Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Musik fra Seriezonen

Hej Tor

I starten af
årtusindet, mens jeg gik i gymnasiet kørte TV2 hver søndag noget der hed
Seriezonen. Jeg kan huske at de som ”kendingsmelodi” brugte et hit, hvor der
bliver scratchet en del. Man kender den godt, når man hører den, men kan ikke
huske hvad den hedder.

Vinnie

Hej Vinnie

Hvis min
hukommelse er på min side i denne sag, så handler det om ”Freestyler” med
gruppen Bomfunk MC’s, som hittede i 2000.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Alley Cat – med tekst?

Hej Tor

Herhjemme kom vi til at diskutere noget om Bent
Fabricius gamle melodi ”Alley cat”. Min mand mener at den også findes med
sang/tekst, men han kan ikke ”bevise” det. Så der må du da kunne hjælpe.

Kirsten og Arne

Hej Kirsten og Arne

Jo, der findes skam tekst, både på engelsk og dansk.
Den engelske ”Alley Cat” er indspillet af blandt andre Peggy Lee, mens Grethe
og Jørgen Ingmann i 1973 indspillede Robert Arnolds danske tekst om, at ”vores
kat var gårdens skræk, hidsig og stærk og fræk”. Du kan på dr.dk høre både Peggy Lees version og Ingmanns indspilning (klik på “Hør”).

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Tuesday Afternoon

Hej Tor

Jeg kan nynne en smule af en sang, jeg ikke har hørt i
årevis. Jeg vil tro, den ca. er fra 1990 og at den nok hedder ”Tuesday
Afternoon”, lidt Beatles-agtig. Søger jeg på det, dukker der sange af Jennifer
Brown og Moody Blues op, det er ikke dem. Kan du mon hjælpe mig videre!

Jakob

Hej Jakob

Ja, det tror jeg faktisk godt, jeg kan. Den svenske
gruppe Stonecake, som vi ellers ikke hørte meget til i Danmark, blev spillet en
smule på danske radiostationer i 1991 med sangen ”Tuesday Afternoon”, som
passer på din beskrivelse. Du kan genhøre den på Youtube.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Stop den lille kænguru – på engelsk

Hej Tor

Du kender nok
”Stop den lille kænguru”, min datter har spillet den i musik. Men jeg ved, at
den også findes på engelsk. Den vil jeg gerne finde. Kan du hjælpe?

Birgitte

Hej Birgitte

”Stop den lille
kænguru”, som Birthe Wilke sang med Thøger Olesen danske tekst i 1960, blev
udgivet tidligere samme år af den australske musiker og komiker Rolf Harris.
Oprindeligt hedder den ”Tie Me Kangaroo Down, Sport”, og den er senere
indspillet af blandt andre Pat Boone.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Boom Boom uden Venga Boys

Hej Tor

Jeg leder efter
et hit fra nok midten af 90érne. Jeg vil tro den hedder ”Boom boom boom”, men
når jeg søger på det, finder jeg et nummer med Venga Boys og det er IKKE den.

Janus

Hej Janus

Titlerne er
næsten ens, men numrene vidt forskellige. Jeg tror, du tænker på ”Boom Boom
Boom” (med den efterfølgende linje ”Let me hear you say wayo”), som Outhere
Brothers hittede med i 1995. De havde også succes med blandt andet ”Don’t Stop
(Wiggle Wiggle)” og ”La La La Hey Hey”.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Grønlandsk forelskelse på Dansktoppen

Hej Tor

Jeg skal finde
en gammel dansktop om en dansk mand, der forelsker sig i en grønlandsk pige
(eller omvendt). Og det er en kvinde der synger. Mere har jeg ikke. Kan du
finde den, vil jeg blive meget glad.

Birthe

Hej Birthe

Mit bedste – og
reelt også mit eneste – bud er, at det drejer sig om ”Sukkertoppen firefyrre
nul nul fem”
. Titlen refererer til telefonnummeret på den grønlandske pige, som
fyren har kastet sin kærlighed på. Gruppen bag var Alice & Rita, som også
indspillede blandt andet ”Mississippi” og ”Hallo, hr. general”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Technoklaver og X Files

Hej Tor

I 90érne var der
to numre, der lød meget som hinanden, techno med flot klaver. Den ene var en
danseudgave af X Files musikken, den anden kan jeg simpelthen ikke huske, hvad
hed. Og det er den jeg gerne vil finde.

Martin

Hej Martin

Da DJ Dado udgav
sin diskoteksudgave af temaet fra ”X Files”, havde han helt klart skævet til
”Children” med Robert Miles, som var et af de store hits i samme periode i
1996. Sammen med sangerinden Maria Nayler fik Miles også et pænt hit med ”One
& One” i 1997.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Arie i Inspector Morse

Hej Tor

I Inspector Morse filmen “The Death of the Self” fra 1992 er der den ufattelig smukke Lius arie
fra Turandot sunget af Janis Kelly. Kan det virkelig være rigtigt, at denne
arie ikke findes nogetsteds på nettet, jeg har ledt meget.

Venlig hilsen Ole Færch

Hej Ole

Jeg har ikke
kunnet finde klippet fra Inspector Morse-afsnittet, men Janis Kelly har faktisk
også i andre sammenhænge har optrådt med Lius arie, der også kendes som
“Tu Che Di Gel Sei Cinta”. For eksempel i filmen “The Life of
David Gale” fra 2003. Hvis du er Spotify-bruger, kan du høre denne version
her
, og ellers er den tilgængelig som download på blandt andet iTunes.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger