Kategori: Musiknyheder

Trenden med
at kombinere filmfremvisning med live-opførelse af musikken bliver i morgen
løftet et skridt videre af et selskab, der tidligere har skabt sådanne
totaloplevelser med blandt andet filmene ”Tilbage til fremtiden” og ”E.T.”.
Denne gang er det en banebrydende film med en storladen lydside, der tages
under behandling, for på torsdag er der premiere på ”Jurassic Park in Concert”. Steven
Spielberg-filmen ”Jurassic Park” fra 1993 vises i HD i en koncertsal, hvor et
symfoniorkester spiller det Oscar-nominerede soundtrack af John Williams, man
almindeligvis ville kunne høre som en del af filmen. De første shows er i Royal
Albert Hall i London, hvorefter turnéen går til blandt andet Nashville,
Stuttgart og Lucerne.

Der
er efterhånden ikke længere tvivl om, at den amerikanske Halloween-tradition
har fået godt fat herhjemme med græskarlygter, kostumer og uhyggelige
udsmykninger. Til enhver festlig højtid hører også passende musik, og
hitlisternes mest kendte Halloween-klassiker er ”Monster Mash” fra 1962.
Entertaineren Bobby Pickett havde i en periode optrådt med en parodi på Boris
Karloff, der spillede Frankensteins monster i de oprindelige film, og sammen
med sin pianist fik han idéen til at lave en egentlig Halloween-sang om et
monster, der starter en danse-dille.

Egentlig skulle den have heddet ”Monster
Twist”, men fordi twist-bølgen var ved at ebbe ud, valgte de at lukrere på en
anden danse-dille kaldet mashed potato. ”Monster Mashed Potato” blev forkortet
til ”Monster Mash”, og et af musikhistoriens største ”spøg og skæmt-hits” var
skabt. Man kan lytte og danse med via musikbrevkassen.dk – eller selv prøve sig
frem, når det på mandag er den rigtige Halloween-dag.

Efteråret
er for alvor over os, og en af dem, der herhjemme tydeligst har sat ord på årstiden,
er N. F. S. Grundtvig, som blandt sine ca. 1500 salmer har ”Nu falmer skoven
trindt om land” på samvittigheden. I 1844 bad en præstekollega på Sydsjælland
Grundtvig om at bidrage med en ny salme til høstgudstjenesten, og Grundtvig
sendte hurtigt sit bud på en efterårssalme til præsten i Mern Kirke, som dog
ikke var helt tilfreds. Ifølge Det Kongelige Biblioteks optegnelser mente han,
at salmen var ”noget trøv”, dvs. for træg og langsommelig, så Grundtvig måtte
tilbage til skrivebordet og forfattede så ”Nu falmer skoven trindt om land”.

Oprindeligt blev salmen sunget på melodien fra ”Jeg ved et evigt himmerig”, men
i 1889 skrev komponisten Johan Henrik Nebelong den melodi, man i dag forbinder
mest med ”Nu falmer skoven trindt om land”. Melodien lænede sig op ad
1800-tallets romance-stil, men eftersom der i slutningen af det århundrede
foregik en slags udrensning af romance-melodierne i kirken, er det faktisk
først i 2002-udgaven af salmebogen, at Nebelongs velkendte melodi er optegnet
som hovedmelodi til den store efterårssalme.

Folk,
der er bekymrede for at begå fejl på jobbet, fortjener at kende til pladeselskabsmanden
Dick Rowe, som trods sin store succes og indflydelse i 1950’erne og 1960’erne
også begik et par brølere. På søndag er det præcis 50 år siden, guitaristen og
sangeren Jimi Hendrix gik i studiet og indspillede ”Hey Joe”, som skulle blive startskuddet
for hans voldsomme karriere.

Hendrix’ manager tog optagelserne af den gamle ”Hey
Joe” og Hendrix’ egen nyskrevne ”Stone Free” med til Dick Rowe på Decca Records,
som dog ikke var imponeret over nogen af delene. Rowe havde fire år tidligere
takket nej til et ungt orkester ved navn The Beatles, fordi han mente, at
guitarbaserede grupper havde overlevet sig selv, og igen i efteråret 1966 slog
hans ellers sikre dømmekraft fejl, da han afslog at give bandet The Jimi
Hendrix Experience en pladekontrakt. Alligevel blev ”Hey Joe” et stort hit for Hendrix
og en slags signatursang, som han også afsluttede sin legendariske optræden på
Woodstock-festivalen i 1969 med.

Det er ikke mange tv- eller radioprogrammer, der
får lov til at overleve årti efter årti, men torsdag fylder det mest sejlivede
underholdningsprogram i radioen intet mindre end 70 år. I 1946 gik den første
udgave af ”Lytternes
ønskeprogram på grammofon” i luften som et af de indsamlingsinitiativer,
organisationen Red Barnet satte i gang i årene efter 2. verdenskrig, men da
Otto Leisner blev vært fem år senere skiftede udsendelsen navn til ”Giro 413”.

Søndag
den 13. oktober 1946 bød Karl Bjarnhof velkommen til det allerførste program,
som blev indledt med ”Prins Jørgens March”. Dette værk fra starten af
1700-tallet var særdeles velkendt blandt danskerne på det tidspunkt, for
marchen til den ære for danske prins, der blev prinsgemal hos den engelske
dronning Anne, blev under krigen brugt som indledning, når BBC sendte nyheder
til danskerne på kortbølgeradio. Blandt de øvrige ønsker i programdebuten i
1946 var Carl Nielsens ”Underlige aftenlufte” og et uddrag af operetten ”Den
glade enke”.

Blandt den kommende uges
biografpremierer herhjemme er en musikdokumentar, som er længe imødeset af mange
Oasis-fans. Oasis var det helt store band i 1990’ernes britpop-genre, og
filmens titel ”Oasis: Supersonic” refererer til gruppens debutsingle i 1994.
Gruppen var egentlig i gang med at indspille ”Bring It On Down”, som var udset
til at skulle være deres første single, da Noel Gallagher forlod studiet for ti
minutter senere at komme tilbage og proklamere, at han havde skrevet en ny sang
– og meget hurtigt stod det klart, at ”Supersonic” i stedet skulle være
gruppens første udspil.

Senere fulgte store hits som ”Whatever”, ”Wonderwall”
og ”Don’t Look Back In Anger”, før succesen langsomt gled dem af hænde, og bandet
i 2009 gik i opløsning efter tilbagevendende kontroverser mellem brødrene Liam
og Noel Gallagher. Den nye dokumentarfilm er stykket sammen af blandt andet
interviews med Gallagher-brødrene, klip fra bandets storhedstid og private
videooptagelser fra deres barndom.

Det er efterhånden en del år siden, idéen om en international spillefilm
baseret på de nordjyske Gjøl-trolde blev luftet første gang, men først nu er ”Trolls”
klar til at indtage verden. Det er dog et halvt år siden, en af Justin
Timberlakes sange fra soundtracket blev sluppet løs, og ”Can’t Stop the Feeling”
blev et af årets store sommerhits. Og ”Can’t Stop the Feeling” er ikke bare en
sang, som Timberlake hev op af skuffen til lejligheden, men et nummer skabt
specielt til ”Trolls”-filmen. Han havde hørt filmens producere og instruktører
fortælle om den 1970’er-inspiration, de selv havde arbejdet med i forbindelse
med ”Trolls”, og han dykkede derfor ned i 70’ernes store filmplade ”Saturday
Night Fever” og begyndte brygge på et solidt dansehit.

– Hele filmen forekommer
mig at være som en skamløs popsang, så jeg tænkte: Lad os da skrive en skamløs
popsang, fortalte han i april til bladet People.

Filmen har Danmarkspremiere
torsdag i næste uge, men allerede på søndag er der lokal snigpremiere for Gjøl
og omegn i Pandrup Kino.

For
tiden kan man på Facebook lave “plakater”, der viser, hvilke musikere man gerne
så optræde på Roskilde Festival 2017 – uanset om man mener det seriøst eller
blot morer sig med at sætte uventede bands i forbindelse med festivalen. Der er
næppe mange, der ville tage det seriøst, hvis de så navne som Bob Dylan, Paul
McCartney, Rolling Stones og The Who på den samme plakat, for et sådant program
ligner en umulig drøm for den modne festivalgænger.

Ikke desto mindre er det
det, der venter publikum ved en tre dage lang rockfestival i USA i den kommende
weekend. På Desert Trip-festivalen kan man endda også opleve Neil Young og Pink
Floyd-medlemmet Roger Waters, og hele programmet med nogle af rockmusikkens
største legender ”genudsendes” i næste uge samme sted, i Indio i det sydlige
Californien.