural Woman”, “Crying In the Rain”, “The Loco-motion” og “Take Good Care Of My Baby”, som blot er et lille udvalg af de 118 sange på den amerikanske Top 100-hitliste, hun havde en finger med i gennem anden halvdel af det 20. århundrede, og yngre årgange kan måske nynne med på hendes temasang “Where You Lead” fra tv-serien ”Gilmore Girls”. Det er ikke så underligt, at den meget snart 75-årige Carole King ved årtusindskiftet kunne udråbes som den mest succesfulde kvindelige sangskriver gennem et halvt århundrede.