Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Fandens oldemor på engelsk

Hej Tor

Vi husker nok alle Ove Sprogøes sang om ”cigaretter og whiskey og nøgne pi’r”, men hvad hedder den engelske original (jeg mener da den findes). Den vil jeg gerne finde.

Laust

Hej Laust

Ove Sprogøe optrådte med ”Fandens oldemor”, som sangen hedder, i Hornbæk-revyen i 1951, men det er rigtigt nok efter engelsk forlæg. Originalen hedder såmænd ”Cigarettes, Whisky, And Wild, Wild Women” og er siden 1947 indspillet af utallige kunstnere, blandt andre Ramblin Jack Elliott og Buck Owens.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kærligheden længe leve

Hej!

Kærligheden
længe leve det håber jeg den vil. Hvem har indsunget den sang, jeg synes det lyder
som Bjørn Tidemand, men jeg kan ikke finde den. Den er ca. 45 år gammel.

Mvh.
Bente Bednars.

Hej Bente

Det er skam helt
rigtigt, at det var Bjørn Tidmand, der indspillede “Kærligheden længe
leve”. Hvis du vil have den hjem i samlingen, kan en løsning være at købe
opsamlingspladen “Top Charlie 3”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Overalt på vor jord

Hej Musikbrevkasse

Jeg søger teksten til over alt på vor jord sunget af Poul Bundgaard så
hvis i har den vil jeg blive glad.

Hilsen Kurt Rostgaard

Hej Kurt

Sangen, som
hedder “Overalt på vor jord”, er et gammelt musikstykke af Verdi, som
Poul Bundgaard gjorde populær med en dansk tekst i 1973. Teksten er skrevet af
Preben Kaas som en form for oversættelse af den tyske “Überall auf der
Welt”. “Overalt på vor jord” findes i nodebogen “Dacapo nr.
50”, og ellers kan du købe Poul Bundgaards indspilning på bl.a. tdcmusik.dk.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Tilsyneladende Preben Kaas

Hej Tor

Måske kan du hjælpe mig med at finde ud af hvad den hedder? Preben
Kaas sang på tv en sang som altid ender med “tilsyneladende”. Den
synges så det altid gentages til sidst, hvor han siger “tilsyneladende”.
Hvad mon det er? Og findes den på cd? Da det jo er et gammelt tv-klip.

Med venlig hilsen Brita Hecker

Hej Brita

Nummeret, der
stammer fra en gammel revy, stiller igen og igen spørgsmålet om “Hvorfor
er folk så ikke glade”. Jeg har ikke kunnet finde den på en CD, men
heldigvis ligger der en tv-optagelse af Preben Kaas’ optræden på nettet, så du
kan gense den på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Engelsk X Factor-vinder

Hej Tor

Jeg vil købe en
CD som gave til min datter, som jeg vagt kan huske hun har talt om. Det er
noget med en pige, der var med i engelsk X Factor, men også blev kendt i
Danmark. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og slutte – hjælp mig, tak!

Marianne

Hej Marianne

Det mest
realistiske bud er, at det handler om Leona Lewis. Hun vandt X Factor i 2006 og
brugte forholdsvis lang tid på at færdiggøre sin debutplade, blandt andet med
hittet ”Bleeding Love”. Hun har udgivet de to plader ”Spirit” og ”Echo”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sang fra Chaplin-film

Hej

Jeg har længe søgt efter en melodi fra filmen Lime light, jeg mener
melodien hedder Lime light. Kan du hjælpe mig med at finde den, vil jeg blive
meget glad.

Hilsen Kirsten L, Frederikshavn

Hej Kirsten

Et bud kunne
være det stykke musik, som oprindeligt hed “Terry’s Theme”, og som
Charlie Chaplin selv skrev til sin film “Limelight”. Da der efterfølgende
blev skrevet en tekst til melodien, blev den kendt som “Eternally” og
indspillet af blandt andre Sarah Vaughan, Petula Clark og Jimmy Young.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: “Butterfly” på dansk

Kære Tor

Andy Williams sang sidst i 50’erne ”Butterfly”, den har jeg, men den
blev oversat til dansk og så vidt jeg husker frit oversat kom den til at hedde
”Dit legetøj”, men hvem sang den? Og kan den findes? (forkortet, red.)

Med venlig hilsen Lis Rasmussen

Hej Lis

Den populære
“Butterfly” blev udsendt på dansk i 1957, og det var Jørgen Brandt,
der stod bag. Titlen var helt præcist “Jeg er simpelthen dit
legetøj”, i øvrigt med dansk tekst af Robert Arnold, som stod bag mange
viser og sang, blandt andet Cleo-klassikeren “Ska’ vi sove eller
hva'”. Desværre bliver Jørgen Brandt sang nok meget svær at opdrive i dag.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Larsen og Seebach

Hej Tor.

Er det en tilfældighed at Kim Larsens Solsortevej ligner en anden
sang. Det synes jeg den gør, kan dog ikke huske/finde ud af det, har en ide om
at det ligner noget Tommy Seebach, Kan du hjælpe på rette spor?

Hilsen Tove

Hej Tove

Det fleste sange minder på et eller andet plan om andre sange – og
måske kan især en simpel sang som “Solsortevej” give associationer
til andre melodier. Når du nu nævner Tommy Seebach, kan jeg sagtens forstå dig.
For det er formentlig hans store ballade fra midten af 1970’erne, “I’m In
Love”, du tænker på – og hvis du vil sammenligne, kan du høre dem på Youtube: “Solsortevej” og “I’m In Love”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger