Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Tysk pauseunderholdning

Kære Tor Bagger

Som underholdning ved det tyske
melodigrandprix i 2011 optrådte en lidt komisk udklædt soulsanger med et flot kor af
hu-hu-piger, som klovnede sig igennem sin sang, men hold op, hvor det
svingede. Det var en slank mand
ca. midt i fyrrerne, måske midaldrende, og han
lignede da mindst af alt den gedigne soulsanger, han var. Jeg fik ikke helt
fat i navnet, men jeg synes det var noget i retning af ”Jan Delay”. Han er vist et kendt navn i Tyskland og har udgivet en del musik. Kan du hjælpe mig? På forhånd tak.

Venlig hilsen

Jens Sleiborg

Hej Jens

Du er selv godt
på vej, for Jan Delay er navnet på sangeren, der leverede pauseunderholdning
ved Det Internationale Melodi Grand Prix i Tyskland sidste år. Her optrådte han
med “Oh Johnny”, som du kan gense på Youtube. I 90’erne
var han med i gruppen Beginner, men siden årtusindskiftet har han optrådt som
solokunstner. Blandt hans største hits er “Klar”, “Feuer”
og en genindspilning af Nenas “Irgendwie, Irgendwo, Irgendwann”

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sang fra “Englegård”

Hej!

Kan du mon fortælle mig lidt om den sang Zack synger i filmen
“Englegaard næste sommer”. Det lyder som han synger noget i retning
af “Sig det med toner og ikke med ord” – og findes der mon en dansk
udgave af sangen?

Venlig hilsen

Ingelise

Hej Ingelise

Den er en gammel
svensk sang fra 1929, der hedder ”Säg det i toner och inte i ord”. Den stammer
oprindeligt fra filmen “Säg det i toner”, som var den første svenske spillefilm,
der inkluderede tale og sang. Jeg kender ikke til en dansk version, men kender
en af Musikbrevkassens opmærksomme læsere en sådan, så skriv endelig.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kajs historie

Hej Tor

Jeg er meget, meget ked af det, da jeg søger efter en 45-plade med De
nattergale. Den hedder “Kajs historie”. Jeg skal bare have den igen. Jeg håber
den kan skaffes. Hvis der er nogen der har den, så er jeg meget meget glad.

Brian

Hej Brian

Hvis det handler
om at få selve singlepladen fra dengang i hånden, må du nok ud i
brugtforretningerne og bladre gennem de gamle vinylplader. Men hvis det blot
handler om at skaffe sangen, er det noget nemmere: Nummeret, der oprindeligt
blev udgivet som single i forbindelse med en trafikkampagne, blev nemlig inkluderet
på albummet “Det ka’ jo aldrig gå værre end hiel gal” i 1990. På
singlens B-siden var en instrumentalversion af “Kajs historie” tilsat
lydeffekter, og denne version kom med, da alle De Nattergales udgivelser blev
samlet på “The Boks”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Nyt fra Jodle Birge?

Hej Tor

Ved du om der er nye cd’er
med Jodle Birge på vej?

B.Ø.

Hej B.Ø.

Nej, det tror
jeg desværre ikke, der er. Jodle Birge døde i 2004, og jeg har ikke kendskab
til, at der skulle ligge flere ting i arkiverne og vente på at blive udgivet.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Elton Johns mailadresse

Hej Tor 🙂

Jeg er stor Elton John fan, og skal til koncert med ham her i Juli, og
har derfor et spørgsmål, jeg simpelhen ikke kan finde svar på nogle steder på
nettet, og håber derfor du kan hjælpe mig. Jeg leder efter en officiel
mailadresse på Elton John – hvor man kan skrive til ham direkte. Hvis det
findes (forkortet, red.).

På forhånd tak!

Mvh. Mette Dalsgård

Hej Mette

Du skal nok
desværre ikke regne med at kunne skrive direkte til Elton John, men der findes
en adresse til en fanklub, som angiveligt bringer alle mails videre til
stjernen selv. Om han så læser dem alle og ligefrem besvarer dem, er nok for
meget at satse på, men du kan forsøge på fanmail@eltonfan.net.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kom dog hjem til Jylland

Hej

Jeg har forgæves ledt efter teksten til sangen “Kom dog hjem til Jylland”
med Bjarne

Lisby. Kan Musikbrevkassen hjælpe? Pfh tak.

EM

Hej EM

Det er
naturligvis ikke alle sange, hvis tekster er tilgængelige i nodebøger eller på
nettet. Derfor bliver du nok nødt til selv at lure teksten af ved at lytte
nummeret i gennem. Hvis du ikke allerede har den i samlingen, kan den blandt
andet findes på Bjarne Lisbys opsamlingsplade “Noget af det bedste og lidt
til” eller købes solo på nettet.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: 90’er-hit med fløjte

Hej Tor

Jeg leder efter
et instrumentalnummer, som var et hit sidst i 1990erne. Jeg mener det var en
dansk gruppe, der var en slags fløjte/panfløjte. Hjælp?

”Karsten DJ”

Hej Karsten

I 1997 fik to
fyre fra Randers under navnet e.t.a. succes på diskoteker og hitlister flere
steder i Europa med deres ”Casual Sub”, der samplede en fløjtesekvens fra et
gammelt nummer med soulgruppen S.O.U.L. Singlen ”Casual Sub” kunne afspilles på
både 45 og 33 omdrejninger, men det var den langsomme version, der vandt
udbredelse. Du kan høre både ”Casual Sub” og originalen ”Burning Spear” her.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: 99 Luftballons

Hej

Hvad hed sangerinden
der sang om luftballon? Den var meget in år tilbage, jeg tror hun var fra Tyskland

L.B.

Hej L.B.

Det er helt
sikkert Nena, du tænker på. Hendes helt store hit fra 1983 hedder “99
Luftballons” i den originale version på tysk, men hun indspillede den
faktisk også på engelsk som “99 Red Balloons”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger