Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dr. Bombay

Hej Tor

Jeg skal holde
gensynsfest for gymnasieklassen og er ved at finde musik ”fra dengang”. På en
lejrtur havde vi meget sjov med et nummer, som jeg nu leder efter. Det var en
mand (vist nok dansker?) der klædte sig ud som inder og sang nogen virkelig
fjollede popsange. Men hvad han hed kan jeg ikke huske.

Sune

Hej Sune

Hvis du skal
sparke gang i lejrskoleminderne, skal du have fat i Dr. Bombay. Han havde flere
hits i slutningen af 1990’erne, bl.a. ”Calcutta (Taxi Taxi Taxi)”, ”Rice and
Curry” og ”S.O.S. (The Tiger Took My Family)”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Three Million People…

Hej

Jeg har i flere år ledt efter følgende: Det er nok 20-30 år siden jeg
har hørt den. Det er nok et gammelt flower-power nummer. Det eneste jeg kan
huske er nok omkvædet; en masse lande der bliver remset op med antallet af
mennesker; altså ”Vietnam 10 million
people” osv.

Hilsen Claus Riber

Hej Claus

Tallet og
budskabet, du leder efter, er “Three billion people together forever”.
Det stammer fra 1971-nummeret “Summer Prayer for Peace” med The
Archies, som tidligere havde hittet med noget så letbenet som “Sugar
Sugar”. Den blev ikke udgivet i USA og findes derfor ikke på The Archies’
opsamlingsplader, men du kan høre den på Youtube eller købe den i fx TDC’s musikbutik.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dansk rap på fransk

Hej Tor

Jeg har brug for din
ekspertise Hvad hed den der
dansk/franske rapper eller var han afrikansk af en eller anden slags, der
sang/rappede på fransk på en udgivelse tilbage i 90’erne? Siger det dig noget
overhovedet?

Peter F.

Hej!

Jeg vil helt bestemt mene,
at det er Lucas, du tænker på. Han er godt nok barn af en amerikaner og en
dansker, men han lavede også nogle ting på fransk. De mest kendte numre på
debutpladen var “Show Me Your Moves” og “To Rap My World Around
You” – begge med fransk islæt – og senere kom “Lucas With the Lid
Off”. Siden har Lucas især arbejdet som producer og sangskriver for andre
kunstnere.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Guetta og Daft Punk

Hej Tor

Jeg har købt det
hit, Without you, med David Guetta og hører den meget. Det irriterer mig bare,
at jeg ikke kan huske hvad det er den lyder som. Lyden i stykket efter omkvædet
minder mig enormt om et hit fra ca. ti år siden. Det er ikke meget hjælp, men
jeg håber, du kan huske den?

Patrick

Hej Patrick

Mellemstykket i ”Without
You”
er en slags ekko af den franske house/disco-bølge fra tiden omkring
årtusindskiftet, og jeg vil mene, at det bedste bud på et svar til dig er ”One
More Time”
med Daft Punk fra 2000.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Årets hit i 1967

Hej Tor

Hvilken popgruppe lå
nummer 1 på årets toptyve i 1967?

Ib

Hej Ib

Den slags kan
selvfølgelig opgøres på flere forskellige måder – men hvis vi holder os til årslisten,
som den ser ud på den omfattende hitlistesamling danskehitlister.dk, så var den
mest populære sang det år “Gyngerne Og karusellen” med Preben
Uglebjerg. De to næste placeringer på listen tilhørte “Hello Goodbye”
med The Beatles og “Tryllesangen” med Pusle Helmuth.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Cosy Gardner og Winterkay Frogg?

Hej Tor

I midten af halvfjerdserne aftjente jeg værnepligt på Hærens Kampskole
i Oksbøl. Dagen før et fint besøg af en fransk general havde nogle af os ønsket
” Big Daddy” i radioprogrammet “Hej P3”. Ønsket blev
spillet, og vi var selvfølgelig glade for den gode timing.. MEN: Hvad hedder
organisten, der spillede. Det lød, som om han blev kaldt Cosy Gardner eller
noget lignende. Jeg har senere hørt ham spille “Oh, lonesome me”.
Hans måde at spille på lyder lidt “pedalsteel-agtigt” og er helt
forrygende.

Nogenlunde samtidig havde den dygtige og vellidte sportsjournalist John Idorn et program lørdag formiddag, hvor han fortalte om diverse sportsbegivenheder rundt om i landet i løbet af ugen. Han indledte og afsluttede altid programmet med Oscar Petersons “Hymn to Freedom”, men spillet på orgel. Hvad hed organisten? Det lød som om John Idorn kaldte ham Winterkay Frogg… eller lignende. Kan du hjælpe, Tor?

Mange venlige hilsner

Ib Gustafsson

Hej Ib

Jeg er imponeret
over, at du kan huske så specifikke brudstykker af noget, du alligevel ikke har
helt styr på, hvad er! Kossi Gardner, som han hed, var komponist og organist,
og han indspillede i 1971 “Big Daddy”, der også er indspillet af
blandt andre Wanda Jackson og Chet Atkins. Gardner udgav rigtigt nok også
“Oh Lonesome Me”, men ingen af numrene er det lykkedes mig at finde
på nettet eller på CD, så du kan genhøre dem.

“Winterkay
Frogg” er i virkeligheden Wynder K. Frog, og blandt hans udgivelser er
albummet “Out of the Frying Pan” fra 1968. Her spiller han egne
versioner af kendte numre, heriblandt “Hymn to Freedom”. Du kan høre
en bid af den på cduniverse.com, og albummet kan bl.a. bestilles på
amazon.com.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: The Seed 2.0

Hej Tor

Vi er kæmpe fans af din brevkasse og beundrer din store musikviden. Vi
har et spørgsmål vedrørende en sang, som vi ved vi har hørt før, men ikke hvor.
Det drejer sig om “The Seed 2.0” med The Roots, som vi genopdagede
efter de blev offentliggjort på Roskilde Festivals hjemmeside. Vi tror, at vi
har hørt den i en reklame, film eller måske et spil? Kære Tor, hjælp os.

Mange fan hilsener Daniel og Simone

Hej Simone og
Daniel

Tak for de pæne
ord. “The Seed 2.0” er en af de sange, der er dukket op i mange
sammenhænge, blandt andet fordi lyden er så markant, som den er. Om den har
været med i et spil eller en reklame, ved jeg ikke, men den er et par gange
blevet brugt i film. Dels i Tom Cruise-filem “Collateral” fra 2004,
dels i “I Think I Love My Wife” med Chris Rock fra 2007.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Congratulations-single

Hej Tor

Cliff har udgivet en single med ”congratulation”. Hvad hedder sangen
på den anden side?

Venlig hilsen Else Eriksen

Hej Else

Cliff Richard
blev i 1968 nr. 2 i det internationale Melodi Grand Prix med
“Congratulations”, og da den udkom på singleplade, var det sangen
“High n Dry”, der var B-side. Du kan høre den på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger