Kategori: Musiknyheder

Hej Tor!

I starten af filmen ”Dræberne fra Nibe” hører man en
iørefaldende melodi, og den spilles igen ved slutningen af filmen. Hvad hedder
nummeret? Jeg synes helt bestemt, jeg havde hørt det før, men jeg kan bare ikke
komme i tanke om, hvor det har været og hvad nummeret hedder. Håber du kan
hjælpe?

Venlig hilsen Inger

Hej Inger

Jeg har desværre ikke selv fået set “Dræberne fra Nibe”,
men jeg har undersøgt sagen, og der kan vist ikke være tvivl om, hvad det er
for en sang, du tænker på. Filmen gør nemlig brug af Loveshops “Love Goes
On Forever” fra 1997. I øvrigt udsender Loveshop – som i dag udelukkende
består af sanger Jens Unmack – i begyndelsen af marts et helt nyt album,
hvorfra singlen ”De forelskedes smag i din mund” netop er udkommet.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

I
den kommende uge er det 40 år siden, to skilsmisser og et kæresteforhold under
nedsmeltning kulminerede kunstnerisk med udgivelsen af en af rockhistoriens mest
succesfulde plader. I gruppen Fleetwood Mac gik ægteparret Christine og John
McVie fra hinanden, mens bandkollegerne Lindsey Buckingham og Stevie Nicks skændtes
over deres problematiske forhold, og femtemanden Mick Fleetwood havde opdaget,
at hans kone havde en affære med en af hans venner. Alligevel forsøgte de fem
musikere at arbejde videre om det, der nu engang forenede dem, nemlig musikken:

”Vi havde to alternativer – at gå hver til sit og se bandet kollapse eller bide
tænderne sammen og spille videre sammen. Når par går fra hinanden, behøver de normalt
ikke se hinanden igen. Vi var tvunget til at sætte os ud over de forskelle”,
forklarede Christine McVie i Q Magazine i 1997.

Resultatet af bandets blod,
sved og ikke mindst tårer i den periode blev til det, der hos mange blev kendt
som ”skilsmissepladen” med hits som “Go Your Own Way”,
“Dreams” og “Don’t Stop”. LP’en ”Rumours” udkom 4. februar
1977 og endte blandt andet med at sætte rekord på den amerikanske albumhitliste
ved at forblive på førstepladsen intet mindre end 31 uger i træk.

I
fredags blev Donald Trump indsat som USA’s 45. præsident, og blandt de mange
arrangementer, der altid omgiver de amerikanske præsidentindsættelser, var tre
baller. Ved det første bal åbnede den nye præsident og hans hustru Melania
vanen tro dansegulvet til en selvvalgt sang, og det var på forhånd annonceret,
at Trump-parret ville danse til ”My Way”, som Frank Sinatra udødeliggjorde i
1969.

På Twitter havde en bruger spurgt Nancy Sinatra, hvad hun mente om den
anvendelse af faderens klassiker. Nancy Sinatra har på flere måder markeret sig
som modstander af Trump, og hendes svar i et tweet, der efterfølgende blev
slettet, var, at man blot skulle huske, hvordan første linje i ”My Way” lyder:
”And now the end is near” (”Og nu er det snart slut”).

Frank Sinatra selv brød
sig mindre og mindre om ”My Way”, som årene gik, selvom den blev en slags
signatursang for ham. Paul Ankas tekst til den oprindeligt franske sang forekom
ham at være egoistisk og selvoptaget, har datteren Tina senere afsløret. Sjovt
nok passer netop disse to ord ifølge mange kritikere lidt for godt på netop den
nyindsatte præsident, der åbnede festen med ”My Way”.

Fredag indsættes Donald Trump som USA’s 45. præsident, og i dagene omkring den
officielle ceremoni er der vanen tro en række arrangementer, der på forskellige
måder skal markere magtskiftet. Både indsættelsen fredag og velkomstfesten for
den nye præsident torsdag har dog på forhånd været genstand for en del opmærksomhed,
når det handler om de optrædende kunstnere. Hvor Barack Obama blev fulgt på vej
af musikere som Bruce Springsteen og Stevie Wonder, har det været svært at
skaffe store stjerner til Trump-festlighederne.

Torsdagens ”Make America Great
Again”-koncert blev endda ramt af et afbud, dagen efter navnene på de optrædende
blev offentliggjort. Broadway-musicalstjernen Jennifer Holliday havde selv stemt
på Hillary Clinton, men hun havde sagt ja til at optræde ud fra et princip om,
at hun ikke sang til ære for Donald Trump, men for det amerikanske folk. Men i
lørdags – dagen efter hun blev annonceret som en af stjernerne på scenen – vendte
hun om på en tallerken. Efter utallige henvendelser fra både venner og fans ombestemte
hun sig, og NPR citerede hende for at undskylde sin dårlige dømmekraft.

Hvis
planen ellers holder vil man stadig kunne opleve blandt andre countrystjernen
Toby Keith og rockbandet 3 Doors Down.

I dag er det præcis 50 år siden, et af rockhistoriens mest kendte og navnkundige numre blev indspillet, da Jimi Hendrix satte strøm til guitaren i De Lane Lea Studios i London og gik i gang med ”Purple Haze”. Hans producer havde hørt ham arbejde med et meget utraditionelt guitar-riff og havde presset på for, at Hendrix skulle arbejde videre med det. Idéen til den syrede tekst kom ifølge Jimi Hendrix selv fra en drøm, hvor han under havet blev fanget i en lilla tåge. I dag er det 50 år siden, han instruerede sit band og forevigede ”Purple Haze” – og i overmorgen er det i øvrigt lige så længe siden, han gav koncert på Bag O’Neils Club i London med blandt andre Paul McCartney og Ringo Starr blandt tilhørerne.

Der er masser af sange, der handler om sex, og enkelte af dem er ligefrem i stand til at lytteren lyst til sex. For nylig skrev det irske medie Independent om en ny undersøgelse på musikstreamingtjenesten Deezer, hvor brugerne blandt andet svarede på hvilke sange, der gav dem mest lyst til sex. Topscoreren blev en klassiker i sovekammergenren, Marvin Gayes ”Let’s Get It On” fra 1973.

Teksten er i sig selv alt andet end dydig, men det sidste niveau af ægte seksuel energi blev tilført ved lidt af et tilfælde. Da Marvin Gaye skulle indspille vokalen til ”Let’s Get It On”, havde hans producer besøg af en veninde i studiet, og hun havde medbragt sin smukke datter Janis. Så Marvin Gaye sang ikke til studiemikrofonen, men til den unge skønhed i lokalet, og de to blev ikke blot kærester, men allerede året efter også forældre til deres første barn og senere gift.

Den næstmest populære sang i den lumre musikundersøgelse var Donna Summers ”Love to Love You”, efterfulgt af nyere hits som ”Skin” med Rihanna og ”Drunk In Love” med Beyonce.

Da
statsminister Lars Løkke Rasmussen søndag holdt den årlige nytårstale, var der
ikke kun politik og nytårshilsener på programmet. Mellem linjerne var der også
en reference til et af de største danske hits i 2016. Statsministeren havde
nogle dage i forvejen via Facebook opfordret alle til at komme med forslag til,
hvad der skulle med i talen. Et af de mere kuriøse forslag kom fra
Radio24syv-journalisten Kristoffer Eriksen, som ikke mente, at Løkke kunne
komme uden om Gulddreng – en sanger, som har fået sit gennembrud i det forgangne
år, og som balancerer mellem at være seriøs musiker og en slags karikatur af en
popstjerne. Statsministeren tog udfordringen op, og i en passage om fremtidens
teknologiske muligheder sagde han, at man kan “få det lidt, som om man
prøver at følge med, men at det er så svært at gennemskue”. Linjen stammer
fra hittet “Se mig nu”, hvor Gulddreng synger “Se mig lige nu, se
mig lige nu, I prøver at følge med, men jeg er så svær at gennemskue”.

Det
er ikke første gang, en statsminister giver plads til poptekster i sin
nytårstale. Den 1. januar 1977 indledte Anker Jørgensen sin nytårstale med
ordene “Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og
fryser”, direkte citeret fra Kim Larsens sang fra 1976.

Søndag
aften kunne DR2-seere følge en temaaften om Kim Larsen, hvor man ikke blot fik
fortalt historierne om henholdsvis Gasolin’ og Kim Larsen gennem to
dokumentarfilm, men også fik en stribe nye fortolkninger af nogle af Larsens
mest populære sange. DR’s brugere havde i en afstemning samlet en Top 10 over
Kim Larsen-sange, og på førstepladsen som den mest elskede lå ”Om lidt”.

Afskedssangen fra pladen ”Forklædt som voksen” er med tiden blevet en
efterspurgt sang ved begravelser og bisættelser som en slags folkeligt
supplement til salmerne, men den har også medfødt kirkelig debat. Nogle forsøgte
at få den optaget i den nyeste udgave af salmebogen, men uden held, og i 2003
blev en sognepræst meldt til Kirkeministeriet, da han ved afslutningen af en begravelse
i Aars Kirke forbød de pårørende at spille ”Om lidt” på CD, da kisten skulle
til at bæres ud.

Den kirkelige modstand mod ”Om lidt” går især på, at sangen
måske nok har et åndeligt aspekt, men på ingen måde et teologisk udgangspunkt,
og at tvivlen i en linje som ”Om lidt er vi borte, vi ses måske igen” ikke
harmonerer med troen på det evige liv. Når ”Om lidt” nogle gange alligevel
fremføres i kirker, sker det som regel, efter selve den kirkelige handling er
afsluttet.