Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: “Hey” i reklamen

Hej Tor

En reklame i tv for tiden, vist nok for Danske
Bank: Musikken er med akustisk guitar og et kor der råber ”Hey” flere gange.
Hvem?

Anette

Hej Anette

Det er The Lumineers, der har fået deres
gennembrud med ”Ho Hey”. Nummeret blevet egentlig sluppet fri allerede i slutningen
af 2011, men har via de sociale medier langsomt vokset sig stort, og nu er det
altså også blevet samlet op af reklamebranchen.

Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Det går ufatteligt godt

Hej Tor

Der var et
fjollet nummer, som måske hed ”Det går ufattelig godt”. Når jeg søger på den, finder
jeg kun den med Nickname og ting om Poul Schlüter. Hvad siger du?

Kjeld

Hej Kjeld

I forlængelse af
Schlüters kendte ord om, at ”det går ufatteligt godt” kom der rigtigt nok to
sange med samme titel. Den ene var med Nikolaj Steen under navnet Nickname, og
den anden var med komikerduoen Cirkus Montebello, som bestod af Thomas Mørk og
Niels Olsen. Du kan genhøre deres ”ufatteligt godt”-fjollerier på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Cola-reklamehit

Hej Tor

Der var en meget kendt Coca-cola reklame sidst i
80erne. Folk der kysser og en flot sang, der også blev et hit. Mit gamle hoved
har glemt hvilken det er (ja, sådan går det jo), men måske kan du finde den for
mig?

Johanna

Hej Johanna

Man kan ikke huske alting altid – men jeg kan godt
huske den reklame, du nævner. I 1988 blev reklamefilmen med linjen ”Coca-Cola
is it”
lanceret, og i en lidt omskrevet version blev sangen til et stort hit
for Robin Beck. I den cola-fri version hedder den ”First Time”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Musik fra Søren Ryge-program

Til Sange på hjernen

Søren Ryge havde torsdag den 23. maj en udsendelse
med en dame, der boede i Skotland, hun hed Glob til efternavn. Der var en fin
baggrundsmusik til udsendelsen. Mon jeg kunne få oplyst, hvad det var for et
stykke musik?

Med venlig hilsen Kaj Knudsen, Skagen

Hej Kaj

Den smukke, afdæmpede musik i udsendelsen hedder
”Dante’s Prayer” og stammer fra Loreena McKennitts plade ”The Book of Secrets”.
McKennitt er canadier, men af skotsk afstamning, og hendes musik er over flere
omgang blevet brugt i Søren Ryges programmer i de seneste år.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Violinduel med Djævelen

Hej Tor

Der findes et klip fra ”Casper og mandrilaftalen”, hvor Casper Christensen spiller violin med Djævelen (kan
findes på Youtube)
. Jeg vil gerne bruge hele nummeret i en opvisning. Ved du
hvad den hedder?

Jarl

Hej Jarl

Som gammel ”Mandril-fan” husker jeg udmærket
violin-duellen mellem Casper og Djævelen – men jeg måtte dog lave en smule
research for at finde frem til, hvilket nummer der spilles i sketchen. Sangen,
der stammer fra 1979, hedder ”The Devil Went Down to Georgia” og er med Charlie
Daniels Band.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Hård rock med klassisk sangerinde

Hej Tor

Jeg prøver at finde
navnet på et band, der var ret meget fremme for måske ti år siden. En blanding
af hård rock og noget mere klassisk/operaagtigt. Kvindelig forsanger. Ved godt,
det er lidt kryptisk, men jeg håber, at du måske har et bud.

Johanne

Hej Johanne

Jeg har bestemt
et bud. Jeg tror nemlig, at det er navnet Evanescence, du forsøger at finde
frem til. Gruppen slog igennem i 2003 med pladen ”Fallen”, der indeholdt hits
som ”Bring Me to Life” og ”My Immortal”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Bruno Mars-cover?

Hej Tor

Hvem har rigtigt
lavet ”When i was your man” (Bruno Mars)?

Jolle

Hej Jolle

Det har Bruno
Mars faktisk! Den er ikke indspillet af nogen tidligere, og Mars har endda selv
været med til at skrive sangen. Men man kan sige, at det er en klaverballade af
den ”gammeldags” slags, og måske er det derfor, du forestiller dig, at det er
en ældre sang.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Shaka Loveless’ far

Hej Tor

Jeg er fan af
Shaka Loveless. Har flere steder hørt, at han er søn af en kendt dansk musiker,
men endnu ikke hvem hans far så er? Kan du sige noget?

K.O.

Hej K.O.

Shaka Loveless,
som har haft stor succes med blandt andet ”Tomgang” og ”Ikke mere tid”, er søn
af James Loveless. Navnet siger måske ikke så mange noget, men han var
tidligere en del af det danske blues- og soul-miljø. Nogle husker måske også
hans pophit fra 1987, ”Say You Love Me Do”, som du kan høre på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger