Kategori: Bag hittet

For snart halvandet hundrede år siden kunne man i hovedstaden se et syn, man kun sjældent har kunnet opleve, hvis man ser bort fra dødsfald i kongefamilien. Tusindvis af mennesker fulgte N.F.S. Grundtvig på vej på den sidste rejse. Præsten, digteren, politikeren og folkehøjskolernes fader gik bort den 2. september 1872 i en alder af 88 år, og hans bisættelse blev et tilløbsstykke uden lige. Allerede da han skulle synges ud af sit hjem i Hellerup nord for København var flere hundrede mennesker mødt frem, og de ledsagede kisten til Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Det havde på sin vis været naturligt at bisætte Grundtvig fra Vartov Kirke, hvor han selv var præst i mere end 30 år helt frem til sin død, men kirken ville umuligt kunne rumme de mange gæster, der alle ville tage afsked med en af nationens dengang mest kendte – og mest omdiskuterede – personer. Ifølge Jes Fabricius Møllers bog ”Grundtvigs død” var der blandt de fremmødte 300 præster, hvilket svarede til omtrent en fjerdedel af alle rigets præster.

Blandt meget andet var Grundtvig kendt for sin uhyre omfattende salmeproduktion, der nåede op omkring 1500 værker, hvoraf mange den dag i dag er blandt de mest elskede både i og uden for kirken, så som “Vær velkommen, Herrens år”, “Nu falmer skoven trindt om land”, “Et barn er født i Betlehem”, “Det kimer nu til julefest”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”Morgenstund har guld i mund” og ”Det er så yndigt at følges ad”. Det var dog en anden salme, der blev spillet, da N.F.S. Grundtvigs kiste som en del af processionen gennem Københavns gader nåede frem til ”hans egen” Vartov Kirke.

Bogen ”Grundtvigs død” citerer J. Kristian Madsens beretning om oplevelserne på bisættelsesdagen: ”Hans Ligtog igjennem Kjøbenhavns Gader var i sandhed kongeligt. Da Ligvognen var naaet til Vartov, standsede den uden for Kirken. Døren stod aaben, Orgelet spillede, og snart tonede: ’Krist stod op af Døde’, gjennem den bølgende Mængde. Da de, der stode nærmest Kisten, vare færdige, tonede endnu de sidste Linier fra den bageste Ende af Toget”.

”Krist stod op af døde” var Grundtvigs forsøg på at forny en salme, som kan spores helt tilbage til 1100-tallet, og som han reelt arbejdede på gennem 30 år. Allerede i 1815 forsøgte Grundtvig sig med en gendigtning af ”Kristus er opstanden”, som han kendte fra sine barndomsår, og efter flere bearbejdninger med mange års mellemrum fik teksten til ”Krist stod op af døde” den form, som også findes i salmebogen i dag.

Grundtvigs kiste blev fra København kørt med tog til Køge og fragtet videre ud til Claras Kirkegaard ved herregården Gammelkjøgegaard, hvor hans anden hustru Marie allerede lå begravet. Senere fulgte også hans enke Asta.

For englænderne var det hele kørt i stilling i søndags: Deres fodboldlandshold var langt om  længe i en finale, og den skulle endda spilles på Wembley i London, så alle steder lød ordene ”Football’s coming home”. Udtrykket stammer fra 1996, hvor EM blev afholdt i England, og hvor slutrundens officielle slogan var ”Football comes home” med henvisning til, at det netop var i England, den moderne fodbold og de officielle regler blev født mere end hundrede år tidligere. Musikeren Ian Broudie fra bandet The Lightning Seeds var blevet inviteret til at skrive en slagsang til det engelske hjemmehold, og det stod hurtigt klart for ham, at han i så fald ikke havde lyst til at levere en overlegen, sejrssikker hyldest til den store fodboldnation England, når vejen hen til EM i 1996 var brolagt med årtiers skuffelser og frygten for flere. Det engelske fodboldforbund FA spurgte, hvor mange spillere de skulle stille til rådighed ved indspilningerne, men Ian Broudie ville slet ikke have blandet landsholdet ind i det, forklarede han i avisen The Guardian i 2018:

– Jeg ville ikke have den til at være Englandistisk eller nationalistisk. Linjen ’It’s coming home’ – det var jo første gang, England havde været værter for en international fodboldslutrunde siden 1966 – er i mine tanker er mere om at være fodboldfan, hvilket 90 procent af tiden er lig med nederlag. For en fodboldfan er der mest skuffelse.

For at kunne skrive en slagsang fra en fans synsvinkel allierede han sig med komikerne David Baddiel og Frank Skinner, der var værter for tv-programmet ”Fantasy Football” med en blanding af fodboldsnak og sketches. Sammen skrev de teksten, der begynder med de på én gang pessimistiske og håbefulde ord ”Alle kender stillingen, de har set det hele før. De ved det bare, de er helt sikre: England smider det på gulvet, taber det hele – men jeg ved, at de kan spille”.

EM i 1996 blev dog endnu en skuffelse for englænderne, for i semifinalen tabte de efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til Tyskland – og så måtte de endda også finde sig i, at deres slagsang blev vendt mod dem selv. Ian Broudie var selv på Wembley i 1996, og i The Guardian fortalte han, at han lukkede helt ned følelsesmæssigt efter nederlaget og tog tilbage til sit hotel. Her kunne han høre fans udenfor synge ”It’s coming home” fra den slagsang, han selv havde været med til at skrive. ”Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det er dejligt, at de synger den, selvom vi tabte. Jeg kiggede ud af vinduet, og der var kun tyske fans. Jeg skulle beherske mig for ikke at kaste fjernsynet ud af vinduet”. I søndags skete noget lignende, for med finalenederlaget til Italien blev det allestedsnærværende ”It’s coming home” meget hurtigt til ”It’s coming to Rome”.

Hej Tor

Der var en kendt
amerikansk pigegruppe i 90érne. Altså før Destinys child osv. Men jeg kan
simpelthen ikke huske hvem. Har du et bud?

Maya

Hej Maya

Mit bedste bud på
”amerikansk girl power” fra den periode vil være En Vogue. De blev kendt for
hits som ”My Lovin’ (You’re Never Gonna Get It)”, ”Free Your Mind” og ”Don’t
Let Go (Love)”, og selvom holdopstillingen ikke længere er helt den samme som i
gruppens velmagtsdage, så eksisterer En Vogue stadig.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Hej
Tor

Umuligt
spørgsmål: Omkring årtusindskiftet var der en dansk gruppe fremme, kort tid.
Det var ikke Danser med drenge, men lidt derhenad. Kom med et bud…!

Bjarke

Hej
Bjarke

Jamen,
så vil mit bud være BeePop. Deres største hits var ”Mangler dig nu” og ”Vejen
er åben” fra 1999, og hvis jeg ikke husker helt galt, var der vist også en form
for samarbejde med Klaus Kjellerup fra netop Danser med drenge. Jeg håber, det
er et svar, der hjælper dig i mål.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kort tid efter årtusindskiftet trak en af 90’erne allerstørste countrystjerner sig tilbage for at være helt tæt på sine tre døtres opvækst, men i denne uge gør Garth Brooks comeback. Den amerikanske sanger står bag hits som If Tomorrow Never Comes, The Thunder Rolls og Friends in Low Places, og han har ladet sig overtale til at give faste shows i Las Vegas – men ikke på helt almindelige vilkår. Aftalen med spillestedet Wynn indebærer nemlig, at han udelukkende optræder fredag, lørdag og søndag 15 uger om året, at han med et privatfly kan være tilbage i hjemmet mandag morgen, og at han kan tage sit engagement op til overvejelse hver tredje måned. Den første Garth Brooks-koncert i årevis finder sted på fredag i Las Vegas.

På Musikbrevkassen.dk finder du vej til historien bag hittet, anekdoter om de kendte sange og anderledes informationer om populære plader. Listen udvides løbende og er inddelt alfabetisk efter gruppens/solistens navn eller efternavn: http://musikbrevkassen.dk/baghittet.html