Kategori: Musiknyheder

Musikeren og multikunstneren David Bowie gik bort i 2016, men det er denne sommer også 50 år siden, Bowies succesfulde alter ego Ziggy Stardust måtte lade livet. I karrierens tidlige år opfandt David Bowie den fiktive Ziggy Stardust, som ankom til Jorden fra en fremmed planet og blev rockstjerne, men endte med at blive offer for sin egen succes. Figuren trak på inspiration fra blandt andet filmen ”A Clockwork Orange”, rock’n’roll-koryfæet Gene Vincent og rock-kollegaen Iggy Pop, mens navnet var delvist lånt fra Legendary Stardust Cowboy, som var en af 1960’ernes mere grænsesøgende musikere. Historien foldes især ud på albummet ”The Rise & Fall of Ziggy Stardust & The Spiders from Mars” fra 1972, og perioden med Ziggy Stardust var med til at definere glamrocken og cementere David Bowies succes som musiker såvel som hans ry som genrekamæleon. Undervejs blev det dog klart for ham, at han ikke kunne holde Ziggy Stardust-figuren kørende i årevis. I bogen “Strange Fascination – David Bowie The Definitive Story” fortæller han om arbejdet med den opfølgende plade ”Aladdin Sane” fra 1973:

”Jeg vidste på sin vis, at jeg havde sagt alt, hvad jeg kunne sige om Ziggy, og at det, jeg lavede, ville ende som en Ziggy Part 2. Jeg tænkte: Jeg er ret fristet af at gå skridtet videre med den her Ziggy-ting, ganske enkelt fordi den er så populær, men det er faktisk ikke det, jeg har lyst til”. Konsekvensen blev, at Bowie den 3. juli 1973 tog afsked med Ziggy Stardust-personaen og bandet bag ham ved en koncert i London, som blev rundet af med sangen ”Rock’n’Roll Suicide”. Det er nu 50 år siden, og i den forbindelse udkommer på lørdag en jubilæumsudgave af denne sidste koncert på ”Ziggy Stardust and the Spiders From Mars: The Motion Picture Soundtrack”. Koncertoptagelsen udkom oprindeligt i 1983, men i en forkortet version. Den nye udgave inkluderer blandt andet et medley af Bowies ”The Jean Genie”, Beatles-nummeret ”Love Me Do” og Chuck Berry-sangen ”Round and Round”, som David Bowie (eller Ziggy Stardust, om man vil) fremfører sammen med gæsteguitaristen Jeff Beck.

En del af Anne Linnets sange har en særlig plads i mange danskeres hjerter, og en af de mest populære er ”Tusind stykker” fra 1988. Linnet fortalte engang i bladet Ud & Se, at det var forholdet til eksmanden Holger Laumann, der var udgangspunkt for sangen: ”Jeg var allerede flyttet til Frederiksberg i 1985, og et par år senere fulgte Holger så efter fra Åbyhøj og fandt en kæreste herovre. Vi var stadig forbundne, selvom vi ikke kunne leve sammen. Det var det, som ’Tusind stykker’ handlede om. Men nu så vi hinanden som bedste venner, og vores børn var faldet godt til”. På trods af skilsmissen nogle år før kunne det tætte forhold til børnenes far afføde linjer som ”Alting kan gå itu, et hjerte kan gå i tusind stykker, kaldte du mig for ven engang, så er jeg her nok endnu”.

Selvom ”Tusind stykker” blev et stort hit, ville Anne Linnet eller de danske pladekøbere formentlig næppe have gættet på, at den 35 år senere skulle danne grundlag for en ny sang fra en verdensstjerne, men den tyske popsanger Kim Petras med base i USA udsendte for nylig albummet ”Feed the Beast” med sangen ”Thousand Pieces”. Petras er især kendt for duetten ”Unholy”, der blandt andet betød, at hun indtog førstepladsen på den amerikanske hitliste som den første transkvinde nogensinde. Som gaffa.dk også har bemærket, er det formentlig på grund af en svensker, at Anne Linnets melodi har fået en rolle på den nye plade, for ”Thousand Pieces” er nemlig skrevet sammen med den svenske superproducer Max Martin. Han kender formentlig Linnets melodi gennem den svenske udgave, ”Tusen bitar”, som Bjørn Afzelius udgav i 1989. Men også her var der faktisk amerikanske impulser involveret. Den amerikansk-danske guitarist Billy Cross havde i en periode turneret med Björn Afzelius, hvor de blandt andet havde optrådt med Afzelius’ svenske oversættelse af ”Tusind stykker”, og Billy Cross fortæller i sin bog ”Så langt så godt”, at han foreslog den svenske troubadour at udgive ”Tusen bitar” på single. Herefter flyttede Cross ligefrem ind i Afzelius’ hus i Göteborg for at stå for produktionen, og sangen blev en af Björn Afzelius’ mest elskede.

I den nye version, hvor det dog kun er omkvædet, der har noget med originalen at gøre, synger Kim Petras blandt andet ”Everything can break in two, but a heart can break into a thousand pieces, it’s easy my love, careful what you touch”.

Det siges, at der ikke gror mos på en rullesten, og aktivitetsniveauet hos Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger kan sagtens bruges til at bekræfte den påstand. Fan-hjemmesiden Time Is On Our Side citerer Mick Jagger for at have sagt, at bandet kun tager på turné, når han har lyst: “Altså, jeg kan godt lide at optræde, men der er hele spørgsmålet om at fremstå for gammel. Jeg ved godt, hvad jeg engang tænkte om folk i min alder. Det kan godt virke upassende at være på rockturné i vores alder”. Citatet stammer dog fra september 1981, hvor Jagger lige var fyldt 38, men netop i dag bliver Mick Jagger 80 år, og der er stadig fart på, både med hyppige turnéer, i privatlivet og i fejringen af den runde dag.

Det engelske medie The Sun kunne forleden afsløre, at Jagger har lejet Chelsea Physic Garden, der blev etableret som botanisk have i London i 1673. Her vil han holde fest for flere end 300 gæster, blandt andre sine livslange kolleger fra The Rolling Stones, en bred skare af venner og sin 36-årige kæreste Melanie Hamrick, der også er mor til Jaggers ottende og yngste barn, den seksårige søn Deveraux Octavian Basil Jagger.

Det kan godt være, at foråret og forsommeren viste sig fra sin varmeste og tørreste side, men de seneste ugers omskiftelige vejr og regnvåde dage har bragt minderne frem om de velkendte ord ”byger, som går og kommer, det er den danske sommer”. Den alt for rammende beskrivelse stammer fra Thøger Larsens digt ”Den danske Sommer”, der senere skulle blive kendt som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Thøger Larsen, som udover at være digter også var redaktør for Lemvig Dagblad, var blevet inviteret til sommermøde hos Jeppe Aakjær på Aakjærs gård på Salling, og han var også blevet bedt om at skrive en sang til denne begivenhed. Det er de færreste lejlighedssange, der går over i historien, men i dette tilfælde var resultatet så vellykket, at den både blev trykt i Politiken og udgivet i Thøger Larsens digtsamling ”Slægternes Træ”. En festsang skal gerne synges på en velkendt melodi, og ved sommerfesten på gården Jenle blev den sunget på melodien til ” Over de høje fjelde”, der også er kendt som ”Undrer mig på, hvad jeg får at se”. Men en vellykket sommerhymne bør naturligvis have sin egen melodi, og ifølge Højskolesangbogens website kender man omkring 30 forskellige melodier til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Selveste Carl Nielsen forsøgte sig med en melodi, men det er Oluf Rings komposition fra 1922, der i mange år har været betragtet som den endegyldige udlægning af, hvordan ”Danmark, nu blunder den lyse nat” skal lyde. Men når ”byger, som går og kommer” i lidt for høj grad bliver associeret med den danske sommer, bør man bare huske på, at sangens afsluttende linjer handler om nogle af den hjemlige sommers andre klare kendetegn, nemlig ”sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter”.

En af 1990’ernes store stjerner vender i denne uge tilbage til Danmark efter mange års fravær, når Seal kommer til Aarhus for at give koncert. Seal er for tiden på en større turné rundt i verden, hvor han markerer et forsinket 30-års-jubilæum for sit debutalbum fra 1991 og et lidt tidligt 30-års-jubilæum for opfølgeren fra 1994. Disse tidlige plader affødte hits som ”Crazy”, ”Prayer For the Dying”, ”Future Love Paradise” og ikke mindst den meget specielle og sejlivede ”Kiss From a Rose”.

Tidligere i år fortalte Seal selv i podcasten ”Switched On Pop” om den besynderlige tilblivelse af ”Kiss From a Rose”. Dybest set udsprang den af, at han i 1987 – fire år før sit første album – havde anskaffet sig en firesporsbåndoptager, som han eksperimenterede med, og fordi han ikke kunne spille noget instrument, havde han kun sin stemme at optage. Ved at samle flere spor på ét spor over flere omgange lykkedes det ham at indspille seksten spor med kun hans egen stemme. Han forsøgte at lade hver enkelt stemmeindspilning opføre sig som et instrument i et symfoniorkester, og på den måde fik han skabt den mystisk stemningsfulde indledning til ”Kiss From a Rose”. Da han skulle indspille sit debutalbum sammen med sin producer og nu livslange samarbejdspartner Trevor Horn, var ”Kiss From a Rose” end ikke med i puljen af mulige sange. Først da arbejdet med album nummer to gik i gang, præsenterede han Trevor Horn for det gamle kassettebånd, og ud fra dette skabte Horn det overvældende og i nogle passager næsten middelalderlige lydunivers til ”Kiss From a Rose”. Og koncertgængerne i Tivoli Friheden i Aarhus kan være helt sikre på, at ”Kiss From a Rose” vil være på repertoiret, når Seal går på scenen fredag aften.

Det er efterhånden længe siden, at det blev annonceret, at der ville komme en film med Margot Robbie og Ryan Gosling i rollerne som de verdensberømte dukker Barbie og Ken, og helt fra starten virkede det indlysende, at Aquas sang ”Barbie Girl” fra 1997 skulle tage turen med dem op på det store lærred. I maj sidste år forlød det dog, at det ikke ville komme til at ske, da forsangeren Lene Nystrøms manager fortalte til magasinet Variety, at ”Barbie Girl” ikke ville blive brugt i den kommende film.

Idéen til overhovedet at skabe en Barbie-sang kom, mens Aqua arbejdede på materiale til deres debutalbum, og sangskriver Søren Rasted passerede et udstillingsvindue. ”Jeg tror, det var Master Fatman, der havde lavet en kunstudstilling med en masse Barbiedukker. Det kickstartede idéen til at lave noget. En duet mellem Barbie og Ken. Så kan jeg huske, at jeg cyklede på Gothersgade og tænkte: “Come on Barbie, let’s go party – det er en god linje”, fortalte Rasted til DR sidste år.

Men legetøjsfirmaet Mattel, der ejer rettighederne til Barbie, var ikke helt så begejstrede for idéen, og de endte med at sagsøge gruppens pladeselskab for at bruge Barbie-navnet og fylde Barbie-universet med seksuelle undertoner. Efter nogle år blev sagen dog afvist af en amerikansk dommer med den klare med besked, at ”parterne anbefales at tage en slapper”. Senere omfavnede Mattel ligefrem ”Barbie Girl”, som med en let omskrevet tekst har været brugt i tv-reklamer med de kendte dukker. For eksempel blev ”You can brush my hair, undress me everywhere” (Du kan børste mit hår og klæde mig af alle vegne) til “You can be a star no matter who are you are” (Du kan blive en stjerne, uanset hvem du er). Skårene mellem Mattel og Aqua er således klinket for længst, og for nylig kom det også frem, at ”Barbie Girl” i en opdateret version alligevel får en plads i den længe ventede Barbie-film.

Faktisk er der hele to ”Barbie Girl”-sange ude for tiden. Dels har den kendte DJ og producer Tiësto af egen drift – og med inspiration fra sin datter, der elsker sangen – udsendt et nyt remix af ”Barbie Girl” med Aquas velsignelse. Og dels har den erfarne rapper Nicki Minaj og hendes unge kollega Ice Spice udgivet ”Barbie World” baseret på det originale Aqua-track, og deres Barbie-rap kommer til at indgå i den nye film ”Barbie”. Filmen, der får dansk premiere den 20. juli, griber Barbie-dukkernes lyserøde verden humoristisk an med en historie om en dukke, som bortvises fra Barbieland, fordi hun ikke er perfekt nok, og som derfor beslutter sig for at tage på eventyr i den virkelige verden med alt, hvad deraf følger af sammenstød mellem dukker og almindelige mennesker.

Nye plader udkommer året rundt, men man kan ikke ligefrem sige, at sommerferieperioden er en højtid for albumudgivelser. Alligevel er der om få dage 50-års-jubilæum for en af Danmarks mest kendte LP’er nogensinde, for i juli 1973 udkom Kim Larsens debutplade ”Værsgo”. Det er velkendt, at ”Værsgo” var et soloprojekt, der havde til formål at redde Gasolin’, for på det tidspunkt knagede det i fugerne på det populære band, som havde udgivet to LP’er. Der var blandt de andre i bandet ikke lydhørhed over for Kim Larsens flirt med visetraditioner og folkemusik, men han kunne heller ikke bare pakke denne interesse helt væk,og produceren Poul Bruun frygtede, at Gasolin’, som han også selv havde investeret tid og prestige i, skulle gå i stykker på grund af disse musikalske uoverensstemmelser. Han fik derfor etableret et kompromis, hvor Larsen på en soloplade kunne få afløb for sin indre trubadur, mens resten af Gasolin’ fik lovning på, at deres tredje album kunne udsendes både på dansk og i en international version på engelsk mod at de til gengæld ikke ville gøre modstand mod Larsens sidespring. På den måde håbede Poul Bruun og pladeselskabet, at man uden ikke for megen diskussion kunne komme tilbage på sporet med Gasolin’. Som forfatteren og musikeren Henrik Marstal opridser i den nye bog ”Kim Larsen: Værsgo” om pladen og tiden omkring den, så var der ikke mange, der forventede ret meget af Kim Larsens soloprojekt, og det kan også forklare, hvorfor ”Værsgo” udkom på et lidt besynderligt tidspunkt på året:

”Beslutningen var rent strategisk: Poul Bruun og pladeselskabet CBS vidste, at det ville kunne forvirre Gasolin’s fans med et soloalbum fra bandets forsanger så at sige i utide. At henlægge udgivelsen til sommeren var derfor en måde at signalere, at albummet da heller ikke skulle opfattes som en alt for seriøs udgivelse. I god tråd med den strategi udkom albummet ifølge Poul Bruun da også helt uden promotiontiltag, om end det blev sendt ud til anmeldelse, og der nu også blev lavet plakater, der reklamerede for albummet”, skriver Henrik Marstal i sin nye bog.

Men på trods af den begrænsede indsats for at slå på tromme for udgivelsen, tog interessen for ”Værsgo” alligevel lidt efter lidt fart blandt pladekøberne, og pludselig var LP’en med sange som ”Nanna”, ”Det er i dag et vejr”, ”Joanna”, ”Hvis din far gi’r dig lov” og ”Christianshavns kanal” en stor succes. Det har den været i et halvt århundrede nu, og den er både blevet kåret som den bedste danske plade nogensinde i en afstemning og er optaget i den Kulturministeriets kulturkanon med markante eksempler på dansk kulturarv, som blev præsenteret i 2006.

I 1994 modtog Paul McCartney to kassettebånd fra John Lennons enke Yoko Ono med fire sange, Lennon ikke selv havde nået at færdiggøre. The Beatles udgav deres sidste studiealbum i 1970, og efter John Lennon død i 1980 var det indlysende, at de fire musikere aldrig kunne samles igen. Men med teknisk assistance ændrede det sig i midten af 1990’erne, da Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr samlede tre dobbelt-CD’er i serien ”The Anthology” med demoversioner, alternative indspilninger og andre interessante ting fra arkiverne. I den forbindelse fik de med tilladelse fra Yoko Ono lov til at arbejde med uudgivne sange af John Lennon, som han havde skrevet i 1970’erne, men ikke nået at udgive, før han blev dræbt. En af dem var ”Grow Old With Me”, som dog havde været udsendt på et posthumt Lennon-album i 1984. Med på båndene var også ”Free As a Bird” og ”Real Love”, som de tre overlevende Beatles-medlemmer færdiggjorde i et mix af nye indspilninger og John Lennons demooptagelser, og midt i 1990’erne var det en musikalsk sensation at få lov til opleve nye Beatles-sange.

Men med på båndene fra boet efter John Lennon var en fjerde sang, som ikke nåede ud til offentligheden, og meget tyder på, at denne sang langt om længe bliver færdiggjort. Paul McCartney har tidligere fortalt om, at den fjerde sang, ”Now and Then”, har rumsteret i ham siden da, og der gættes på, at det var ”Now and Then”, McCartney talte om, da han i sidste uge overraskede alle ved at fortælle, at der er en sidste Beatles-sang på vej: ”Vi er lige blevet færdige med den, og den vil blive udgivet i år”, sagde han til BBC Radio 4 i sidste uge. Hvem ”vi” er, melder historien indtil videre ikke noget om, og der således heller ikke nogen informationer om, hvorvidt hans gamle kollega Ringo Starr er involveret, eller om indspilningen er lavet sammen med produceren Jeff Lynne, der også var med til at færdiggøre ”Free As a Bird” og ”Real Love” for snart 30 år siden. Dengang var problemet med ”Now and Then” ikke blot, at den ikke var færdigskrevet fra Lennons side, men også at lydkvaliteten af hans vokal var meget dårlig med en kraftig summen på kassettebåndet, som ikke var til stede på de andre tre sange. Det kunne man ikke kompensere for med de tekniske muligheder, der var til stede i 1990’erne, og blandt andet derfor var George Harrison modstander af, at de arbejdede videre med ”Now and Then”. Men kunstig intelligens og andre teknologier gør det i dag muligt at rense lyden på gamle optagelser på en ny måde og potentielt også at udfylde de huller, der måtte være i en optagelse. Paul McCartney fortalte til BBC Radio 4-programmet ”Today”, at de har arbejdet med kunstig intelligens for at vikle John Lennons stemme ud af en gammel indspilning for derigennem at færdiggøre den.

Om det vitterligt er ”Now and Then”, og hvordan denne sidste Beatles-sang lyder, får verden ifølge Paul McCartney at høre inden årets udgang.